My Boyfriend For Christmas! (Opfølgeren på: A Boyfriend For Christmas) 14+

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men meget kan ske på bare et år. Det er et år siden, at Michelle mødte Justin Bieber i storcentret, hvor de begge forelskede dem stormende i hinanden. Det er et år siden, at Justin droppede Selena Gomez, til fordel for Michelle Brennan. Michelle havde flyttet sammen med Justin, da de kom tilbage fra Canada. - Nu har Michelle opdaget noget, som nok kan vende alting op og ned på det hele og er det mon noget Justin vil godtage? Selena er ikke noget af det sidste vi har set til. Hun har nemlig ikke i sinde at give op. Selena påstår, at hun stadigt elsker Justin réelt. Vil hun formå at ødelægge det hele for Jichelle, som medierne har "døbt" Justin og Michelle. - Det er torsdag d. 28 november, 2013 og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt!....

107Likes
255Kommentarer
33780Visninger
AA

3. Jeg har noget at fortælle! - Nej, det har jeg!

Justins synsvinkel:

Kassen med julepynt var halvtung, især efter Michelles forældre havde foræret os noget af deres pynt. Altså så længe det ikke var en overflod af det, så var det okay for mig. Michelle havde godt nok været lidt skeptisk over for det og jeg vidste da godt hvorfor? Hun var selvfølgelig nervøs for, at vores pynteri skulle tage overhånd ligesom hjemme hos hendes forældre, men jeg havde garanteret hende, at den slags ikke ville komme til at ske. 

Jeg skulle til at slæbe på kassen, så den kunne komme op i stuen, da min koncentration blev afbrudt af en brummen i min lomme. Jeg stilte kassen og greb ned efter min iPhone i forlommen og kørte en finger over displayet. Jeg måbede ærligt talt. En besked fra Selena. Jeg fattede intet af det hele. Vi havde ikke talt sammen i lange tider. Ja, jeg var nærmest sikker på, at vi ikke havde snakket sammen i et helt år. Jeg sukkede svagt og gik ind og læste beskeden:

"Hey Justin. Ved godt at dette kommer som en underlig besked, især nu hvor vi ikke har snakket længe sammen. Vi har selvfølgelig begge haft travlt med vores turnéer hver især og jeg ville jo nødigt genere dit og Michelles privatliv, men jeg havde håbet på, at du kunne gøre mig en vennetjeneste? - Selena."

Jeg sukkede, både på grund af hendes pludselige besked, men også fordi jeg faktisk ikke havde gjort mig den overvejelse at slette hendes nummer for længe siden. 

"En vennetjeneste?", mumlede jeg. Ville hun nu begrave stridsøksen efter al den tid? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke eller tro om det, men på én eller anden måde havde jeg en følelse af, at hun var helt indforstået, at jeg var sammen med Michelle og at jeg var helt ovre Selena. Måske, det ikke kunne skade? Min nysgerrighed tog i alt fald over og jeg svarede hende:

"Hey Sel, ja længe siden. :) Lyder interessant, hvad skal jeg kunne hjælpe med? - Justin.", og jeg sendte den og lagde min iPhone i lommen igen og greb efter kassen. 

Jeg begav mig op ad kældertrappen og straks mødte duften af kakao mine næsebor. Jeg smilte smørret og begav med ned ad den lange gang til stuen. Michelle havde øjensynligt begået sig ud i varm kakao. Jeg vidste, at hun elskede den slags.

Jeg kom ind i stuen og stilte kassen på gulvet tæt ved træet og jeg greb efter min iPhone i lommen igen, hvis der skulle være kommet svar fra Selena i mellemtiden. Ja, jeg var jo nysgerrig over hvad pokker hun havde for? Jeg kørte fingeren over displayet igen og så en besked fra hende, som jeg straks læste:

"Jo, sagen er at jeg skal optræde til Julekoncerten til støtte for alle de forældreløse børn, der aldrig har fejret jul med nogen familie. Jeg mangler en ledsager og jeg ved godt, at jeg kunne spørge andre, men dem jeg har ville have som min ledsagerske, har selv planer for og de kan ikke.

- Så faldt min tanke på dig, netop fordi jeg ved hvor glad du er for børn og vi kender jo trods alt hinanden. Jeg ved godt at du er sammen med Michelle, men jeg har trods alt også talt i telefon med Scooter og han har ladet mig fortælle, at du holder en lang juleferie hele december måned, så du i realiteten ikke skal noget. 

- Det ville varme mit hjerte, hvis du vil ledsage mig til Julekoncerten og evt give et lille bidrag til børnene på én eller anden måde, for det ville helt sikkert glæde dem! :) Ville du kunne undvære Michelle bare den ene aften? 

- Samtidigt kunne vi måske råde bod på det hele og lægge alt det dårlige bag os, så vi måske kunne blive gode venner igen? Hvad siger du Justin? Koncerten står på søndag d. 1 december, så du er min sidste udvej! Please? :) - Selena."

Jeg sank en klump. På en måde virkede meget af det hele lusket og at hun ligefrem kunne tillade sig at spørge mig i sidste øjeblik, men på den anden side, så var det for en rigtig god sag. For de stakkels forældreløse børn. Jeg sukkede og begav mig ud i køkkenet til Michelle. Jeg måtte tale med hende om det.

Jeg kom ud til hende og kunne pludseligt dufte, at hun havde sat boller ind i ovnen. Nå ja, det var også rigtigt. Hun havde slået en dej sammen, inden hun var gået ovenpå for ikke så længe siden, da hun åbenbart skulle noget bestemt. Jeg kunne ikke lade være med at smile smørret over tanken at det sikkert var en julegave til mig, som hun sikkert skulle gemme væk? Hun stod og rørte i kakaoen i gryden. 

Jeg gik hen til hende og stilte mig bag hende og lagde mine arme rundt om livet på hende. Hun fniste svagt. Jeg skubbede hendes lange smukke brune hår væk fra hendes ene skulder og gav mig til at kysse en masse små kys på hendes hals. Mmh, hun duftede skønt på halsen. Hun fniste kunne jeg høre.

"Justin, du er en værre én..", grinte hun og hun drejede ansigtet mod mig. Jeg smilte kærligt og fangede hendes dejlige bløde læber i et kort og pirrende kys, hvor jeg lige nåede at mærke et lille strejf af hendes tungespids. Vi stoppede vores kys og jeg lagde min hage på hendes skulder.

"Ser godt ud babe...", sagde jeg med en grødet stemme. Hun fniste.

"Jeg er også ved at bage boller!", fniste hun. Jeg grinte svagt.

"Ja, kan jeg dufte. Du skal være velkommen til at bage på mine boller..", grinte jeg smørret. 

"Justin altså! Du er så pervers..", grinte hun og hun fjernede gryden fra kogepladen og slukkede komfuret og hun vendte sig rundt i min favn. Jeg smilte smørret og lænede mig op ad hendes pande, så jeg så lige ind i hendes smukke øjne.

"Du kender mig jo?", grinte jeg smørret. Hun fniste og lagde armene om min nakke.

"Yup, jeg kender dig!", grinte hun. Jeg smilte og kyssede hende blidt og vores kys udviklede sig hurtigt til et dejligt tungekys. Vi slap hinanden kort efter. Jeg så indgående på hende og smilte lettere usikkert.

"Babe, der er noget vi må tale om, noget vigtigt.", begyndte jeg. Hun fniste svagt og jeg forstod ikke helt? Hun trak sig ud af vores omfavnelse og hun gik hen og tjekkede bollerne i ovnen. De var åbenbart ikke færdigbagte endnu, for hun lukkede ovnlågen igen uden at slukke for ovnen. Hun lagde grydelapperne på køkkenbordet og hun sukkede hårdt igen. Jeg forstod slet intet af det hele?

"Hørte du ikke hvad jeg sagde til dig babe?", spurgte jeg endnu engang. Hun så hen på mig og nikkede. Hun så ikke ligefrem begejstret ud. Hun sukkede igen.

"Altså, hvad er der med alle de suk babe? Har du tilbagefald på grund af Jamies død?", spurgte jeg forsigtigt, for jeg vidste at d 3 december nærmede sig og så ville det være to år siden hans dødsfald. Hun så på mig med opspærrede øjne og rystede på hovedet, for der efter at kigge ned i gulvet.

"Det er slet ikke Jamie. Nok er han savnet, men jeg er kommet over sorgen..", smilte hun svagt i gulvet og hun så hen på mig. Jeg nikkede med et lille smil.

"Det er jo altid noget babe.. Er der noget galt?", spurgte jeg yderligere. Hun sukkede igen og hun sagde ingenting med det samme og sukkede så pludseligt igen og så på mig med et lille smil. Hun rystede på hovedet.

"Nej, der er ikke noget! Nok bare mig der tænker for meget på julen osv?", svarede hun med et usikkert smil. Jeg løftede undrende mit ene øjenbryn.

"Sikker?", spurgte jeg fast. Michelle nikkede med et lille smil og kom hen til mig og lagde sine arme rundt om min nakke. Hun smilte kærligt til mig.

"Hvad ville du snakke med mig om?", spurgte hun med et smil. Jeg nikkede og sank en lille klump.

"Selena hun....", skulle jeg til at forklare, men Michelle afbrød mig og trak sig ud af vores omfavnelse med et chokeret ansigtsudtryk.

"Selena? Hvad er der med hende?", spurgte hun lettere irriteret. Jeg smilte nervøst.

"Babe, jeg prøvede jo lige at forklare, men du afbrød mig jo..", sukkede jeg. Michelle nikkede og hun stilte sig op ad køkkenbordet med armene over kors.

"Hvad er det så med Selena?", spurgte hun på en lettere fornærmet måde. Jeg smilte svagt og nikkede.

"Hun har lige skrevet en besked til mig, om jeg ikke kunne gøre hende den tjeneste at ledsage hende til årets Julekoncert for forældreløse børn. Det går til en god og velgørende sag, så en masse forældreløse børn i det mindste kan få en okay god Jul og gode gaver, nu hvor de ingen familie har. Jeg lover dig babe, at det kun er for børnenes skyld, jeg vælger at sige ja til Selenas forespørgsel. Du må endelig ikke tro andet!", forklarede jeg. Michelle så ikke ligefrem begejstret ud. Hun nikkede svagt.

"Og hun skulle absolut bare spørge dig? Hun ved udmærket at vi to er sammen. Sig mig er hun gået fuldstændig fra forstanden?!", nærmest råbte Michelle på en olm måde. Jeg sukkede svagt og gik hen til hende og lagde armene om hende.

"Babe, det er kun for en god velgørende sag, ikke andet. Selena var bare ikke heldig med at finde en ledsagerske, så hun tog den sidste nødløsning at spørge mig. Jeg lover dig babe, at der absolut intet er mellem hende og jeg, der kommer heller ikke til at ske noget..", forklarede jeg forsigtigt. Michelle begyndte at græde stille og jeg trak hende ind til mig og nussede hendes ryg.

"Det skræmmer mig bare så meget Justin. Hvad nu hvis det er én af hendes luskede idéer?", græd hun ind i min røde t-shirt. Jeg nussede hende i nakken under hendes hår.

"Babe, jeg lover at det ikke er tilfældet. Husk på, at Selena slet ikke har prøvet på noget et helt år, så der må være noget om, at hun kun ønsker at begrave stridsøksen. Jeg vil gøre det her for børnenes skyld. Du ved jo at jeg elsker børn over alt på jorden?!", forklarede jeg stille. Så hulkede hun ved Gud endnu mere voldsomt, altså jeg fattede intet?

"Justin, jeg har noget at fortælle!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...