My littlesister

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
Den 16 årige Dorthea Horan, selve Niall Horans lillesøster, som han rent udsagt, er flov over. Niall holder hende skjult for hans fans, men værst af alt, hans venner. Dorthea har en evne, som ingen tror på, en evne der bringer skam over Niall. Hun kan se ånder. Niall Harry Louis Zayn og Liam, havde planlagt en helt almindelig sommerferie, men den fik en drejning, da mystiske ting sker. Vil Niall acceptere hans søster? eller vil han tror, at hun gjorde det? Hvad med forelskelse? Og ikke mindst Hævn? En ting er sikkert, det vil blive den værste sommerferie, de nogensinde vil opleve.

85Likes
104Kommentarer
8842Visninger
AA

17. Kapitel 13

Jeg lå i min seng, og så skuffet op i loftet.

Jeg ved godt at det hele tager tid, men jeg kan ikke lide den 'nye' Niall.

"Og gud" stønnede jeg, og vendte mig om så jeg lå på siden.

"Kan du heller ikke sove" jeg så forskrækket hen mod døren, hvor en træt Harry kom gående ind, med en dyne og pude.

"Nej, men du ligner en, der kunne falde død om" Harry sendte mig et irrereteret blik. "Hvad laver du egenligt her inde" Jeg så undrende på ham, imens han lå sig til rette i MIN seng.

"Jeg prøver at sove" mumlede han, jeg så undrende på ham, men lod det ligge.

"Harry du fylder" mumlede jeg surt, og prøvede at ligge mig ordenligt, men det var lidt svært, når man delte en, en persons seng med en anden.

Da jeg ikke fik noget svar, var der kun en mulighed for at vække ham. Jeg skubbede ham ned af sengen, og Harry vågnede med det samme.

"Hvad laver du" Harry sendte mig et surt blik "du fyldte" jeg lå mig ned i sengen igen, og lukkede øjne.

Jeg var næsten lige ved at falde i søvn, da jeg mærkede to arme trække mig, ind til en varm krop, Harry. "Hvad laver du, Harry" mumlede jeg. "Der var jo ikke plads før, så jeg tænkte at vi kunne ligge i ske" jeg rystede på hovedet, og fniste.

''Du skør'' jeg kunne mærke Harry fniste, ''Kun fordi du gør mig skør'' en let varme spredte sig i mine kinder.

''Godnat Harry'' jeg kunne mærke, at mine øjenlåger blive tunge

''Godnat Dort'' et smil kom frem på mine læber, inden søvnen overtog, og alt blev sort.

Jeg stirrede på ham, Harry.

Hvordan kunne hun forelske sig i ham, han var en player, hendes brors bedste ven.

Jeg så forfærdet på dem, før jeg vendte mig om, for at gå ud af værelset.

''Jack'' råbte jeg, og en rødlig skikkelse kom frem fra Nialls værelse.

''Ja smukke'' jeg smilte over ham, men så seriøst på ham.

''Sørg for at de ikke bryder igennem skallen, du har lagt over Niall'' han sendte mig et flirtende smil, men nikkede så ''Selvfølgelig'' jeg nikkede, og gjorde tegn til at han kunne gå igen.

Jeg var den ånd, der havde mest magt her i lejligheden, da jeg var tilknyttet en af dem der boede her.

''Lexi'' jeg kiggede hen imod på døren, hvor Juliet kom frem.

Hendes blonde hår hang slapt og livløst ned af hendes sider, imens hendes blå øjne spruttede af liv. Hun mindede om Dorthea, da hun var lille.

''Jaer'' jeg så smilende på hende, og hun trådte længere hen imod mig ''Kan jeg gøre noget'' Juliet var kun 13, og derfor brugte jeg hende ikke rigtig i min plan. Jeg havde kun brugt hende en gang, og det var der Dorthea ankom, det havde vært meningen, at Juliet skulle have skræmt Dorthea væk, men det var ikke lykkedes hende.

''Ikke lige forløbelig'' hun nikkede, og gik ud i køkkenet igen.

Jeg smilede over den magt jeg havde, ikke bare blandt ånderne, men også blandt drengene og Dorthea.

Jeg forsatte ind i stuen, og så Mike sidde i sofaen.

Mike var ligesom mig, selvom han ikke var knyttet til nogle her i lejligheden, så havde han stadig en del mere magt, en de andre.

''Hey Lex'' jeg satte mig i sofaen, og så sukkende på ham.

''Hun er håbløs'' han så opgivende på mig ''Nu flirter hun med hans venner, som sagt hun er håbløs'' Mike rystede på hovedet, og så derefter seriøst på mig.

''Hør her Lex, måske du ikke skal gå efter Niall, men hendes flirt'' jeg så undrende på ham, før det gik op for ham hvad han mente ''Hvad med noget der er bedre'' nu var det hans tur til, at se forvirret ud.

''Hvorfor ikke gå efter begge'' Mike brød ud i grin, og rystede på hovedet.

''Dorthea kommer til at hade dig, det ved du godt ikke'' jeg trak på skuldrende, og lænede mig tilbage i sofaen.

''Det for hendes eget bedste'' Mike rystede på hovedet, og så seriøst på mig.

''Pas på du ikke går for langt'' jeg skød det ene øjenbryn i vejret, og så undrende på ham.

''Hvad ved du om det'' Mike rystede på hovedet, og forsvandt.

Fuck ham.

''Det må han selvom'' sukkede jeg, og rejste mig, fra den ellers behagelig sofa, og forsatte ud i køkkenet.

''Juliet'' råbte jeg, og på 0,5 stod hun foran mig, og sendte mig et sukker sødt smil.

''Du skal hjælpe mig, med at skræmme en person, så han ikke blander sig i mine planer'' jeg sendte hende et bestemt smil, og hun nikkede.

''Hvem er denne person'' hun så spørgende på mig,  og det fik mig kun til at smile.

''Harry, ham kender du godt, ik'' og allerede det blev hendes øjne ild røde.

''Jeg skal se hvad jeg kan gøre'' og så forsvandt hun, med et klamt smil, omkring hendes blodrøde læber.

Jeg rystede på hovedet, da Juliet havde skræmt mig en smule, men også kun en smule.

"Lexi" en lys stemme, fyldte mine øre.

Jeg vendte mig om, og mødte Dortheas bekymrede øjne.

"Du ser træt ud" jeg sendte hende et smil, imens jeg satte mig på en stol.

"Hvornår stopper du" jeg lod et fnis forlad mine læber "Hvornår fatter du, at det gør jeg ikke" jeg rystede på hovedet, og så seriøst på hende.

"Og jeg som troede, at folk bare var misundelige på dig" jeg så undrende på hende "Men jeg tog fejl" hun vendte sig om, og gik med faste skridt ud af døren.

Jeg sad og så hen på døren, og hvis jeg ikke havde vært et spøgelse, havde flere tåre strømmet ned af mine kinder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...