My Boyfriend For Christmas! (Opfølgeren på: A Boyfriend For Christmas) 14+

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men meget kan ske på bare et år. Det er et år siden, at Michelle mødte Justin Bieber i storcentret, hvor de begge forelskede dem stormende i hinanden. Det er et år siden, at Justin droppede Selena Gomez, til fordel for Michelle Brennan. Michelle havde flyttet sammen med Justin, da de kom tilbage fra Canada. - Nu har Michelle opdaget noget, som nok kan vende alting op og ned på det hele og er det mon noget Justin vil godtage? Selena er ikke noget af det sidste vi har set til. Hun har nemlig ikke i sinde at give op. Selena påstår, at hun stadigt elsker Justin réelt. Vil hun formå at ødelægge det hele for Jichelle, som medierne har "døbt" Justin og Michelle. - Det er torsdag d. 28 november, 2013 og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt!....

107Likes
255Kommentarer
33000Visninger
AA

23. Once and for all!

Justins synsvinkel:

Jeg trak stille ned i Selenas værelsesdør og gik stille ind og lukkede døren efter mig. Kunne med det samme se hende ligge henne i sengen. Hun så herrens ud. Der var brugte kleenex over hele sengen. Hun lå og snøftede stille mens hun lå og krummede sig sammen om hendes hovedpude. Tror slet ikke, at hun havde hørt mig? Jeg gik stille hen til hende og satte mig på sengekanten. Straks så hun grædefærdigt op på mig. Jeg sukkede svagt. Havde faktisk ondt af hende ét eller andet sted. 

"Du... du kom?", sagde hun stille, mens hun snøftede voldsomt.

Jeg nikkede med et lille svagt smil og så blot på hende. Hun rejste sig op at sidde og betragtede nu sig selv og hvordan sengen så ud.

"J.. jeg ser jo forfærdelig ud..", snøftede hun forvirret og hun så på mig. 

"Det går nok.", svarede jeg stille. Hun betragtede mig.

"Jeg savner dig bare så meget..", sagde hun stille og sekunder efter brød hun ud i gråd igen.

Jeg sukkede opgivende og sad blot og betragtede hende sidde og græde voldsomt. Jeg vidste ikke om jeg skulle trøste hende eller om jeg bare skulle lade hende græde. Jeg sukkede svagt og min tanke om at ignorere fuldstændigt, det kunne jeg bare ikke. Jeg var trods alt ikke nogen følelseskold person, så jeg trak hende ind i et varmt og trøstende knus.

Hun hulkede stadigt voldsomt ned i min t-shirt, så den blev gennemvædet af hendes tårer ved min skulder. Jeg vuggede stille med hende og nussede hende på ryggen. Vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle svare hende. Jeg havde det jo ikke på samme måde som hun havde det.

"K... kan du ikke nok... give mig en chance mere?", hulkede hun. Jeg sukkede hårdt og stoppede med at vugge hende og trak hende væk fra mig og hun så op på mig, så vi fik øjenkontakt. Jeg smilte langtfra, men jeg var heller ikke vred, bare irriteret over, at hun ikke kunne komme videre med sit liv.

"Sel...", begyndte jeg med et hårdt suk.

Hun stoppede med at snøfte og betragtede mig blot, mens hun greb ud efter endnu en kleenex og hun tøvede ikke med at puste ordenligt ud fra hendes næse. Virkelig sørgeligt syn.

"Ja?", svarede hun opmærksomt og hun flyttede ikke blikket fra mig. Jeg så ned et øjeblik med endnu et suk.

"Du må se at komme videre uden mig, Sel. Det bliver aldrig os to igen. Du må lære at indse det..", forklarede jeg stille og så op på hende. Hun sad og rystede voldsomt på hendes hoved.

"Nej... nej, du må ikke.. Lad dog være med at benægte dine følelser over for mig Justin. Jeg ved at du stadigt elsker mig. Jeg kan ikke tro andet?", svarede hun hulkende igen.

Jeg sukkede opgivende og kørte min venstre hånd gennem mit hår.

"Selena for pokker! Så forstå dog, at det ikke skal være os to igen. Jeg elsker Michelle mere end noget eller nogen anden. Jeg indrømmer, at jeg altid har holdt usigeligt meget af dig Sel, men jeg elsker dig ikke på den måde mere.

- Michelle betyder så meget for mig. Du må se at glemme alt om mig Sel. Du skal ikke gå og ønske, at jeg kommer tilbage til dig, for det gør jeg ikke. Jeg elskede dig virkelig mere end noget andet engang, men sådan er det ikke mere. Jeg magter ikke mere af os to. Det er definitivt slut mellem os.

- Jeg ville nok have ønsket os som venner igen, men nu ved jeg at det bestemt ikke ville være en god idé. I alt fald ikke nu, som det hele ligger. Se at kom ud og opleve noget andet i stedet for at gå og ønske ting, der i sidste ende er rene luftkasteller.", forklarede jeg bestemt. 

Selena rystede på hovedet og hulkede frustreret.

"Nej Justin! Så forstå dog, at jeg elsker dig højt! Jeg vil ofre og gøre alt for at få dig tilbage!", svarede hun frustreret. Jeg rejste mig med et sæt fra hendes seng.

"SELENA! Så stop dog for pokker! Det bliver aldrig os! Fat det!Jeg skal giftes med Michelle!", råbte jeg op og forstummede lige efter, da det gik op for mig, hvad jeg havde svaret.

Selena stoppede med at hulke og hun rejste sig fra sin seng og så helt igennem chokeret ud i hendes ansigt. Hun gik hen til mig.

"Skal I..... giftes?", spurgte hun måbende. Jeg smilte svagt og trak på skuldrene.

"Jeg må hellere gå Sel? Hav' et godt liv og vent ikke på mig..", svarede jeg og vendte mig om og forlod hende. 

Jeg nåede dårligt hen til hendes trappe i hendes gang.

"Du vil ikke giftes med hende Justin. Vi to snakkede om bryllupsplaner konstant, men det blev aldrig til noget, fordi du i sidste ende ikke ville alligevel, så hvordan fanden kan du komme og sige, at du vil giftes med hende, efter I kun har været sammen i et skide år? Du mener det jo slet ikke, vel?", kom det fra hende.

Jeg sukkede og standsede op med ryggen til. Der var virkelig meget hun ikke vidste om mig efterhånden. Alt var ikke det samme, som for et halvandet år siden, hvor jeg var sammen med Selena. Jeg var ikke den samme som der tilbage. Mange ting havde forandret sig i mit liv. Jeg havde forelsket mig i en daværende ukendt, smuk og sød pige, som jeg havde været sammen med et år nu.

Hun var min forlovede og vi ventede barn sammen og hun boede fast hos mig. Hun havde ikke flyttet hjem til sine forældre én eneste gang i al den tid vi havde været sammen. Vi havde ikke haft skænderier. Det havde mere været ulykkelige omstændigheder og kontroverser på grund af en vis frøken Gomez her på det seneste.

Jeg og Michelle havde aldrig tvivlet på hinanden som sådan. Vi havde altid været meget sikre på hinanden og jeg var og havde aldrig været et eneste øjeblik i tvivl om, at hendes kærlighed var ægte, lige så vel var min kærlighed ægte hele vejen igennem til Michelle. Jeg ønskede kun hende, så selv om jeg ikke havde snakket om ægteskab med Michelle, så skræmte tanken om at gifte mig med Michelle ikke det mindste.

Hun var jo ligesom min drømmepige og hun gjorde mig lykkelig. Vi havde det fantastisk sammen, så om vi var forlovede eller om vi var gift med hinanden, det var fuldstændigt underordnet, for jeg ville kun hende, så nej, jeg kunne ikke tvivle på Michelle. Hun var bestemt den rette. Jeg vendte mig om mod Selena og så hen på hende. Jeg smilte smørret.

"Det kan godt være, at jeg og Michelle kun har været sammen i et år, men jeg kunne aldrig være mere sikker Sel. Hun er pigen i mit liv. Jeg ville ikke fortryde det mindste. Gør dig selv den tjeneste, at kom ud og oplev verden. Kom videre med dit liv. Jeg ønsker kun det bedste for dig, men det bliver uden at jeg skal være i dit liv. Det kapitel er for længst overstået Sel. Pas på dig selv..", forklarede jeg med et smil.

Hun stod blot som forstummet. Jeg vendte snuden den anden vej og løb ned ad trappen og gik ud i gangen og tog mine gule sneakers på og min grå hoodie på. Mandy kom undrende ud til mig. 

"Går du allerede Justin? Selena har brug for dig.", kom det fra hende. Jeg sukkede og så på hende og rystede på hovedet.

"Hun har ikke brug for mig Mandy, men hun har bestemt brug for støtte og hjælp, men det bliver ikke mig, der kommer til at hjælpe hende. Jeg har taget mit valg Mandy og sådan er det bare.. Lov mig, at passe godt på Selena. Hun har virkelig hårdt brug for al den støtte hun kan få, for hun er virkelig skrøbelig. I må have en glædelig jul og et lykkebringende nytår..", svarede jeg og forlod Mandy lettere målløs.

"Jamen i lige måde Justin...", mumlede hun nærmest, inden jeg nåede at lukke hoveddøren efter mig.

Jeg sukkede lettet og et smil fandt vej over mine læber. 

"Jeg klarede den..", mumlede jeg sejrende og begav mig hen til min Audi.

Jeg så godt de skide paparazzis stå og filme løs på mig, men jeg var ligeglad. Jeg lod som ingenting og så på mit Rolex for at tjekke tiden. Så tak! Kvart i fire. Tiden gik godt nok stærkt. Jeg hoppede ind i bilen og kørte hjem ad. Skulle hjem og skifte tøj, for havde lovet Michelle ikke at troppe op til fest med alt for hverdagsagtigt tøj. Altså, det var jo heller ikke en fin fest, men der kom nok en masse pæne folk fra Craig og Karens vennekreds. Jeg startede bilen og trådte speederen i bund. Vidste ikke om Michelle ville være hjemme, eller om hun var taget afsted?......

Michelles synsvinkel:

"Nu kommer min svigersøn vel?", kom det med spørgsmål fra min far af.

Jeg grinte svagt og så hen på ham.

"Rolig far, han havde ligesom lovet det. Jeg stoler på ham..", svarede jeg med et kærligt smil og jeg lagde igen opmærksomheden på mine små fine pindemadder, som jeg stod og lavede til de 70 gæster, der skulle komme.

Pænt mange, men jeg var vant til det. Vennekredsen havde bare formeret sig gang på gang for hvert år. Det var en typisk Brennan-tradition. Jeg blev langt om længe færdig med mine kreative pindemadder og tog fadet med mig og begav mig ind i mine forældres typiske overpyntede stue. Ja, det var der intet nyt i heller. Jeg gik hen til buffeten og placerede fadet og straks kom flere hen og gik amok på dem. Ja helt sikkert, at folk var vildt sultne. 

"Er det rigtigt, at Justin og Selena er sammen igen?", kom det med irriterende stemme fra Mallory.

Jeg sukkede svagt med ryggen til hende og vendte mig om mod hende. Mallory Fanning, min gamle veninde, dengang  vi startede i børnehaveklassen sammen til vi var tretten år begge to.

Men i dag? Nope, vi blev for forskellige, eller rettere hun voksede fra mig. Hun fandt andre veninder, der åbenbart var mere interessante end jeg var? Godt for mig, for jeg kunne virkelig ikke snuppe hende. Hun var holdfører for skolens cheerleaders.

Jeg var aldrig kommet tilbage til skolen, selv om det i princippet havde været meningen, men efter Justin var kommet ind i mit liv, så kunne jeg ikke være særlig meget i fred. Jeg levede mit liv med Justin nu og jeg havde indordnet mig for længst, at jeg bare skulle tage det roligt og nyde livet med familien, Justin, shopping og hvad pokker jeg ellers havde lyst til? Jeg betragtede hende hurtigt. Lige som jeg sidst så hende. Blondine med for meget makeup til en julefest. Ja, hun havde seriøst misforstået en del hvad angik festen. Det var ligesom ikke en party-uartig fest, vel? Vidste i princippet ikke hvorfor hun var med til festen?

"Mallory, hvad bringer dig hid?", spurgte jeg sarkastisk og lagde hovedet på skrå, som om jeg oprigtigt var interesseret i hvad pokker hun havde for. Hun smilte flabet.

"Du svarede ikke på mit spørgsmål Michelle?", svarede hun med et nyt spørgsmål. Jeg grinte sarkastisk.

"Nej, jeg og Justin er sammen, tak!", svarede jeg bestemt og jeg langede ud efter en lille sandwich, som min moster kom ind med.

Hun smilte flygtigt til mig, inden hun forsvandt i massemængden af gæster igen.

"Hvorfor bliver der så skrevet spalte op og ned om at Justin dater med Selena lige for tiden?", spurgte Mallory yderligere. Jeg rystede kort på hovedet og så træt på hende.

" - Og det spørger du virkelig om Mallory? Du som altid bare tror på alle rygter er sande?", sukkede jeg irriteret.

Hun nikkede blot med et frydende smil. Ja, hun burde vide bedre? I samme sekund, så jeg Justin melde sin ankomst. Han blev standset af flere gæster som sædvanlig, men han kæmpede sig forbi dem og han gav mig seriøst hjertebanken med hans dejlige og fantastiske smil.

Han var hoppet i et par smarte mørkeblå denim baggy bukser, hvid lang skjorte og en knaldrød smart blaser og han havde turbo-stylet sit hår. Det kunne jeg se, for der sad et par totter og strittede lidt de modsatte veje, hvor de ellers skulle være stylet til.

Jeg fniste og han kom hen til mig og Mallory. Hun vendte sig overrasket omkring og jeg kunne ikke lade være med at bemærke hendes måbende udtryk. Hun kunne bare ikke få øjnene fra ham. 

"Hey babe. Savnet mig?", kom det kækt fra Justin og han lagde sin højre arm rundt om mig og trak mig tæt ind til ham og han gav mig et blidt og dejligt kys på min kind.

Jeg fniste og lagde mine arme om hans nakke og så ham dybt i øjnene.

"Jeg savner dig hvert eneste sekund, min dejlige og sexede forlovede..", fniste jeg lykkeligt.

Han smilte kærligt og bed sig sexet i underlæben, så jeg ikke kunne lade være med at overfalde hans dejlige mund. Vi slap hinanden lidt efter. Han smilte kærligt og kyssede et lille blidt kys på mine læber.

"Hvem er din veninde?", spurgte Justin med et lille smil. Jeg sukkede svagt.

"Justin, hils på min barndomsveninde, Mal....", præsenterede jeg og flyttede blikket over mod hende men opdagede, at hun var gået. Justin så spørgende på mig med et skævt smil.

"Var hun her ikke lige?", grinte han svagt. Jeg nikkede og så på ham.

"Men nu er hun gået?", grinte jeg.

"Nok på grund af alle vores kys hele tiden babe?", grinte han frækt.

Jeg nikkede med et lille grin og overfaldt hans dejlige mund igen. Ja, jeg jeg kunne bare ikke lade ham være i fred overhovedet......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...