My Boyfriend For Christmas! (Opfølgeren på: A Boyfriend For Christmas) 14+

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men meget kan ske på bare et år. Det er et år siden, at Michelle mødte Justin Bieber i storcentret, hvor de begge forelskede dem stormende i hinanden. Det er et år siden, at Justin droppede Selena Gomez, til fordel for Michelle Brennan. Michelle havde flyttet sammen med Justin, da de kom tilbage fra Canada. - Nu har Michelle opdaget noget, som nok kan vende alting op og ned på det hele og er det mon noget Justin vil godtage? Selena er ikke noget af det sidste vi har set til. Hun har nemlig ikke i sinde at give op. Selena påstår, at hun stadigt elsker Justin réelt. Vil hun formå at ødelægge det hele for Jichelle, som medierne har "døbt" Justin og Michelle. - Det er torsdag d. 28 november, 2013 og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt!....

107Likes
255Kommentarer
33041Visninger
AA

32. Finally it's Christmas!


Justins synsvinkel:

Hvordan kunne december gå så hurtigt? Ja, den var selvfølgelig ikke slut endnu, men jeg syntes bare dagene op til jul var gået utroligt stærkt. Der duftede af jul. Kalkunen sendte en sødlig duft i hele huset fra ovnen af. Det var nok honningmarinaden der gjorde det?

Der var travlt i det lille hjem. Ja, jeg kaldte det lille, for mine bedsteforældre boede bestemt ikke i noget stort hus ligesom jeg og Michelle gjorde. Det var vel i realiteten også ligegyldigt. Det var ren julestemning og alle var glade, ja selv jeg.

Nok gik jeg og tænkte over Michelles knude i hendes bryst, men jeg havde bedt hver evige eneste dag og nat til Gud for, at der ikke ville være noget. Den slags ville vi først finde ud af med tiden inde i det nye år. Jeg vidste ikke om Michelle ville have lyst til at fortælle det til familien lige på nuværende tidspunkt?

På en måde var jeg sikker på, at vi ventede med at fortælle den slags, hvis det skulle gå hen og blive et officielt emne for vores vedkommende. Det håbede jeg selvfølgelig ikke. Jeg ønskede ikke, at Michelle skulle gå hen og blive syg.

Hvis Michelle skulle vove at påstå, at jeg måske nok var gået hen og blevet mere omklamrende for hende, så var det med god grund til det. Jeg ønskede ikke, at hun skulle lide nød. Jeg elskede hende inderligt og ville passe på hende uanset hvad. Om det så ville koste mange timer på hospitalet.

Hun skulle vide, at jeg aldrig ville vige mig fra hendes side. Hun var min drømmepige uanset hvordan fremtiden ville se ud for os. Jeg ville giftes med hende om hun var syg eller ej. Min kærlighed til hende ville aldrig stoppe.

Jeg kneb et par tårer, der løb stille ned ad mine kinder, med bare på tankerne om det, mens jeg sad på hug ved træet og lagde alle gaverne parate til julemorgen. De pyntede virkelig flot under det store træ. Min mormor havde virkelig været omhyggelig med træet og jeg kunne se flere gamle julepynteting, der stammede fra min barndom af.

Mange af dem var hjemmelavet af små barnefingre fra dengang jeg gik i børnehave og i de første klassetrin i skolen. Det var lidt sjovt at betragte og jeg kunne ikke lade være med at stå og bringe minderne fra min barndom tilbage. Ja utroligt nok, kunne jeg faktisk huske meget. Jeg glemte nok aldrig min opvækst som canadier.

Jeg stod og rørte ved en ret skrøbelig juleengel, der var lavet af blandt andet pibe-rensere. Formentligt én jeg havde lavet, for den var både skæv og lidt sjov at se på. Jeg trak på smilebåndet af den og mærkede pludseligt nogle arme slynge sig rundt om mit liv.

Jeg smilte kærligt og vendte min opmærksomhed til højre for mig og fangede Michelles smukke brune øjne. Hendes øjne strålede på en særlig måde her i skæret fra juletræslysene. Hun gav mig et kys på min kind og så der efter på træet.

"Det er virkelig smukt det træ. Det kan slet ikke sammenlignes med mine forældres overdrevne plastiktræ i LA med alle deres flerfarvede lys og glitterstads.", grinte hun smørret.

Jeg nikkede. Jeg var fuldstændig enig. Min mormor havde en hel anden måde at pynte træet på. Den var fyldt med en masse hyggelige julenips og der var ikke mange éns på. Der var historie i træet. Det var gammeldags og hyggeligt at se på. 

"Har du lavet nogle af de pynteting Justin?", grinte hun stille og pegede på blandt andet piberenser-englen. Jeg nikkede med et lille grin.

"Jeg var ret kreativ som lille!", grinte jeg.

Michelle fniste og puttede sit hoved på min skulder og hun fjernede sig slet ikke fra mig. Jeg fandt det helt rart, at vi stod her sammen og bare betragtede træet.

"Julen er magisk Justin..", mumlede hun stille.

Jeg så ikke på hende, men kneb nogle tårer igen. Jeg ønskede bare at huske denne jul med hende. Hvad hvis jeg kun havde hende på lånt tid? Jeg var faktisk bange for at miste hende.

"Ja..", svarede jeg stille og følte at noget af lyden fra mig forsvandt ud af mig!

Flere tårer rendte. Jeg ville føle mig stærk men jeg kunne ikke. 

"Jeg elsker dig Justin...", mumlede hun stille.

Tror slet ikke hun havde opdaget, at jeg faktisk stod og græd stille pga hende.

"Elsker også dig min engel..", svarede jeg stille og desværre knækkede min stemme.

Hun slap mig og bevægede sig om foran mig og betragtede mig.

"Jamen, du græder jo Justin? Hvorfor?", spurgte hun bekymrende og lagde hendes arme om min nakke.

Jeg lagde straks mine arme om hendes hofter og så hende i øjnene. Hun tørrede forsigtigt mine kinder.

"Jeg vil ikke miste dig..", min stemme knækkede fuldstændigt og jeg lagde mit hoved på hendes skulder. Hun nussede min nakke.

"Skat, du kommer ikke til at miste mig. Min kærlighed til dig overstiger alt og jeg har ikke tænkt mig at forlade dig.. Jeg vil altid være hos dig, uanset hvad Justin..", svarede hun stille, mens hun knugede mig ind til hende.

Jeg nikkede svagt og nød bare at vi stod og holdte om hinanden.

"Er I okay?", hørte jeg pludselig min mor spørge os om.

Vi slap hinandens knus. Jeg smilte hen til min mor.

"Ja, der er ikke noget mor..", svarede jeg stille. Min mor så bekymret ud.

"Sikker?", spurgte hun yderligere.

Michelle kyssede mig på kinden og jeg lagde mærke til at hun smilte til min mor, men jeg kunne se den gemte smerte i hendes øjne, men jeg sagde ikke noget. Michelle gik over til min mor.

"Der er ikke noget Pattie! Bare Justin, der blev lidt rørt over det smukke juletræ..", forklarede Michelle med et kærligt smil.

Som hun dog kunne? Jeg smilte akavet over det. Min mor nikkede og jeg betragtede Michelle gå ud af stuen. Min mor kom hen til mig og trak mig ind i et knus.

"Er du sikker på, at alt er helt okay Justin?", spurgte min mor i knuset.

Jeg ville gerne fortælle om det, men der var vel ingen grund til at male fanden på væggen her juleaften?

"Nej mor, der er ikke noget og nu skal du ikke spørge hvorfor jeg beder dig om dette her, men vil du ikke nok tage Michelle med i din aftenbøn i aften, når du går i seng?", spurgte jeg stille i knuset.

Min mor trak sig lettere væk og så mig i øjnene. Hun så forvirret og bekymret ud på én gang.

"Du er sikker på, at du ikke vil fortælle mig, hvad der er galt?", spurgte hun.

Jeg sukkede hårdt med en knude i maven og rystede på hovedet. 

"Jeg kan ikke fortælle noget nu. Vil du ikke nok bare tage hende med i din aftenbøn mor?", spurgte jeg endnu engang.

Min mor nikkede med et svagt smil.

"Skal jeg nok Justin..", svarede hun med et lille bekymret smil.

Jeg smilte svagt og gav hende et flygtigt kys på hendes kind.

"Tak mor..", svarede jeg og begav mig ud mod køkkenet til Michelle og de andre, for jeg gik ud fra, at de var der ude.....

~

Mens min mormor og min mor blev hjemme ved julemaden, så tog jeg og Michelle sammen med Kenny, Moshe, min morfar, Craig og Karen til jule-gudstjeneste i den lokale kirke. Der var dukket mange op og der var en hel del der gispede lettere over, da de opdagede Michelle og mig, men som altid respekterede de os og de lod os sidde i fred, så vi kunne nyde gudstjenesten i fred.

Vi kunne sidde blandt alle folk, som var vi helt normale mennesker. Ja, det var sådan noget jeg nød og at det så yderligere var ved juletid. Det kunne bare ikke være bedre. Michelle sad og puttede sig lettere op ad mig og tro mig, men det betød virkelig meget for mig, at have hende lige i nærheden og at have hende lige op ad mig.

Det var vidst nok det eneste jeg kunne ønske mig på nuværende tidspunkt. Jeg ville aldrig nogensinde bytte hende ud med nogen anden overhovedet, ikke engang Selena....

~

Maden var fantastisk som hver gang. Det var bestemt ikke noget jeg kunne brokke mig over. En overflod af mad, så man aldrig gik sulten i seng på denne tid af året. 

"Måske vi skulle afsløre vores nyheder, nu hvor vi alle sidder samlet?", hørte jeg en hvisken fra min side.

Jeg vendte mit blik mod hende og smilte kærligt til hende og gav hende et blidt og kort kys på hendes dejlige læber. Jeg nikkede med et kærligt smil.

"Skal du eller jeg?", hviskede jeg tilbage og jeg lagde mærke til, at min morfar og Karen sad og stirrede nysgerrigt over på Michelle og mig.

"Hvad hvisker I to om?", spurgte min morfar nysgerrigt.

Jeg sendte ham blot et smørret smil.

"Hvis du starter med at afsløre det ene, så afslører jeg det andet bag efter?", hviskede Michelle med et lille fnis.

Jeg nikkede og så på hende med et kærligt smil.

"Det er en aftale..", hviskede jeg og gav hende et kys på kinden.

Mit hjerte bankede voldsomt af bar' spænding. Jeg greb min kniv og bankede stille på mit vinglas og straks blev alle stille og så hen på mig.

Jeg fugtede nervøst mine læber. Det her var virkelig stort. Jeg rejste mig og fik alles opmærksomhed.

"Michelle og jeg har to nyheder vi gerne vil dele med jer alle sammen!", begyndte jeg og straks så de alle overraskede ud. Jeg smilte smørret.

"Den første nyhed er, at Michelle og jeg skal giftes!", forklarede jeg og straks lød lyden fra en tabt gaffel på min mors tallerken.

"Hvad? Jamen I er jo så unge?", spurgte Craig. Michelle fniste.

"Far, du har ligesom altid vidst, at jeg gerne ville giftes og have børn. Det samme vil Justin og vi er meget sikre på hinanden og for det ikke skal være løgn, så skal du og mor være bedsteforældre til sommer!", forklarede Michelle med et fnis. Karen hvinede op. 

"Jeg vidste det, jeg vidste det!", hvinede hun og hun grinte jublende.

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det og jeg stak min hånd ned i lommen og trak den lille sorte velour-æske op. En æske ikke engang Michelle kendte til.

Jeg lagde mærke til alle sad og gloede, ja selv Michelle sad og måbede og hun begyndte at tude. Jeg smilte kærligt ned til hende.

"Babe, vi kan jo selvfølgelig ikke gifte os uden et synligt symbol på vores kærlighed..", forklarede jeg med et kærligt smil og jeg åbnede den lille æske og straks tudede hun endnu mere.

Jeg tog ringen op af æsken og hun strakte sin hånd frem. Jeg satte mig på knæ foran hende og alle måbede.

"Min elskede, jeg har godt nok friet til dig før, men det var langtfra ordenligt gjort, så nu spørger jeg dig igen. Vil du blive min uanset hvordan fremtiden udvikler sig? Jeg vil nemlig ikke kunne leve uden dig ved min side..", spurgte jeg med et kærligt smil.

Michelle grinte stille, mens hendes tårer rendte ned ad hendes kinder.

"Ja, jeg vil Justin! Jeg vil have dig og ingen anden!", svarede hun.

Jeg nikkede med et smørret smil.

"Det svar er accepteret babe.", grinte jeg smørret og gav hende ringen på hendes finger.

Hun betragtede den et øjeblik. 

"Verdens bedste julegave!", grinte hun.

Jeg nikkede med et lille grin og straks kyssede vi hinanden. Uanset hvor meget familien måbede over vores indfald, så klappede de alle sammen, så jeg var ret sikker på, at de accepterede Michelles om mine beslutninger. Den bedste Jul ever!...... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...