Empty Arena - One Shot - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Husk at hør musikken til, den ligger som Youtube video i siden.
Det var den der gav mig inspirationen til movellaen :)
Den er meget hurtigt skrevet, men var god som undskyldning til ikke at lave dansk :3
Håber I ikke synes den er forfærdelig, I må meget gerne smide en kommentar :)

0Likes
0Kommentarer
363Visninger

1. Empty Arena

Snøftende går du forbi den store arena hvor der om få timer vil være den største koncert nogensinde - som du selvfølgelig ikke skal med til. Tanken dræber indvendigt og dine øjne fyldes med tårer. Ingen forstår hvordan du har det, alle andre skal med til koncerten. Alle skal ind og se One Direction. Du står ved bagenden af arenaen, en kø har dannet sig oppe foran, en kø du ikke engang kan kigge på, uden at være ved at græde, ved tanken om hvordan alle de mennesker skal se One Direction snart. De er dine idoler, ingen andres. 

En tårer løber ned af din kind og du indser, at det nok er en god idé at sidde ned. Du læner dig op af arenaen og skal til at glide ned af muren, da den åbner sig bag sig. 

En hemmelig dør?

Du kigger dig nervøst over begge skuldre, og beslutter dig for at gå ind, det kan der vel ikke ske noget ved?

Det er en lang gang, fuldkommen mennesketomt. Døren smækker i bag dig, som et tegn til at du skal flytte rumpen og finde ud af, hvad der er for enden af gangen. Du sluger den klump der hidtil har siddet i din hals og lister stille ned af gangen. Den er længere end den ser ud og fortsætter i en stor bue udenom... Udenom hvad? 

Du er ret sikker på, du gik igennem noget backstage før, der var da i hvert fald en masse ledninger. Endelig. En dør der ikke går lige ud, men til højre. Du lægger øret mod døren, men kan ikke høre noget. Du har nu chancen for at finde ud af, hvad gangen har ført uden om og du tager den. 

Roligt trækker du ned i håndtaget og åbner døren.

Alle rækkerne af stole står foran dig, og da musikken begynder at spille, slår det dig hvor du er. 

Alene i arenaen under en lydprøve. Du drejer hovedet op mod scenen, som Irresistible begynder at spille.

Irresistible spiller i hele den næste tomme arena og med en genklang, der er så overvældende at du næsten falder om. 

Pludselig føles det som om hele verden vender. Som om Liam, Harry, Niall, Zayn og Louis kun synger til dig. Som om hele arenaen er bygget til dig, og drengene kun står på scenen for din skyld. Som om drengene har skrevet sangen til dig, for at stå denne aften og synge den; kun til dig.

Ingen andre i verden findes, og de fem drenge er dine og kun dine.

Du stirrer mod scenen med tårer i øjnene, fuldkommen overværet af alle følelserne. 

En vagt griber fat i din arm, han gider ikke engang at spørge hvordan du kom, om dit navn eller noget.  

Han er vant til fans, der sniger sig ind. 

Han siger bare du ikke må være her, og slæber dig med et hårdt greb ud mod døren af arenaen. Du er fuldkommen hypnotiseret af musikken og stritter ikke i mod. End ikke da døren lukker bag jer og musikken med ét er væk. Ingen sød, blød udtoning. 

Han åbner døren ud til og sørger med hjælp fra sine kollager for, at ingen fra den lange kø kommer, kun at du kommer ud. 

Din mund er stadig åben af forbløffelse da du kommer ud, og skrigene fra flere tusinde fans rammer dig.

Du kan se på de undrende og nysgerrige blikke fra andre fans, at de undrer sig over hvordan du kom ind og hvad du har lavet der inde. 

Blikket i dine øjne der ikke viser andet end lykke og forbløffelse gør, at end ikke dine fjender kan fryde sig over du blev smidt ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...