Truth or dare

Truth or dare, er den fascinerende og spændende leg, som tiltrækker mange teenagere. Blandt andet skolen mest populære elever, som nærmest er blevet besat af den, og for dem, er legen ikke bare det sædvanelige harmløse pjat, hvor man kysser lidt og sådan. Det punkt har de for længst paceret. Så det kommer ikke som nogen stor overraskelse, da Harry Styles, for en udfordring som lyder på: at han skal få den mest upopulære pige på skolen til at falde pladask for ham, hvorefter ham skal knuse hendes hjerte for øjnene af hele skolen. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Eller må Harry alligevel bukke under for de andres pres? *Drengene er ikke kendte*

41Likes
13Kommentarer
1523Visninger
AA

4. Det skal være hende!

Harrys synsvinkel:

 

Klokken ringer og jeg smækker højlydt bogen i. Hvis der er noget i verden jeg hader, så er det absolut matematik. Jeg har aldrig kunne finde ud af det, og dumper derfor i alle prøverne. Min lærer har forslået mig at få ekstra undervisning, men ellers tak, så hellere dumpe end at ligne en ynkelig skoledreng, som ikke engang kan gange og dividere.

Ambers fingre fletter sig ind i mine, og hun trækker mig med ud på gangen. Hun læner sin ryg op ad skabene og kysser mig blidt på læberne. "Har du uset dig et offer?" spørger hun med sin forførende stemme. Jeg kysser hende tilbage og mærker hvor bløde hendes læber er. Varmen blobler i kroppen og lysten efter mere stiger op i mig.

"Ikke rigtigt" hvisker jeg og kysser hende endnu en gang. Hun placerer sine hænder om min nakke og lader dem langsomt kører op i mit krøllede hår. Jeg læner mig tættere på hende og presser hende helt op ad skabene.

"Helt ærligt I to, lej et værelse eller sådan noget" siger Zayn og åbner skabet ved siden af os. Vi løsriver os et øjeblik og begynder at grine. "Han er bare jaloux" hvisker hun og lukker sine læber om mine igen.

Jeg ved ikke præcist hvad det er hun gør, men jeg har altid svært ved at styrer mig når Amber er i nærheden. Som om hun stjæler al min selvkontrol.

"Hey Haz, pas dog på du ikke æder hendes ansigt" råber Lous og trækker mig væk. Jeg slår ham slapt på skulderen og smiler bare over hele hovedet. Kyssets aftryk sidder stadig på mine læber, og det kilder i hele min krop.

Louis fortæller mig om en sjov episode i kantinen i dag, mens jeg samler mine ting sammen og skal til at gå, idet Amber prikker mig på skulderen.

"Det skal være hende der!" hvisker hun og peger hen på en pige, som er på vej ud af døren i et hurtigt tempo. Det er jo hende jeg skal optage en dokumentar film med, kommer jeg i tanke om, hvilket vil gøre det meget lettere.

"Okay fint nok" griner jeg og løber efter hende ud i skolegården. "Hey" råber jeg, men hun vender sig ikke om. "Hallo" prøver jeg igen, men hun reagere stadig ikke.

Årg hvad fanden er det nu hun hedder? Penny? Det er hver at give det en chance, så jeg prøver at sige det højt. Endelig ser det ud til at trænge ind til hende, for hun vender sig om og for øje på mig. Hendes øjne ser skræmte ud, og hun ligner en som allermest har lyst til at løbe væk fra mig så hurtigt som muligt.

"Hey Penny" hilser jeg forpustet efter den korte løbetur. Hendes øjenbryn hæver sig en anelse, og hun hvisker stille "det er Penelope."

"Oh, undskyld" skynder jeg mig at sige. Flot Harry, hvis man skal gøre indtryk på en pige, skal man i det mindste kende hendes navn.

"Det gør ikke noget. Der er aldrig nogen som kan huske mit navn, men du er nok den som har ramt tættest på" siger hun opgivende, og begynder at gå igen. 

Jeg går op på siden af hende og gør mig umage for at holde hendes tempo. "Øhm, jeg ville egentlig også bare hører, om du havde lyst til at arbejde på vores dokumentarfilm?"

Igen stopper hun og frygten stråler nærmest ud af hende. "I dag?" spørger hun overrasket. 

"Ja, altså vi kan bare tage hjem til mig. Mine forældre er ikke hjemme, så den eneste vi kan løbe på, er min søster Gemma" svarer jeg og smiler beroligende til hende. Hendes ansigt minder mig om en studs, der skal til at stikke sit hoved i jorden, og gemme det dernede i evig tid. 

Jeg fornemmer lidt at hun ikke har noget svar, så jeg ender med at lægge armen om hendes skuldre og trække hende med mig, hen til parkeringspladsen hvor min elskede bil holder. Jeg har sparet sammen i flere år, for at kunne købe den. Selvfølgelig er den ikke færdig betalt endnu, men jeg havde nok til at købe det først afdrag på den. 

Jeg åbner den ene bildør for hende, og hun sætter sig ind, uden at sige et ord. Hun er helt lammet og sidder bare og kigger stift fremadrettet. Jeg lukker forsigtigt døren og sætter mig hen ved rettet. 

Forsigtigt bakker jeg bilen ud, og kører ud til hovedvejen. Længere henne kan jeg se nogle af mine venner går og snakke. Liam vender blikket, idet min bil passere dem, og slår på min rude. Jeg sænker farten en anelse, selvom vi i forvejen ikke kører ret stærkt, og ruller vinduet ned.

"Hey Harry" siger han glad og stikker hovedet helt ind. Jeg nikker venligt, imens jeg stadig holder mine øjne på vejen. "Hva', kommer du ikke over til mig i aften?" spørger han hurtigt.

"Tjo, det kan jeg vel godt, men vi skal lige arbejde lidt på vores filmprojekt først" siger jeg og ser kort over på Penelope, som stadig sidder som en stiv statue, med ansigtet den anden vej.

"Okay, hav det sjovt" griner Liam og blinker hemmelighedsfuldt til mig. Jeg ryster bare på hovedet af ham og kører videre. 

Tavsheden i bilen føltes næsten øredøvende, og det er ikke til at holde ud. Jeg må spørge hende om et aller andet.

"Så, har du en god ide til vores projekt?" Spørgsmålet er meget klassisk og traditionelt, men jeg aner ikke hvad jeg ellers skal spørger hende om.

"Ikke rigtigt" lyder det stille fra hende. Hun kigger ikke engang på mig, da hun siger det, og hendes stemme er så lav, at den er utrolig svær at hører. 

"Okay, vi kan også bare finde ud af det, når vi kommer hjem til mig. Måske kan vi få nogle gode ideer fra nettet og sådan" fortsætter jeg, og hun nikker bare.

Jeg kan simpelthen ikke holde dette ud. Mig og mine venner snakker altid og hvis vi ikke gør, så griner vi. Vi er aldrig stille. Med et hurtigt tryk, tænder jeg for radioen. Bruno Mars' stemme lyder i hele bilen, og hans tekst er så fængende, at jeg ikke kan undgå at tromme lidt med på rettet. 

Faktisk tager jeg mig selv i også at nynne med, hvilket jeg normalt ikke ville gøre overfor mine venner. Men hvad fuck. Pigen kender mig ikke, og hun har vist heller ingen venner hun kan fortælle det til, så hvorfor egentlig lade være? Jeg ville kunne gøre alt, uden hun havde mulighed for at fortælle det videre. 

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Så er tredje kapitel slut!

Håber I kunne lide det. Og hvis det er, vil jeg meget gerne hører jeres mening.

Og forresten, tusind tak for de likes, favoritlister og kommentarer allerede :-D

 

Sara Xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...