My Boyfriend For Christmas! (Opfølgeren på: A Boyfriend For Christmas) 14+

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men meget kan ske på bare et år. Det er et år siden, at Michelle mødte Justin Bieber i storcentret, hvor de begge forelskede dem stormende i hinanden. Det er et år siden, at Justin droppede Selena Gomez, til fordel for Michelle Brennan. Michelle havde flyttet sammen med Justin, da de kom tilbage fra Canada. - Nu har Michelle opdaget noget, som nok kan vende alting op og ned på det hele og er det mon noget Justin vil godtage? Selena er ikke noget af det sidste vi har set til. Hun har nemlig ikke i sinde at give op. Selena påstår, at hun stadigt elsker Justin réelt. Vil hun formå at ødelægge det hele for Jichelle, som medierne har "døbt" Justin og Michelle. - Det er torsdag d. 28 november, 2013 og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt!....

107Likes
255Kommentarer
34102Visninger
AA

27. Undersøgelsen!

Michelles synsvinkel:

"Hihi, sid nu stille!", grinte jeg.

Justin sad bare og grinte drillende, mens han lavede ansigter til en lille dreng på omkring de tre år, der legede på gulvet med en masse legetøjsbiler. Ja, det var helt sikkert, Justin var et ægte legebarn. Jeg prøvede ikke at grine, så jeg greb resolut ud efter et typisk ugeblad, der lå på det lille bord ved siden af mig. 

"Hvad læser du?", spurgte Justin pludseligt lettere seriøst.

Jeg smilte svagt til ham og tjekkede forsiden.

"Pfffh... US Magazine..", svarede jeg med et tørt grin.

Justin smilte svagt og greb ud efter bladet.

"Hmm, de skriver ikke andet end lort..", svarede Justin og lagde det væk fra mig.

"Heeeey, jeg sad altså lige og læste i det!", protesterede jeg.

Justin grinte smørret og begyndte at kilde mig i siderne.

"Nej, du gjorde ej!", grinte han drillende. Jeg vred mig i fryd.

"Hahaha ej Justin STOP!", grinte jeg og opdagede pludseligt den lille dreng stående foran og glo på os.

Han begyndte at grine. Justin var der selvfølgelig med det samme.

"Hvorfor griner I?", spurgte den lille dreng.

Nurh, jeg smeltede bare ved hans lille stemme. Jeg grinte svagt og Justin lænede sig frem mod drengen, mens han lænede sine albuer ned i hans lår.

"Fordi jeg kildede hende. Er du også kilden?", spurgte Justin drengen med et smørret smil. Drengen rystede kraftigt på hovedet.

"Er du ikke?", spurgte Justin yderligere og lavede et stort måbende ansigt, som om det kom helt bag på Justin.

Drengen begyndte at grine, mens han stod og knugede den lille grønne racerbil til sig.

"Joooooooooo!", nærmest råbte drengen med et kæmpe smil på læben.

Justin grinte og begyndte at prikke lidt i maven på drengen, så drengen skreg op af grin. Helt sikkert, at Justin befandt sig i sin egen lille verden nu. Jeg så over på en dame, der var en del ældre end jeg og Justin. Måske hun var i trediverne? What ever! Det var tydeligt, at hun var drengens mor, men hun indvendte ikke. Hun sad bare og smilte over situationen mellem hendes søn og Justin.

"Hvad hedder du?", spurgte Justin den lille dreng.

Drengen grinte rødmende og vendte sig genert væk for nærmest at kaste sig på gulvet for at lege videre med bilerne. Drengen ville tydeligvis ikke svare. Jeg smilte lidt af situationen. Justin grinte svagt og satte sig tilbage i stolen. Han vendte sit blik mod mig og sendte mig et kærligt smil.

"Typisk børn..", smilte Justin smørret.

Jeg nikkede med et lille grin og så over på drengens mor, der sad dybt begravet i et ugeblad. 

"Joshua Adams?", kom der en kvindelig læge pludseligt og kaldte.

Jeg lod mærke til at drengens mor rejste sig med et smil.

"Kom skat, det er din tur!", sagde moderen og hun løftede op i drengens ene arm, så han kom op og stå på en akavet måde.

"VIL IKKE!", protesterede drengen, som åbenbart hed Joshua? Han begyndte at græde protesterende.

"Jamen, du skal skat, hvad enten du vil eller ej!", svarede hans mor og løftede ham op i sin favn, så Joshua begyndte at hyle op som en besat.

Moderen slæbte ham med sig efter den kvindelige læge og de forsvandt ude på gangen. Jeg sukkede stille.

"Tja, den slags kommer jeg og Justin nok også ud for med tiden?!", tænkte jeg med endnu et suk.

"Jeg syntes du sukker ret meget babe?", vækkede Justin mig pludseligt ud af mit lille dagdrømmeri.

Jeg rystede på hovedet og smilte til ham.

"Det er ikke noget..", svarede jeg stille med et lille smil.

Justin smilte kærligt og gav mig et kys på min kind og pludseligt hørte vi et skingert hvin efterfulgt af en skrigende gråd. Både jeg og Justin sad og måbede lettere.

"Det lyder som ham den lille dreng. Var det ikke Joshua han hed?", udbrød Justin stille.

Jeg nikkede med et svagt smil. Det lød ret meget som et smertefuldt skrig? Jeg smilte svagt til Justin og lagde min hånd oven på hans.

"Måske han fik en vaccine?", spurgte jeg med et akavet smil. Justin smilte svagt og nikkede.

"Ja måske? Man kan jo aldrig vide?", svarede Justin med et svagt smil.

Jeg så straks en mandlig læge dukke op. Han var vidst en del op i årende med hans grå-hvide skæg. Han så over mod mig og Justin.

"Michelle Brennan?", spurgte han.

Jeg nikkede med et lille smil og rejste mig. Justin fulgte straks trop. Vi gik hen og gav ham hånden.

"Jeg er Dr Malcolm, følg venligst med..", svarede han og vendte sig om.

Jeg smilte svagt og mærkede Justin lægge sin hånd på min lænd og vi fulgte efter lægen lidt ned ad gangen, til vi gik ind i et halvstort rum. Dr Malcolm lukkede døren efter os og jeg gik sammen med Justin hen og satte mig på én af stolene der var placeret på den anden side af lægens skrivebord. Lægen satte sig i sin kontorstol og han sad straks og lagde et blik på computerskærmen. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at det var min lægejournal. Dr Malcolm rømmede sig og vendte blikket mod mig og Justin.

"Michelle, du mener du er gravid?", udspurgte han mig.

Jeg nikkede med et lille smil. Han nikkede.

"Hvornår fik du en positiv test?", spurgte han yderligere.

"Den 28 november!", svarede både jeg og Justin i mundene på hinanden, så vi ikke kunne lade være med at grine svagt over vores synkronsnak. Dr Malcolm nikkede med et lille smil.

"Hvorfor har du ikke søgt læge noget før?", spurgte han yderligere. Jeg smilte små-rødmende.

"Altså.... det er sådan, at... vi har haft lidt travlt på én eller anden måde og så havde jeg ikke rigtigt tænkt over det før for nyligt.. Har det nogen særlig betydning?", svarede jeg med et lettere nervøst spørgsmål. Dr Malcolm smilte og rystede på hovedet.

"Nej, selvfølgelig ikke Michelle.", svarede han med et lille smil.

Jeg kunne mærke Justin sad og gav min hånd et lille kærligt klem, så jeg straks så på ham. Han smilte kærligt og vi fangede hinanden i et lille kort kys.

"Michelle, kan du fortælle mig hvornår du sidst havde din sidste menstruation?", spurgte Dr Malcolm yderligere. Jeg smilte svagt. 

"Jeg husker det ikke så godt? Jeg har aldrig været ekspert til at følge med i min menstruationsperioder, såeh...", svarede jeg lettere usikkert. Lægen nikkede med et svagt smil.

"Javel, men det er nok i alt fald mindst to måneder siden sidst eftersom man normalt tester en positiv test , når man er 4-5 uger henne. Færre uger henne, kræver blodprøver for at teste postitivt, såeh.... Men hvis du lige vil gå ud og tisse en lille tår, så vi yderligere kan få bekræftet, at du stadig er gravid..", svarede han.

Jeg nikkede og lægen gav mig et engangskrus og jeg rejste mig. Justin så op på mig med et lille smil.

"Skal jeg gå med dig elskede?", spurgte han med et lille smil. Jeg grinte svagt og rystede på hovedet.

"Nej, bliv du bare siddende her imens, jeg er straks tilbage..", fniste jeg.

Justin nikkede med et kærligt smil og jeg begav mig ud på toilettet. Fik tisset en lille smule eftersom jeg ikke havde været tissetrængende, så håbede at det var nok i sidste ende. Jeg blev færdig på toilettet og begav mig tilbage med engangskruset i hånden til det lokale hvor Justin og lægen var.

Jeg åbnede døren og blev straks mødt af et kærligt smil fra Justin. Jeg gik hen og gav lægen kruset, som han straks tog imod, for at gå over til håndvasken hvor han tog en lille pipette ned i kruset og dryppede derefter et par dråber tis på en lille hvid plade, som han tog med sig over til skrivebordet og placerede foran Justin og mig. 

"Vil der komme et minus, så er du ikke gravid, men kommer det et plus, så er du med garanti gravid..", forklarede lægen.

Både Justin og jeg betragtede pladen og der gik ikke mere end nogle sekunder efterfølgende, så dukkede der et kraftigt rødt plustegn frem. Jeg grinte stille.

"Jeg sagde det jo?", konstaterede jeg bestemt.

Justin grinte stille og sendte mig et kærligt smil. Dr Malcolm nikkede med et smil og han tog en rund drejeskive i kulørt pap frem, hvorved han sad og drejede lidt på den.

"Tja, eftersom du ikke kan bekræfte, hvornår du sidst havde menstruation, så kan jeg kun vove at påstå, at du er mindst otte uger henne nu. En senere scanning kan bekræfte den præcise terminsdato, men som det ser ud nu, kan du forvente termin omkring sidst i juli 2014 og hvis det viser sig, at du er en måned længere henne, så nok sidst i juni 2014, men som sagt kan kun en scanning afgøre det..", forklarede Dr Malcolm. Både jeg og Justin nikkede.

"Hvornår kan hun blive scannet så?", spurgte Justin nysgerrigt.

Dr Malcolm smilte svagt og tog hans læsebriller af.

"Altså i princippet, foretager vi først nakkefoldsscanningen, når man er ca 18-20 uger henne i graviditeten, men i akutte risikotilfælde kan vi scanne en graviditet allerede fra 12 uger, men vi anbefaler blot at følge nakkefoldsscanningen, når man er de rigtige antal uger henne..", forklarede Dr Malcolm. Jeg smilte og Justin nikkede med et svagt smil.

"Og I kan ikke gøre en undtagelse med os?", spurgte Justin med et smørret smil.

Dr Malcolm gned sig lettere i øjenkrogene.

"Den slags ressourcer er tidskrævende og de koster! Det er absolut ikke gratis", svarede Dr Malcolm med et svagt smil.

Justin nikkede med et smørret smil og lænede sig frem over skrivebordet.

"Nu er det altså ikke fordi, at penge ligefrem er et problem for os. Ville der kunne arrangeres noget så?", spurgte Justin yderligere. Dr Malcolm smilte svagt og nikkede.

"Ja selvfølgelig.. Når blot man er klar over, at det altså koster og det er ikke et helt billigt produkt..", forklarede Dr Malcolm.

Justin begyndte at grine og lænede sig frem mod Dr Malcolm.

"Mellem os sagt, så gentager jeg. Penge er ikke noget problem for os. Så kan du arrangere noget?", spurgte Justin med et smørret smil og Justin lænede sig tilbage i stolen og smilte kærligt til mig, så jeg rødmede svagt over hans evindelige charme. Dr Malcolm nikkede.

"Jo selvfølgelig. Jeg skal nok sætte noget i gang, men det bliver på en privat klinik..", forklarede Dr Malcolm. Både jeg og Justin nikkede forstående. 

"Nå Michelle, du må gerne lige tage dine bukser og trusser af og lægge dig hen på briksen, så foretager jeg lige en gynækologisk undersøgelse og mærker efter om din livmoder ligger rigtigt..", forklarede Dr Malcolm.

Jeg sank en klump og så på Justin, der smilte på en usikker måde. Han flyttede blikket over på Dr Malcolm.

"Øh, er det virkelig nødvendigt? Kan du ikke bare mærke hende på maven?", spurgte Justin med et akavet smil og han trak på skuldrene.

Dr Malcolm smilte svagt og rystede på hovedet.

"Jeg skal både mærke hende indvendigt og på hendes underliv Justin. Det er en ganske normal procedure. Det er en del af Michelles undersøgelsesplan. Det er ganske ufarligt og på absolut ingen måde forkert, hvis det var sådan du tænkte Justin?", svarede Dr Malcolm med et svagt smil mens han stod og vaskede hænder, for der efter at tage engangshandsker på. Justin smilte meget svagt og nikkede.

"Okay?", mumlede han nærmest. Dr Malcolm så afventende på mig.

"Bliver det i dag Michelle?", spurgte Dr Malcolm med et svagt smil.

Jeg nikkede og rejste mig fra stolen og bemærkede Justins vagtsomme blik, der flakkede mellem mig og Dr Malcolm hele tiden. Helt sikkert, at Justin ikke fandt dette øjeblik decideret acceptabelt, men Dr Malcolm havde vel ret? Jeg havde været til gynækologisk undersøgelse før én gang, men det var da jeg var 14 år og skulle have p-piller og det var en kvindelig læge der undersøgte mig.

Jeg måtte indrømme, at jeg var noget usikker. Dr Malcolm virkede virkelig flink, men det gjorde mig nervøs, at det var en mand der skulle stikke sine fingre op i mig. Tanken huede mig ikke, men jeg tog forsigtigt mine bukser og trusser af og gik med nærmest beskyttende hånd foran mit skridt, selv om jeg i realiteten skulle vise hele mit åbne skræv for ham.

Jeg mærkede varmen i mine kinder og mit hjerte bankede ustyrligt og nervøst. Dr Malcom stod og smilte til mig og strakte sin venstre hånd hen mod briksen, som tegn på, at jeg godt kunne ligge mig. Jeg satte mig på briksen og lagde mig stille ned. Dr Malcolm satte sig på en lille stol nede ved mine ben og placerede to stigbøjler af stål i hvert hjørne af briksen.

"Placer venligst dine fødder her oppe Michelle..", sagde han med et smil.

Mit hjerte hamrede nervøst af sted og jeg nikkede og gjorde som han sagde. Jeg mærkede pludseligt en dejlig varm hånd i min og vendte min opmærksomhed til højre for mig og så lige ind i Justins dejlige brune øjne. Han smilte forsigtigt og kyssede mig på panden.

"Det skal nok gå babe.. Jeg bliver ved din side hele tiden..", hviskede han så kun jeg kunne høre det svagt.

Helt sikkert, at lægen ikke skulle høre det. Jeg nikkede med et forsigtigt smil og pludseligt mærkede jeg to fingre skubbe sig langt op i mig mens en anden hånd trykkede lettere hårdt i underlivet på mig under min navle.

"AV! Skal det gøre ondt?", udbrød jeg halvhøjt og Justin så bekymrende i samme retning hen mod Dr Malcolm. Han smilte blot.

"Det er ganske normalt Michelle. Jeg skal blot kunne mærke ordenligt efter, og alt virker til at ligge rigtigt som det skal, så ingen ko på isen Michelle..", svarede Dr Malcolm med et smil og jeg mærkede straks, at han trak sine fingre ud med det samme.

"Det var det Michelle.. Alt ser fint ud.. Sæt dig lige op engang og tag din bh af eller træk op i din bluse og bh. Du bestemmer selv.", sagde Dr Malcolm ligeud. Jeg måbede. 

"Say what? Skal du rage på min forlovede eller hvad?!", udbrød Justin lettere arrigt.

Det huede ham slet ikke kunne jeg se. Dr Malcolm sukkede svagt med et svagt smil.

"Absolut ikke Justin, men når man er gravid, så stiger chancen for knuder i brystet markant, da brystet sætter gang i mælkeproduktionen og brystet ændrer karakter, så nej det er ikke for at rage på din forlovede, så "pænt" som du nu siger det, men blot for at sikre at din elskede forlovede ikke udvikler knuder, der i værste tilfælde kan bringe cancer med sig! Er det svar accepteret?", forklarede han med en stram mine.

Justin forstummede og rejste sig lettere op fra gulvet af og nikkede.

"Øh jo, selvfølgelig..", mumlede Justin stille.

Dr Malcolm nikkede. Jeg trak op i min bluse og bh og følte mig faktisk pænt afklædt. Justin trådte lidt til siden og jeg lagde mærke til hans ansigtsudtryk, da han stod op ad væggen og betragtede Dr Malcolm sidde og undersøge mine bryster.

Justin så langtfra glad ud og jeg var ret sikker på, at nærmest stod og overvågede situationen. Dr Malcolm sad lettere koncentreret og mærkede efter rigtigt ved et bestemt sted.

"Mmhmm... mmmh. ja..", mumlede han og han slap mine bryster og han fandt mit blik.

"Michelle, hvor tit undersøger du dig selv? Ja, jeg siger ikke det her for at skræmme dig på nogen måde, men jeg kan mærke en lille knude på dit venstre bryst lige her..", forklarede han og han greb fat i min hånd og førte min hånd til punktet. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg kan altså ikke mærke noget?", svarede jeg.

Dr Malcolm så undrende på mig og han rykkede lidt på min hånd og pludseligt kunne jeg mærke noget. Jeg følte mit hjerte hoppe flere oktaver af bar nervøsitet og jeg slap igen. Dr Malcolm nikkede med et lille smil.

"Tag du bare alt tøjet på igen Michelle og så kommer I to over og sætter jer..", forklarede han.

Jeg nikkede nervøst og Dr Malcolm gik over til sin kontorstol og begyndte at skrive på sit keyboard. Justin kom straks hen til mig. Han så ikke længere fornærmet ud, men han så bestemt bekymret ud. Sådan havde jeg det også selv.

Justin hjalp mig med at hægte bh-en sammen i ryggen på mig igen og han rakte mig mine trusser og bukser, som jeg hurtigt fik på igen. Vi gik over og satte os og jeg følte de minutter der gik, mens Dr Malcolm sad og tastede løs på keyboardet, som de mest dræbende minutter. Der var dyb stilhed og kun lyden af den klikkende keyboard. Han vendte sig mod os og jeg tøvede ikke med at gribe fat i Justins hånd.

"Michelle, der er højst sandsynligt tale om en ganske ufarlig knude og med sådan en ung alder som du har, så er risikoen for cancer ret lille, men jeg vil alligevel opfordre dig at få det undersøgt, så jeg vil sende dig til specialisten, så du kan få en øjeblikkelig behandling. Er det i orden for dig?", spurgte Dr Malcolm. Jeg tøvede ikke med at nikke.

"Selvfølgelig..", svarede jeg uden tvivl i mig selv. Han smilte med et nik og gav mig en stor brun konvolut i hånden. 

"Dette er din vandrejournal for graviditeten, som du altid skal have med dig til alle undersøgelser, der har med din graviditet at gøre. Jeg vil sørge for, at du for en henvisning til mammografi og yderligere undersøgelse, hvad angår knuden i dit bryst.. Det var alt for i dag Michelle. Så er alt hvad jeg har at sige, at I må have en rigtig glædelig jul og et godt nytår og god fornøjelse med graviditet frem over..", forklarede han.

Jeg nikkede med et svagt smil og vi gav ham hånden. Jeg var nervøs for fremtiden, virkelig nervøs og jeg havde en fornemmelse, at Justin havde det på samme måde.......


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...