My Boyfriend For Christmas! (Opfølgeren på: A Boyfriend For Christmas) 14+

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men meget kan ske på bare et år. Det er et år siden, at Michelle mødte Justin Bieber i storcentret, hvor de begge forelskede dem stormende i hinanden. Det er et år siden, at Justin droppede Selena Gomez, til fordel for Michelle Brennan. Michelle havde flyttet sammen med Justin, da de kom tilbage fra Canada. - Nu har Michelle opdaget noget, som nok kan vende alting op og ned på det hele og er det mon noget Justin vil godtage? Selena er ikke noget af det sidste vi har set til. Hun har nemlig ikke i sinde at give op. Selena påstår, at hun stadigt elsker Justin réelt. Vil hun formå at ødelægge det hele for Jichelle, som medierne har "døbt" Justin og Michelle. - Det er torsdag d. 28 november, 2013 og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt!....

107Likes
255Kommentarer
33786Visninger
AA

26. Må den bedste kvinde vinde...

Michelles synsvinkel:

Sig mig mente han det her helt seriøst? Vi havde jo kun kendt hinanden i lidt over et år. Jeg følte at jeg forstummede fuldstændigt. Jeg havde lyst til at skrige mit ja ud, men hvad hvis det blot var for at dække over noget som han havde dårlig samvittighed med, eller? Ej, jeg vidste snart ikke? Jeg smilte usikkert og bakkede lettere ud.

"Jeg skal på toilettet Justin. Venter du på mig her?", ordene fløj ud som en nervøs sammensværgelse.

Hvorfor pokker kunne jeg ikke bare svare helt konkret. Det var jo mit største ønske, at blive gift og få børn. Jeg og Justin ventede barn og nu friede han også til mig og hvad gjorde jeg? Jeg bakkede ud fordi jeg slet ikke kunne tro på, at det skulle overgå mig og mine vildeste fantasier. Det var for godt til at være sandt. Justin så måbende på mig og nikkede med et forvirret ansigtsudtryk. 

"Jo... jo selvfølgelig, venter jeg..", hans ord kom med forvirring ud af hans mund og de forstummede nærmest i sidste ende.

Han rystede på hovedet og han vidste ikke hvor han skulle se hen. Jeg blev flere sekunder i tvivl. Mente han virkelig sine ord? Jeg smilte usikkert og gav ham et kys på kinden.

"Jeg er straks tilbage skat. Køber du et par kopper varm kakao?", spurgte jeg med et kærligt lille smil.

Justin smilte på en lettere sarkastisk måde og nikkede.

"Jo selvfølgelig min elskede..", svarede han på en forvirret måde.

Jeg smilte svagt og skøjtede hen mod udgangen fra isen, eller indgangen til isen om man ville kalde det? Jeg nåede hele vejen derhen og tog skinnerne på skøjterne og stavrede ud til pigetoilettet. Jeg sukkede hårdt og kom ud på toilettet. Tror faktisk at jeg fortrød mit svar bitterligt. Hvad var det lige der skete med mig?.......

Justins synsvinkel:

Hvad skete der? Jeg var stadigt helt rundt på gulvet over hele den vildt akavede situation. Hun havde ikke svaret nej, men hun havde krøbet uden om det hele. Det var i alt fald sådan jeg opfattede det. Jeg sukkede og satte mig hen på en nærliggende siddeplads, der stak indenfor is-arenaen. Jeg bøjede mig lettere forover og lagde mit hoved i mine hænder. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op? Kunne man snakke om dårlig timing lige her?

Jeg vidste godt, at jeg havde lovet Michelle, at hente varm kakao, men jeg følte at jeg ikke kunne rumme den slags lige nu. Alt hvad der kørte i mit hoved, var den akavede situation. Jeg sukkede hårdt og jeg vidste at det nok, var at tage det hele lige lovligt for meget på vej, men jeg følte alligevel mine frustrerede tanker overvælde mig.

Jeg følte mig virkelig afvist. En tåre banede sin vej ned ad min kind. Jeg vidste kun, at jeg ikke ville miste Michelle. Hun var kvinden i mit liv, men den reaktion hun var kommet med, havde virkelig pludseligt sået tvivl inden i mig.

"Hej Justin!", hørte jeg pludseligt en velkendt pigestemme, men det var ikke Michelles.

Jeg måbede og kiggede op. Der stod hun, ganske vidst med støvler på fødderne og smilte svagt til mig.

"Jeg tænkte nok det var dig..", smilte hun forsigtigt. Hvad pokker lavede hun her?

"Selena? Øøøh? Hvad laver du her?", spurgte jeg forvirret.

Hun smilte svagt og satte sig ved gud ned ved siden af mig. Jeg var virkelig ikke meget for det her. Michelle kunne dukke op hver minut det skulle være.

"Prøver at komme lidt videre med mit liv..", svarede hun stille. Jeg så målløs på hende.

"Ooookaaay...", trak jeg blot på det skide korte ord. Jeg smilte forvirret, mens jeg rystede på hovedet.

"Er du alene her?", spurgte jeg undrende.

Selena sukkede hårdt og hendes lille smil ændrede sig hurtigt til det stik modsatte. Hun så ned i benene på sig selv. Hun følte sig sikkert nervøs over noget, for hun sad langtfra som på den sædvanlige måde med benene over kors.

I stedet sad hun med samlede ben med sine hænder foldet sammen som på en bedende måde placeret mellem hendes lår. Hun nikkede stille uden at se på mig. Jeg sukkede svagt opgivende og lænede mig svagt bag over.

"Sel, du ved jo godt, at du faktisk ikke burde være alene, nu hvor du render rundt og har det så skidt for tiden.", forklarede jeg med et suk og så hen på hende.

Hun sad stadigt med hovedet foroverbøjet og jeg kunne ane nogle tårer rende ned ad hendes kinder. Jeg sukkede opgivende. Vidste virkelig ikke hvad pokker jeg skulle gøre? Hun vendte sit grædende blik over mod mig.

"Jeg troede, at jeg kunne klare det? Det er min tredje dag ude. Jeg havde besluttet mig for at tage ud og skøjte lidt, fordi det minder så meget om dig og de gamle dage. Jeg ved godt, at det er selvpineri, men jeg gjorde det bare. Bare for at få følelsen som dengang i mig igen, men så troede jeg, at jeg så en engel sidde her, men så var det dig. Jeg troede virkelig at jeg kunne kæmpe mig videre, men det mislykkedes vidst?", forklarede hun stille, hvor ved hun græd.

Jeg sukkede fraværende og nussede hende svagt trøstende på hendes ryg.

"Hold nu op Sel, du kan godt komme videre. Jeg kan virkelig ikke lide, at se dig lide så meget bare på grund af mig..", svarede jeg med et hårdt suk.

"Hvad foregår der her?", hørte jeg en velkendt snøftende stemme.

Jeg følte en knude i maven over at se Michelle opdage Selena siddende ved min side. Jeg rejste mig op og skøjtede stille hen til Michelle.

"Babe, det er ikke hvad det ser ud til.. Selena dukkede tilfældigvis op..", forklarede jeg.

Michelle så ulykkeligt på mig. Hun rystede på hovedet.

"Jeg ved snart ikke Justin? Du forvirrer mig i dag. Først har vi det vildt rart her i skøjtehallen, så forvirrer du mig pludseligt med dit frieri og nu finder jeg dig siddende sammen med Selena? Altså, jeg forstår dig ikke rigtigt Justin?", græd Michelle stille. 

"Har du friet til hende?!", kom det med en chokeret stemme bag ryggen på mig.

Jeg nikkede og så mig tilbage på Selena, der havde rejst sig måbende. 

"Ja, det har jeg..", svarede jeg med et afvist suk og så igen på Michelle. 

"Michelle, jeg elsker dig virkelig! Vil du slet ikke have mig?", spurgte jeg yderligere.

Michelle begyndte at hulke voldsomt. Hun nikkede kraftigt og så på mig med et tårevædet ansigt.

"Jo, men du forvirrer mig Justin! Alt det her forvirrer mig. Hvorfor er Selena her? Hvorfor græder hun også?", hulkede Michelle. 

Jeg trak Michelle ind til mig og knugede hende så tæt på mig som overhovedet muligt. Jeg nussede hende i nakken under hendes lange viltre og bølgende hår. Jeg lagde hendes ansigt tæt på min kind og rokkede svagt frem og tilbage med hende.

"Hvad er det der forvirrer dig elskede? Er det så svært at forstå, at jeg så gerne vil have lov til at leve resten af mit liv med pigen jeg elsker mere end noget eller nogen anden? Michelle, jeg beder dig, at du lærer at forstå hvor seriøs jeg er med dig...", forklarede jeg stille ved hendes øre.

Hun græd stille og svang hendes arme om min nakke. Jeg knugede hende så meget ind til mig, så hun ikke kunne komme tættere på. Jeg havde virkelig ikke lyst til at slippe hende igen. Jeg kyssede hende stille i hendes velduftende nakke. Pludseligt stod Selena inden for min synsvinkel bag Michelle. Hun smilte bedrøvet og nikkede.

"Den bedste kvinde vandt..", sagde hun stille og hun hulkede endnu mere og hun gik straks sin vej.

Det stak mig afsindigt i hjertet, for jeg vidste nu, at selv om hun nok havde lagt planer om at vinde mig tilbage, så havde hendes følelser trods alt været ægte hele vejen igennem. Jeg stod imod hende i al den tid det havde stået på. Stod imod, fordi jeg elskede Michelle Brennan mere end noget andet, mere end Selena.

Jeg sank en hård klump, men følte mig samtidigt lettet fra en byrde. En byrde der havde hvilet tungt på mine skuldre siden Selena havde inviteret mig med til velgørenhedskoncerten. Jeg smilte lykkeligt. Nu kunne jeg kæmpe endnu mere for min Michelle.

"Jeg elsker dig så højt Michelle. Jeg vil gøre dig til den lykkeligste kvinde i hele universet. Jeg vil aldrig nogensinde forlade dig...", hviskede jeg ind i hendes øre.

Hun fjernede sig stille fra min nakke og jeg fangede hendes grådkvalte blik. Jeg tørrede de værste tårer væk fra hendes ansigt med begge mine hænder. Jeg fjernede ikke blikket fra hendes. 

"Jeg giver kun varm kakao, hvis du vil være min elskede hustru?", forklarede jeg stille.

Ja, det lød nok som dårlig konstatering, men jeg ville give hende et valg. Hun snøftede svagt og begyndte selv at tørre sit fugtige ansigt. Hun nikkede svagt og jeg fik endelig hendes blik i mit. Hun begyndte at grine stille. 

"Okay....", grinte hun svagt.

"Ja, jeg vil gerne giftes med dig Justin..", grinte hun stille videre.

Jeg følte mit hjerte banke som besat i mit bryst. Jeg smilte overvældet og fjernede ikke mit blik fra hendes.

"Mener du virkelig det babe?", spurgte jeg oplivende, mens jeg greb fat om hendes hofter. Michelle nikkede med et febrilsk smil.

"Ja... ja jeg gør så... du skal være min mand Justin..", svarede hun og hun begyndte at grine helhjertet. Jeg begyndte selv at grine lykkeligt.

"YES!", udbrød jeg.

"I'm the king of the world!", halvråbte jeg ud i skøjtehallen og vidste godt at jeg stjal den replik fra Titanic, men det var virkelig sådan jeg havde det.

Michelle grinte lykkeligt og jeg løftede hende op i luften og drejede stille rundt med hende på isen. Jeg satte hende ned igen. Vi grinte lidt og fjernede slet ikke vores intense blik på hinanden. Jeg begyndte at nusse hendes venstre kind med min højre håndflade og jeg nærmede mig hendes ansigt. Jeg kunne mærke hendes varme ånde på mine læber.

"Du har gjort mig til verdens lykkeligste mand babe.. Jeg vil aldrig nogensinde lade dig gå...", sagde jeg stille.

Hendes mundviger trak sig op til et kærligt smil og vi lukkede begge øjnene og kyssede hinanden stille. Jeg var slet ikke i tvivl. Dette var kvinden i mit liv, jeg var lykkelig!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...