My littlesister

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
Den 16 årige Dorthea Horan, selve Niall Horans lillesøster, som han rent udsagt, er flov over. Niall holder hende skjult for hans fans, men værst af alt, hans venner. Dorthea har en evne, som ingen tror på, en evne der bringer skam over Niall. Hun kan se ånder. Niall Harry Louis Zayn og Liam, havde planlagt en helt almindelig sommerferie, men den fik en drejning, da mystiske ting sker. Vil Niall acceptere hans søster? eller vil han tror, at hun gjorde det? Hvad med forelskelse? Og ikke mindst Hævn? En ting er sikkert, det vil blive den værste sommerferie, de nogensinde vil opleve.

85Likes
104Kommentarer
8840Visninger
AA

3. Flashback/Prolog

 

Jeg husker dagen, som var det igår. Han var sur, nej vred, meget vred.

Han skammer sig over mig, men det var jo ikke min skyld, han bad jo selv, om at få en forklaring.

Jeg syntes i skal vide, hvad der skete.

                                                                         ~

Solen stod højt, der var ingen skyer at se, alligevel var der ikke noget smil, at se på mine lyserøde læber.

Jeg gik langs den lille sti, der ført ud til vejen. Stiens sider var pyntet med blomster, og nogle få steder, stod der et træ. Jeg sparkede til en sten, som lå foran mig.

''Hov hov, den sten har ikke gjordt dig noget'' en skinger kvinde stemme, lød ude foran mine øre. Jeg så forakrækket til siden, men der var ingen, heller ikke på den anden. Noget koldt tog fat i min arm, og fik mig vendt om, men der var stadig ikke noget.

''Hv-hvem er d-du'' stammede jeg. Et højt skingert grin lød, og det gjorde mig bare endnu mere bange.

En person dukkede frem, eller pæner sagt, en dame. ''Sig undskyld til stenen, NU'' råbte hun, jeg rystede voldsomt, på hovedet.

For hvem ville sige undskyld, til en sten?

''HVAD SAGDE DU'' jeg så irreteret på hende, rystede hendes arm af mig, og løb ned af stien, uden at kigge tilbage.

Jeg hade når DET skete, at en eller anden ånde ting dukkede op, og det var også grunden til, at mit humør ikke var særlig godt.

Jeg smækkede den brune hovede dør i, og smed mine lyserøde vans. Jeg løb op på mit værelse, og smækkede min pinke dør i.

Elsker at smække med døre, mærk ironien.

''Dort, hvad sker der'' min bror Niall, kom ind af døren, og satte sig på min senge kant. Han aede mig forsigtigt på ryggen, da jeg havde gemt mit hovede, i min hovedepude.

''Du vil ikke tro på mig, hvis jeg sagde det'' råbte jeg, da han ellers ikke ville kunne høre mig. Jeg mærkede to hænder, tage rundt om min mave, og fik mig placeret et helt andet sted.

''Søs, åbne dine øjne, og fortæl mig det'' jeg åbnede mine øjne, som mødte nogle meget blå, men smukke øjne. Jeg kravlede ned af hans skød, og satte mig ved siden af ham.

''Jo ser du, altså.... ehm''

Hvordan fortæller man sin bror, at man kan se spøgelser?!

Jeg tog en dyb indånding, og lod ellers bare ordene ryge ud ''Jeg-kan-se-spøgelser-og-de-opsøger-mig-hele-tiden'' Niall så skræmt på mig, men brød så ud i grineflip.

Jeg så utilpas ned i jorden, for hvad havde jeg regnet med, ingen ville tro på mig. ''Dort det er nogget af det skørste, du har sagt nu til dags'' han tørrede sine øjne, da der var kommet nogle tåre frem, ikke fordi han græd, men du ved hans lille grineflip.

''Niall jeg mener det'' mumlede jeg seriøst, og nervøst. Hans blik ændrede sig fra glæde, til irrerteret. ''Dorthea jeg syntes ikke det her, er sjovt'' han så vredt på mig.

''Du ville selv vide det'' sukkede jeg.

Niall rejste sig, og gik hen i mod min dør. ''Du har en chance, til at tage det i dig igen'' han så seriøst på mig, men jeg rystede blot på hovedet, og kiggede ned i mit skød.

Det sidste jeg hørt, var min dør der smækkede i.

~

 

Det eneste jeg ser nu, er hans kolde blik, fyldt med afsky.

Noget siger mig, at det vil jeg se for altid.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...