Truth or dare

Truth or dare, er den fascinerende og spændende leg, som tiltrækker mange teenagere. Blandt andet skolen mest populære elever, som nærmest er blevet besat af den, og for dem, er legen ikke bare det sædvanelige harmløse pjat, hvor man kysser lidt og sådan. Det punkt har de for længst paceret. Så det kommer ikke som nogen stor overraskelse, da Harry Styles, for en udfordring som lyder på: at han skal få den mest upopulære pige på skolen til at falde pladask for ham, hvorefter ham skal knuse hendes hjerte for øjnene af hele skolen. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Eller må Harry alligevel bukke under for de andres pres? *Drengene er ikke kendte*

41Likes
13Kommentarer
1605Visninger
AA

3. En fornyet ændring

Penelopes synsvinkel:

 

"Skat der er morgenmad" råber min mor nede fra køkkenet. Jeg kigger mig selv i spejlet og lader mit blik dale. Det er første skoledag efter sommerferien, og i år vil jeg ikke huskes som hende den tykke, eller hende med bumserne, eller hende der lugter af omklædningsrum. Nej. I år vil jeg være hende, som bare forsvinder ind i mængden og passer sig selv. Uden alle de spydige kommentare og tilråbene på gangen.

Jeg har tabt mig meget siden sidste skoleår. Faktisk næsten elleve kilo. Og det er sket over de to måneder vi har haft sommerferie. Jeg indrømmer at mine metoder har været lidt ekstreme, og en anelse usunde for min krop, men de har hjulpet. Lad os sige det helt enkelt, det meste af alt det mad jeg har spist, er kommet op igen. Men nu har jeg besluttet mig for, at små potioner om dagen er lovligt og min krop nyder forbedringen. 

Min mor har også foræret mig utallige ansigts cremer og kurer mod uren hud, og endelig har det hjulpet. Hun har også hjulpet mig med at finde noget nyt tøj, så med alt det og den nye deo jeg også har fået, håber jeg på en god start. Bare ét år til, så er det hele slut.

Jeg løber ned ad trapperne og ser min mor, og min to år yngre lillebror, som allerede er gået igang uden mig. Jeg sætter mig hen til bordet. Min mor har lavet vafler for at fejre den første skoledag, selvom den slet ikke burde fejres, nærmere forbydes. 

Jeg tager i stedet et æble, selvom mine øjne er direkte klistret til vaflerne. Min mor smiler til mig og aer min kind. "Hver nu ikke så hård ved dig selv, du fortjener det" siger hun bedene og rækker mig fadet. Men jeg ryster på hovedet og puffer let til det med hånden. "Jeg bliver bare tyk af det."

"Nej du gør ej. Men du bestemmer" siger hun og sætter det fra sig igen. 

"Mor?" siger Nate og kigger afventende på hende. "Ja skat." Nate tygger af munden før han fortsætter. "Jeg tager med Seb og Andy hjem i dag."

"Okay, jamen det er da bare i orden" svarer hun og smiler, hun vender hovedet mod mig. "Og hvad vil du så lave når du kommer hjem fra skole?"

Jeg trækker på skuldrene og lægger det halvt spiste æble fra mig på tallerkenen. "Jeg tager nok bare hen på biblioteket og læser lidt" svarer jeg stille og mit blik falder ned på æblet.

"Ja. Du må jo også gerne tage med nogle hjem hvis du har lyst" siger hun venligt. Jeg møder hendes øjne og ryster svagt på hovedet. Hun skal ikke begynde på det der venne-halløj igen. Vi ved begge to godt at det aldrig kommer til at ske. 

Lige siden jeg startede i skole, har jeg været hende den overvægtige pige, som ingen gad lege med og som de derfor holdt udenfor. Og i de større klasser er det bare blevet værre. Jeg frygter hver en time henne på skolen, og glæder mig bare til klokken ringer ud, så jeg kan flygte væk i mængden. Ikke engang nørderne gider mig. Jeg er bare hende som de alle sammen undgår, fordi de er bange for at mit klamme udsende og asocialitet skal smitte af på dem.

Klokken går alt for hurtigt og pludselig skal jeg afsted. Min mor ønsker mig held og lykke. Det kan hun sagtens sige, hun kan jo kun forstille sig alle de rædsler, som sikkert venter mig på den anden side af skolemurene.

"Hey ugly, hvor har du gjort af bumserne, eller de er måske rejst væk, fordi de indså at de var for flotte til dig" kommentaren falder direkte ned i hovedet på mig, da jeg passere skolens cherleader hold. Selvfølgelig kommer den fra den altid så perfekte Amber.

Hun ved hun er gudesmuk og føler derfor hun kan træde på alle os andre. Hun ikke bare føler det, hun gør det!

Resten af holdet griner en hånlig latter, så jeg skynder mig at sætte tempoet op, for at komme væk fra dem. Mit skab ligger i skolens fjerneste krog. Her blev jeg forflyttet til sidste semester, fordi min tideligere skabsnabo Sasha, som selvfølgelig også er en af Ambers tilhængere, klagerede over at jeg lugtede dårligt. Og fordi hun har højere rang end mig her på skolen, bøjende pendelen sig for hende og rykkede mig helt ned i den anden ende. Hernede er næsten altid dødt. Mine nye skabsnaboer er en flok emo-typer og de er her næsten aldrig.

Jeg lægger mine ting ind og går derefter hen til klasselokalet. Lige idet jeg træder ind ad døren rammer en papirkugle mig direkte i øjet. Latteren runger i rummet. Jeg har lyst til at løbe min vej. Grave mig ned i et dybt hul, og ligge dernede til jeg dør. Ude af alles syn og tanker. Bare forsvinde.

Det øje som kuglen ramte er begyndt at græde. Det lyder måske underligt, at kun ét øje kan græde, men det kan det altså.

"Prøv at se hun tuder" råber en af drengene. Og ja, jeg har faktisk lyst til at tude lige nu. Jeg tager mig til øjet og sætter mig ned aller bagerst i lokalet. Klassen glemmer mig hurtigt og sidder i stedet og snakker med hinanden om hvad de har lavet i ferien, eller de næste store fester som skal holdes.

Klassen stilner hen da Mr. Brown træder ind af døren og går direkte op til tavlen. Han skriver med sine store fede blokbogstaver: GRUPPEARBEJDE.

Jeg stiver og mit blik bliver helt stift. Gruppearbejde er det værste jeg ved. Heldigvis har min mor bedt skolen om at lade mig være alene til disse opgaver, efter adskillelige katastrofer med mine tidligere makkere.

"Som I nok kan regne ud, skal i til denne opgave arbejde to og to. Og nej, I må ikke selv vælge hvem I vil være sammen med, for det har jeg allerede bestemt."

En stor bølge af suk og tilråb skylder ind over klassen. Men det hjælper ikke noget. Mr. Brown er benhård og han acceptere ikke hvis man nægter at adlyde. 

"I skal sammen optage en kort dokumentarfilm som omhandler et frit emne."

"Så vi må altså helt selv bestemme hvad den skal handle om?" spørger en af eleverne på forreste række, uden at række hånden op eller noget.

"Ja, men det skal være et emne resten af klassen også syntes er interessant, og endnu vigtigere, at jeg også syntes er spændende." 

Der bliver helt stille. Han finder en A4 side frem fra sin taske og rømmer sig en anelse. "Og parrerne er som følger:

Sasha og Zayn.

Mary K. og Niall.

Harry og Penelope."

Min verden går fuldstændig i stå, da jeg hører mit navn, som bliver sat sammen med en andens. Og ikke bare hvem som helst. Næ nej, jeg skal være sammen med den mest populære dreng på skolen. Ham, hvis omgangskreds består af lede Amber og de andre cherleadere. Hvis han bare minder det mindste om dem, slipper jeg ikke levende fra dette projekt.

En gyserfilm begynder at kører for min indre biograf. Den viser alle de akavede og pinlige situationer dette vil fører til. Jeg som ellers havde håbet på, at være usynlig hele dette skoleår.

Jeg kan slet ikke koncentrere mig, og resten af timen sidder jeg bare og glor tomt ned i bordet og drømmer mig væk til et sted, hvor jeg slet ikke excitere. 

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Okaaaay, nyt kapitel.

Hvad syntes i om den måde Penelope bliver behandlet på?

Og hvordan tror I at gruppearbejdet bliver, når skolens mest populære og upopulære person, bliver sat sammen?

Glæder mig til at hører fra jer :-)

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...