My littlesister

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
Den 16 årige Dorthea Horan, selve Niall Horans lillesøster, som han rent udsagt, er flov over. Niall holder hende skjult for hans fans, men værst af alt, hans venner. Dorthea har en evne, som ingen tror på, en evne der bringer skam over Niall. Hun kan se ånder. Niall Harry Louis Zayn og Liam, havde planlagt en helt almindelig sommerferie, men den fik en drejning, da mystiske ting sker. Vil Niall acceptere hans søster? eller vil han tror, at hun gjorde det? Hvad med forelskelse? Og ikke mindst Hævn? En ting er sikkert, det vil blive den værste sommerferie, de nogensinde vil opleve.

85Likes
104Kommentarer
8846Visninger
AA

21. Kapitel 17

"Dort" jeg så hen imod døren, hvor Niall stod og så trist på mig. "Ja" jeg gjorde tegn til, at han skulle komme og sætte sig, ved siden siden af mig. "Det min skyld alt det her" en tåre gled ned af Nialls kind, jeg fjernede hurtigt tåren, også trist på ham. "Nej det er ej" jeg rystede på hovedet.

Måske lidt, men det skal han ikke havde det dårligt over.

''Hvis jeg bare troede på dig, så var det her aldrig sket'' endnu flere tåre gled ned af Nialls tåre, og jeg prøvede at tørrer dem væk, men der kom hele tiden flere. ''Niall  hvis du ikke havde reageret som du gjorde, ville jeg aldrig været blevet stærkere, i stedet ville jeg have været bange'' jeg sendte ham et skævt smil, i håb om at de ville hjælpe.

Niall snøftede og tørrede sine øjne, han sendte mig et lille smil, og trak mig ind i et kram. ''Jeg elsker dig'' hviskede han ''Jeg elsker også dig'' hviskede jeg igen, og et smil formede sig på mine læber.

Jeg trak mig ud af krammet, og sendte Niall et smil.

''Hvor lang tid tror du, der går inden han vågner'' jeg trak på skulderen, og klemte blidt Harrys hånd, og han klemte den svagt igen. Jeg så med store øjne på Niall, han så forvirret tilbage på mig. "H..han" jeg kunne ikke tale, da jeg var virkelig overrasket "Her, klem hans hånd, og vent lidt" jeg gav forsigtigt slip på Harrys hånd, og Niall tog forsigtigt fat og klemte blidt, og med det samme så han overrasket på mig.

"DRENGE" råbte Niall, og gav slip på Harrys hånd. Jeg tog Harrys hånd igen, og klemte den blidt, og igen klemte han tilbage.

Zayn stod i døren, og så forvirret på os. "Hvad sker der" Zayn gik hen til os "Han er vågen" råbte Niall igen, og slog sine arme ud til siden, så hans ene arm ramte mig. En stor smerte skød igennem min næse, og jeg tog mig hurtigt til næsen, der flød blod ned af min arm. ''Niall'' råbte jeg, og han så hurtigt hen på mig ''Undskyld'' Niall så forskrækket på mig.

"Her" Zayn rakte mig et papir, som jeg lå det på min næse, så blodet landede i papiret, istedet for på gulvet. Jeg lå nakken tilbage, så jeg så op i loftet.

''Her tag fat i hans hånd, og så klem den blidt'' Niall så glad på Zayn, som tog forvirret Harrys hånd, og klemte den blidt. Zayns øjne blev hurtigt store, og et stort smil pyntede hans.

''Vi må sige det til Liam og Louis'' Zayn slap Harrys hånd, for at finde sin mobil frem.

''Drenge i må skynde jer hjem'' Zayns øjne udstrålede lykke ''Han er vågen'' han lå på, og kiggede overlykkelig på mig og Niall.

Det hele skal nok blive godt igen, tænkte jeg, og et lille smil kom frem på min læber.

''Han er der ikke vågen'' Louis og Liam stod i døren, og så irriteret på os.

''Jo han er, kom her hen'' Zayn så bestemt på dem. De kom hen til sengen, og stod og så underligt på os, som om vi var skøre. ''Her klem hans hånd blidt'' Zayn så igen bestemt på dem, og de gjorde hvad han bad dem om.

Deres reaktion overraskede mig ikke, da den var ligesom vores andres.

''Kan han så høre hvad vi siger'' Louis så spørgende på os, jeg rejste mig, og fjernede papiret fra min næse, og så op på Louis ''Lad os finde ud af det'' jeg tog Harrys hånd, og et lille smil gled hen over mine læber.

''Harry hvis du kan høre mig, så klem med din hånd'' et lille klem kom fra Harrys hånd, og mine øjne blev hurtigt store. ''Han kan høre os'' smilte jeg til dem, og glædeståre kom frem. Det hele skal nok live godt igen, tænkte jeg.

''Aaaww er han ved at vågne'' en grinende stemme kom over fra døren, og jeg så hurtigt derover, hvor en grinende Lexi stod. ''Ja han er, og du skal bare blande dig helt uden om'' svarede jeg surt, jeg kunne mærke, at drengende så mærkeligt på min, men jeg var ligeglad. Lexi så surt på mig ''Har din bror ikke lært dig, at man skal snakke ordentligt til sine venner'' hun så flabet på mig ''Når ja, han er jo ligeglad med dig'' ordene sårede mig, selvom jeg vidste, at det ikke passede ''Det passer ikke, han er ikke ligeglad med mig'' jeg så trist over på Niall, som sendte mig et forvirret smil. ''Jo han er kan du ikke se det'' Lexi så hoverende på mig, og tåre begyndte at presse på.

Jeg havde været for stærk for længe, alt min sorg og vrede pressede på, og jeg kunne ikke længere holde det tilbage. Lexi kunne mærke det, og et stort smil spredte sig på hendes læber.

''Er du svag lille Dorthea'' de første tåre begyndte, at glide ned af min kinder. Jeg slap Harrys hånd, for at tørre tårende væk, men der kom bare flere og flere. Jeg snøftede, og så op på Lexi, som så overrasket på mig, men det blev hurtigt dækket med hendes facade.

Vent, hun har en facade oppe. Hun er lige så skrøbelig som mig.

Et håndeligt grin forlod min mund, og både Zayn Niall og Lexi så overrasket på mig, men jeg var ligeglad. Jeg vidste at Lexi var lige så svag, som jeg selv var.

''Du svag Lexi'' jeg så vredt på hende, og hendes facade røg en smule ned. Hun tog to skridt tilbage, og forsvandt.

''Er du okay Dort'' Niall lå forsigtigt hans arme omkring mig, og trak mig ind i Horan-hug. ''Nej. hun ved jeg er svag'' jeg snøftede, og Nialls parfume strømmede ind i min næse, og jeg slappede mere af. ''Det ved vi alle, selvom du ikke vil vise det'' et lille smil gled henover mine læbe ''Tak'' hviskede jeg, og Niall klemte mig blidt.

Jeg trak mig ud krammet, og smilte til Niall, som hurtigt gengældte smilet.

''Sugar'' jeg så overrasket hen på Harry, som lå og klemte hans øjne sammen, sikkert af smerte. ''Jeg er lige her Harry'' jeg tog hans hånd, og klemte den blidt, så han vidste at jeg var her. ''Det gør ondt'' en tåre gled ned af hans kind, og jeg tørrede den forsigtigt væk ''Jeg ved det'' jeg kyssede hans hånd, og strøg ham blidt over håret.

 

----------------------------------------------------

UNDSKYLD!

Undskyld at i ikke har fået et kapitel før nu!

Men jeg blev konfirmeret for 2 uger siden, og før det har jeg været stresset,

og ugen efter var jeg syg, og så har jeg været til håndboldstævne.

Så det er derfor, at i først for et nu.

Love Beliner

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...