My littlesister

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
Den 16 årige Dorthea Horan, selve Niall Horans lillesøster, som han rent udsagt, er flov over. Niall holder hende skjult for hans fans, men værst af alt, hans venner. Dorthea har en evne, som ingen tror på, en evne der bringer skam over Niall. Hun kan se ånder. Niall Harry Louis Zayn og Liam, havde planlagt en helt almindelig sommerferie, men den fik en drejning, da mystiske ting sker. Vil Niall acceptere hans søster? eller vil han tror, at hun gjorde det? Hvad med forelskelse? Og ikke mindst Hævn? En ting er sikkert, det vil blive den værste sommerferie, de nogensinde vil opleve.

85Likes
103Kommentarer
8847Visninger
AA

23. Kapitel 19

Jeg så forskrækket hen imod døren, hvor en meget vred Lexi stod. Hendes øjne var helt røde, ad en raseri. ''Du er simpelthen for meget nogle gange'' råbte hun, og kastede mig ind i en anden væg, med hendes kræfter.

''Og det skulle komme fra dig'' hviskede jeg, og prøvede at rejse mig, men inden jeg nåede så langt blev jeg endnu engang kastede ind i en væg. ''Dort hva-'' Harry stoppede sin sætning, og så skræmt på mig, og rundt i rummet. billeder og en enkelt vase lå smadret på gulvet, og et bord lå vældet, efter jeg var ramt ind i det. ''Lexi'' hviskede jeg hæst, og så trist op på Harry, som skulle til at gå hen til mig, men han blev slynget ind i væggen, og holdt fast rundt om halsen, så han næsten ikke kunne få luft.

''HARRY'' skreg jeg, og Lexi så vredt på mig, og endnu engang slyngede mig ind i væggen. ''Hvad sker der'' drengene så skræmt ud, imens Lexi så vredt og irriteret på dem. ''Hvorfor skal de altid blande sig'' råbte hun og slyngede også dem ind i væggen, og holdte dem fast.

''Plzz Lexi lad dem gå'' hun så vredt på mig, og slyngede mig igen ind i væggen. Jeg tørrede blodet væg, som gled ud ad min næse. ''glem det, jeg er så træt af jer'' råbte hun, og slyngede mig ind i væggen igen ''D-Dort'' hviskede Niall, så godt han nu engang kunne.

Jeg rejste mig forsigtigt op, og haltede over til Niall. Jeg krammede ham blidt ''Jeg elsker dig'' hviskede jeg, og en tåre gled ned af min kind, og det samme gjorde der på Nialls. Jeg så på alle drengene, som kæmpede at få vejret.

Vent hvor er Lexi.

Jeg så skrækslagen rundt i gangen, og derefter op på drengene. Jeg smækkede døren i, og løb ind i stuen, for at se om hun var der.

''Dorthea kan du ikke bare blande dig uden om'' jeg vendte mig om, og fik øjenkontakt med Lexi, da hun stod helt oppe ad mig. ''Nej, du prøver at dræbe min bror'' svarede jeg hende frustreret.

Helt ærligt hvad regner hun med, hun prøver at dræbe min bror, har jeg så ikke ret til, at blande mig.

''Så giver du mig intet valg'' og med et blev jeg slået tilbage i, og landede i sofaen, og holdt tilbage. Jeg prøvede og komme fri, men intet hjalp, jeg så hen på Lexi som nu var væk.

Fuck.

''DORT'' jeg kunne høre Niall skrige, og det gjorde mig mere rasende end jeg var ''NIALL'' råbte jeg tilbage, i håb om at han ville svare tilbage, men jeg fik ikke andet end et skrig, og en ond latter tilbage. Tåre begyndte at trille ned ad mine kinder, og jeg lå mig slapt ned i sofaen, da Lexi stadig holdte mig fast.

Er det her virkelig enden på Nialls liv.

Jeg begyndte at skrig, af ren og skær raseri. Jeg havde endelig fået Niall tilbage, så skal hun ikke tage ham fra mig igen. Jeg fik mig på en eller anden måde, fri fra Lexi greb. Jeg løb ud i gangen, drengene hang der stadig, men denne gang var de bevidstløse.

Jeg så at Niall var væk.

Fuck.

Jeg løb ind på mit værelse, da jeg havde på fornemmelsen, at de ville være der. Jeg havde ret, de var der. Lexi sad i sengen, og så vredt på mig, og Niall sad sammen krympet over i hjørnet.

Stakkels Niall, hvad har jeg dog rodet ham ud i.

Jeg så hen på Lexi, hun sendte mig et selvsikkert smil ''Giv nu bare op, se ham han er færdig'' jeg så trist hen på Niall. Hans udtryk i hans øjne sagde alt, han var klar til at give op. Jeg sukkede og så hen på Lexi ''Det kan godt være han er klar til, at give op på alt, men det er jeg ikke'' hun så irriteret på mig, og jeg fornøjede mig over det. ''Som du ønsker'' hun sendte mig et skæt selvsikkert smil, jeg så hen på Niall, men han sad stadigt sammenkrympet. Et smertefuldt skrig kunne høres ude i gangen, Perrie. Jeg løb ud i gangen, og så Perrie sidde på gulvet, hun så skræmt op på drengene som stadig hang på væggen. ''Perrie er du okay'' endnu et skrig forlod hendes mund.

Noget er helt galt. Det her er ikke Perrie.

Jeg rystede på hovedet, og gik nogle skridt tilbage, imens et selvsikkert smil gled hen over hendes læber. Perrie forvandlede sig til en skygge, jeg fulgt efter skyggen ind på mit værelse igen.

''Gud hvor er du nem og narre'' grinte Lexi, jeg sukkede og rystede på hovedet ''Jeg heller ikke hvad jeg skal tro på længere'' Niall kom med hulk, jeg så hen på ham, tåre strømmede ned ad hans kinder.

Hvad fanden har hun gjort ham.

''Jeg gav ham bare et indblik, i hvad han er gået glip af, i dit liv'' jeg gik hen til Niall, og satte mig ved siden af ham ''Dit syge svin'' vrissede jeg, og tørrede nogle tåre væk fra Nialls kinder. ''Alt skal nok bliv godt igen'' hviskede jeg, og krammede ham, imens jeg så på Lexi der stod med et slesk smil på læberne.

''Så længe du selv tror på det'' grinte hun, og det fik mig til, at stramme grebet om Niall ''Du for ikke lov til at tage ham fra mig'' snøftede jeg.

Jeg var ikke klar til, at give slip på ham, jeg havde jo lige fået ham tilbage.

Nogle små ryk kom fra Niall, og jeg så forskrækket på ham. Jeg lå mærke til at håns var knyttet, som om at han holdte på noget. Jeg tog forsigtigt hans hånd, og åbnede den, et mil gled hen over mine læber, da jeg så hvad han gemte.

Et billede af Niall som holder mig, næsten lige efter jeg blev født. Mor havde fortalt, at Niall var så stolt over mig, fordi jeg var en pige, og han havde altid ønsket sig en lillesøster.

Jeg så hen på Niall, som lå stille på gulvet ''Ni-Niall'' råbte jeg, og ruskede i ham, men han reagerede ikke. Jeg så panisk op på Lexi, hun stod blot og smilte stort. Jeg krammede Niall, imens jeg så på billedet, da jeg opdagede noget på billedet. Jeg vendte billedet, og en skrift kom frem.

Dorthea hæng billedet op,

der hvor alle familie billederne hænger.

~Niall

Jeg så ned på Niall, og derefter op på Lexi, jeg rejste mig besværet op, da mine kræfter var ved, at være brugt op. Jeg gik hen til væggen, jeg så på væggen, alle de familie billeder der hang, mit blik fangede en tegnestift der hang for sig selv. Jeg så undrende på den, men tog den hurtigt ud ad væggen, og hænget billedet op.

Et lille vindpust kom fra væggen, og alt blev helt lyst. Jeg dækkede mine øjne, for ikke at blive blændet af lyset.

Lige så hurtigt lyset kom, forsvandt det igen. Jeg så hen på Niall, som var ved at sætte sig op, jeg skyndte mig hen til ham, for at hjælpe ham op at stå. ''Åh Niall du okay'' jeg krammede ham, og han krammede mig hurtigt igen. ''Og det er du også'' Niall kyssede mig i håret, jeg sendte ham et smil, som han gengældte.

''Dorthea'' jeg så forskrækket hen på Lexi, som nu ikke så forslået og blodig ud, men nu ren og fin. Hun havde fået en hvid kjole på, og hendes hår sad perfekt, som det altid gjorde før hun døde. Jeg sendte hende et skævt smil, og trådte hen imod hende ''Jeg er så ked af det, jeg ved ikke hvad der gik af mig'' hun så undskyldende på mig ''Du er dig selv nu, og det er det der tæller'' vi sendte hinanden et stort smil ''Kan du tilgive mig'' hun så nervøst på mig ''Selvfølgelig kan jeg det, du min bedste veninde'' jeg så smilende på hende, og hun så smilende på mig.

''Jeg kan se lyset'' hun sendte mig et stort smil, jeg nikkede ''Jeg kommer til at savne dig'' hviskede jeg ''Jeg kommer også til at savne dig'' hun begyndte at gå imod væggen, og så forsvandt hun.

''Hvordan kunne du bare tilgive hende'' Niall så underligt på mig, og jeg sendte ham et skævt smil ''Det er noget du aldrig vil kunne forstå'' fniste jeg. Jeg spærrede hurtigt øjne op ''Niall, drengene!'' Nialls øjne spærrede sig også op, jeg satte i løb ud til gangen.

Jeg kom ud i gangen, hvor drengene var ved, at sætte sig op. Niall kom gående hen til mig, da de fleste af hans kræfter, var væk. ''Drenge er i okay'' jeg så rundt på dem alle sammen, de nikkede alle svagt.

De så alle sammen hen på mig, og Liam spurgte mig ''Er de hele så ovre nu'' jeg sendte dem et smil, og nikkede.

''Ja, det hele er ovre nu''

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...