My Boyfriend For Christmas! (Opfølgeren på: A Boyfriend For Christmas) 14+

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men meget kan ske på bare et år. Det er et år siden, at Michelle mødte Justin Bieber i storcentret, hvor de begge forelskede dem stormende i hinanden. Det er et år siden, at Justin droppede Selena Gomez, til fordel for Michelle Brennan. Michelle havde flyttet sammen med Justin, da de kom tilbage fra Canada. - Nu har Michelle opdaget noget, som nok kan vende alting op og ned på det hele og er det mon noget Justin vil godtage? Selena er ikke noget af det sidste vi har set til. Hun har nemlig ikke i sinde at give op. Selena påstår, at hun stadigt elsker Justin réelt. Vil hun formå at ødelægge det hele for Jichelle, som medierne har "døbt" Justin og Michelle. - Det er torsdag d. 28 november, 2013 og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt!....

107Likes
255Kommentarer
33780Visninger
AA

14. Den nagende følelse!

Michelles synsvinkel:

Det var faktisk helt rart og afslappende, at være hjemme hos mine forældre igen. De fik i alt fald mine tanker væk fra Justin for en tid. Justin havde ret, jeg havde det godt med at være sammen med nogle jeg elskede og holdte af, når han nu var væk for en tid.

Jeg håbede i det mindste at han hyggede sig og holdte sig på dydens sti. Han havde jo lovet mig troskab. Jeg måtte bare stole på ham. Sådan var det bare.

Vi sad nu efter en god middag og slappede af med tv. Min mor gav sig til at zappe rundt og pludseligt endte det på en random kanal, hvor der var noget koncert-agtigt i tv'et. Jeg tænkte ikke så meget over det, før jeg så hvor fint der var pyntet med juletræer osv på scenen.

"Neeeej se, der sidder præsidenten og hans kone jo!", udbrød min mor.

Jeg stirrede bare på den skærm. Hvis ikke jeg tog meget fejl, så var det lige netop den koncert, som Justin skulle med til? Der blev klappet over noget én havde stået og holdt tale om og nu kom der en eller anden værtinde og snakkede.

"Hun har lige tournéret med Stars Dance og hun har i aften indvilliget i at optræde og derved lægge et stort velgørende beløb ind i samhørighed med ingen ringere end Justin Bieber. Må jeg præsentere, Selena Gomez!", kom det fra værtinden.

Jeg sad og fik brækfornemmelser over at se Selena komme valsende elegant ind på scenen i en rigtig smuk rød kjole. Hun vinkede et øjeblik og der blev klappet og bare for at give mig ondt maven, så fangede kameraet Justin et øjeblik hvor han sad nede blandt publikum og klappede med.

Han så lækker ud som altid, men bare tanken om, at han sad der, mens jeg sad her. Det var en hård klump at sluge. Selena begyndte at synge en så typisk sang, som Love Will Remember. Ja, jeg var sgu godt klar over, hvem den var henvendt til. Kunne hun i det mindste ikke have valgt en anden sang, i stedet for lige netop den?

"Skal jeg skifte kanal skat?", spurgte min mor. Jeg sukkede og rejste mig.

"What ever..", svarede jeg deprimeret og jeg forlod mine forældre for at gå op på mit gamle værelse.

Jeg kastede mig ned i sengen og tudebrølede. Det havde været enormt hårdt at se Justin i tv'et og så skulle den møgsæk absolut synge lige netop den sang? Altså hvad fanden havde hun lige gang i?

Justins synsvinkel:

Selena kom tilbage til sin plads ved min side. Jeg havde været en anelse paf over hendes sangvalg, for jeg vidste jo godt hvem den sang var henvendt til. Jeg valgte ikke at sige noget. 

Hun smilte alt for meget. Jeg havde en fornemmelse, at jeg havde dummet mig, inden vi var gået ind i salen og jeg agtede at tage mig sammen igen. Ikke flere våde varer. Det gik simpelthen ikke. 

"Nå, hvad synes du?", hørte jeg en hvisken ved mit venstre øre. Jeg så undrende på hende og fik hendes øjenkontakt rimelig tæt på. Jeg rystede på hovedet.

"Synes hvad?", hviskede jeg igen. 

Selena smilte og sad hun lige og rødmede eller hvad? Ej, hun måtte seriøst styre sig. Hun lænede sig hen til mit øre igen.

"Ja, hvad syntes du om sangen, den var til ære for dig...", hviskede hun.

Jeg sank en hård klump og valgte blot at rykke mig en smule væk, så jeg lænede mig over mod den anden side. Jeg kløede mig rastløst i nakken, for jeg anede virkelig ikke hvad jeg skulle sige om den slags, men min ærlige mening?

Jeg var ikke et sekund i tvivl. Michelle havde ret. Selena var vidst helt sikkert ude på narrestreger, ja ligefrem ude på at ødelægge det hele for Michelle og mig. 

Jeg sukkede dybt og valgte at ignorere det faktum, at Selena sad lige ved siden ad mig og valgte derfor at lade al min opmærksomhed hvile på det børnekor, der optrådte på scenen.

Børnene kunne ikke lade være med at frembringe et smil på mine læber. Bare tanken om, at jeg skulle være far. Det var stadigt en ret stor tanke, men jeg glædede mig faktisk. Idéen om at jeg skulle sidde med en dejlig buttet baby til næste Jul. Han skulle bare forkæles med så mange fine gaver fra mig og hans mor.

Min fantasi var nok til at give mig et påklistret smørret smil. Damn, det skulle nok blive det bedste der skete i mit liv.

Pludselig blev min opmærksomhed på børnene og min dejlige fantasi om babyer og næste års Jul afbrudt af en spinkel hånd på mit lår. Jeg sank en klump og flyttede forsigtigt blikket ned på mine ben. Jeg havde ret. Selena var langtfra færdig med sin flirt.

Jeg så hen på hende og fandt straks ud af, at hun virkelig bare sad og stirrede på mig. Jeg tillod mig at gribe fat i hendes hånd, så hun smilte nærmest på en flirtende måde, men det var blot for at placere hendes hånd ovre hos hende selv. 

Hun så mærkeligt på mig, men jeg agtede ikke at gengælde blikket, så jeg valgte at flytte min opmærksomhed på selve koncerten igen.

"Justin, jeg elsker dig stadigt...", hørte jeg pludseligt en hvisken fra hende, så jeg ikke kunne lade være med at komme med et indestængt kort grin. Jeg gloede på hende og hun så alvorlig ud.

"Nå..", hviskede jeg irriteret og jeg syntes bare at jeg havde brug for luft, så jeg tøvede ikke med at rejse mig fra mit sæde, så jeg fik fleres opmærksomhed. Særligt dem der sad på rækken bag mig.

"Sæt dig ned..", var der flere der irriteret hviskede højt til mig, men det agtede jeg ikke. Selena fulgte mig med øjnene.

"Hvor skal du hen?", hviskede hun. Jeg gloede kort på hende.

"Toilettet..", hviskede jeg tørt og små-fornærmet.

Ja, tro ikke, at det kun var piger der kunne blive fornærmet, jeg kunne også. Jeg gik med lange hastige skridt mod udgangen.

 Det kunne godt være, at der var en del, der gloede undrende på hvor pokker jeg skulle hen, men altså seriøst, tøsebarnet bagte på mig og påstod at hun elskede mig. Hvad fanden giver i mig?

Jeg havde brug for luft, brug for at klare tankerne. Brug for at ringe lidt til Michelle for at fortælle hende hvor højt jeg elskede hende. Brug for at vise, at jeg fandeme godt kunne tage mig sammen.

Jeg kom ud i den store hall og der var ikke andet end et par ansatte, der gik og ryddede op og gjorde rent efter folk havde stået som næsten sild i en tønde, da der havde været velkomstdrinks. 

Der var dog en anden mand der gik rundt i cirkulære bevægelser og talte i telefon. Damn, var han også ude med en eks, der bagte på ham og at han så ringede til konen der hjemme? Lol, det kunne lyde som et underligt tilfælde ikke, men nok ikke det der lige var tilfældet?

Jeg greb ud efter min iPhone og gik ud til en nærliggende gårdhave, hvor rygere kunne gå hen og ryge. Jeg satte mig på en bænk og kørte en finger over displayet på min iPhone.

Smilte svagt over, at Michelle slet ikke havde skrevet, heller ej ringet. Noget sagde mig, at hun stolede på mig. Jeg sukkede hårdt og ringede hende op.

"Duut.. duut.. duu.. Hej..", kom det som et svagt svar fra hende. Hun lød grådkvalt. Jeg sukkede trist. Hun græd jo.

"Hey babe. Er du okay?", spurgte jeg stille. Der kom små hulk i den anden ende.

"Nej..", svarede hun grådkvalt. Jeg sukkede igen.

"Babe, der er noget jeg må fortælle dig. Du havde ret i, at....", men jeg forstummede.

Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det til hende. Det ville slå hende fuldstændigt ud, hvis jeg sagde at jeg var på en date med et tøsebarn der begærede mig voldsomt.

"Hvad Justin?", spurgte hun i små snøft. Jeg lukkede øjnene et øjeblik for at klare tankerne så meget som muligt.

"Du havde ret. Jeg savner dig så pokkers meget. Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde sagt ja til invitationen. Jeg vil hellere være hjemme hos dig.", svarede jeg med et suk. Jeg havde virkelig mange samvittighedskvaler.

"Justin er du okay?", spurgte hun stille. 

Kunne høre, at hun havde stoppet sin gråd. Det glædede mig til dels, for det viste bare, at hun faldt til ro, når hun hørte min stemme. Jeg sukkede svagt.

"Ja, jeg er okay. Jeg savner dig bare.", svarede jeg stille. 

Jeg hørte et lille grin i den anden ende. Det varmede virkeligt i mit hjerte.

"Jeg savner også dig min skat. Ved du hvornår du kommer hjem?", spurgte hun stille. Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"Nej desværre babe. Der er jo også middagen og koncerten er ikke slut endnu jo. Klokken er kun lidt over syv jo. Der skulle gerne være middag klokken otte, så koncerten er vel nok snart færdig?", forklarede jeg stille. Jeg hørte et suk i den anden ende.

"Er du okay babe?", spurgte jeg forsigtigt. Hun grinte kort.

"Det var bare den sang Selena sang til koncerten, du ved nok? Det gjorde så ondt på mig. Jeg kunne ikke holde ud, at tænke på, at hun stod og sang netop den sang til dig. Det var frygteligt..", forklarede hun.

Jeg måbede, forstod ikke helt hvordan hun havde vidst det? Nå jo selvfølgelig! Det var også rigtigt. Koncerten blev sendt Live i tv'et. Hmm, jeg havde seriøst ondt af Michelle skulle opleve det øjeblik. Det måtte bestemt ikke have været let.

"Så du hende virkelig i tv?", spurgte jeg forsigtigt.

"Ja, men det var kun kortvarigt. Jeg nåede også at se dig. Du sad bare og så pokkers lækker ud der midt i publikum.", kom det med et lille grin fra hende. Hun fik mig til at smile stort. 

"Der tager du fejl babe. Det er dig, der er lækker..", grinte jeg smørret. Hun grinte i den anden ende.

"Det kan jo så diskuteres Justin. Jeg ligner noget der er løgn. Tror aldrig, at jeg har haft så røde øjne i mit liv, som jeg har formået at få i dag. Jeg ser hæslig ud!", grinte hun. Jeg smilte svagt.

"Når jeg engang kommer hjem babe, så kommer jeg og putter med dig inderligt. Savner allerede at holde om dig..", svarede jeg stille.

Michelle grinte. Jeg elskede at høre, når hun var glad. Jeg kunne slet ikke lide tanken om, at hun skulle ligge og græde snot over mig. Det betød meget for mig, at hun trivedes og kunne stole på mig, selv om jeg ærligt indrømmede over for mig selv, at jeg nok havde været en anelse uforsigtig og slet ikke tænkt over hvad pokker jeg havde lavet. Jeg agtede dog ikke, at fortælle Michelle det, for det ville slå hende fuldstændigt ud af kurs. 

"Jeg bliver nød til at løbe babe. Jeg kan jo ikke tillade mig at tale i telefon på sådan en aften. Jeg ville bare høre din dejlige stemme..!", forklarede jeg stille og hørte pludseligt skridt bag mig, så jeg overrasket vendte mig om og så Selena stå og trippe afventende på mig. Jeg sukkede svagt.

"Okay skat. Jeg elsker dig så højt.", svarede Michelle. 

Jeg så væk fra Selena igen og koncentrerede mig de få sekunder om Michelle.

"Jeg elsker også dig min dejlige engel. Glæder mig til at putte med dig i nat.!", svarede jeg med nærmest tryk på stemmen, bare for at Selena ikke skulle gå glip af at vide, at jeg virkelig tænkte på min forlovede, og at jeg virkelig elskede hende. 

"Bye Justin..", svarede Michelle. 

Jeg smilte lykkelig over Michelles dejlige stemme. Tænkte på hendes dejlig smil og hendes søde æblekinder i dette øjeblik.

"Bye babe..", svarede jeg og kyssede ind mod mikrofonen i min iPhone. 

Jeg hørte en kysselyd og et lille fnis fra Michelle, inden jeg hørte, der blev lagt på. Jeg sukkede svagt og fjernede lettere bedrøvet min iPhone fra mit øre og sad blot og stirrede på det afsluttet opkald. 

"Uhm Justin, har du tænkt dig at være en dødbider hele aftenen? Hvorfor skred du bare midt i det hele?", kom det med en lettere irriteret stemme fra min ryg.

Ja, Selena var helt sikkert irriteret, but guess what? Det var jeg sgu også! Over at hun ikke bare kunne lære at respektere at jeg altså ligesom var i et forhold og gjorde alt for at tage mit forhold til Michelle dybt seriøst, selv om jeg nok havde været tæt på at træde godt og grundigt i spinaten.

Pokkers alkohol. Det var kun fanden selv der havde skabt den slags til at få folk til at slippe deres hæmninger løs og de hæmninger, der kunne give alvorlige konsekvenser.

Jeg sukkede og rejste mig fra bænken og vendte mig om mod Selena. Hun var virkelig smuk og utrolig attraktiv, men igen altså, hun var ligesom min eks-kæreste og jeg elskede virkelig Michelle, så måtte Selena sgu se at indse at jeg ikke gad hende og hendes klamme små jule-lege.

Var jeg single, ja så var der sgu heller ingen tvivl om at jeg sikkert ville gå i fælden fordi jeg altid havde været så pokkers nem at overtale. 

Det var jo netop derfor jeg havde givet Selena så mange chancer før i tiden, fordi jeg havde så svært ved at slippe hende.

Hun var jo engang mit livs kærlighed. Den konklusion kommer vi aldrig uden om, men for pokker da, hun var altså et overstået kapitel for mig. Altså, det skulle jeg da mene?

Jeg rystede med et svagt suk på hovedet.

"Nej Selena. Jeg kommer ind nu. Jeg havde bare brug for at trække lidt luft, for der blev seriøst for varmt inde i koncertsalen..", svarede jeg med et svagt og usikkert smil.

Det var slet ikke ved siden af, det jeg påstod. Blot en smukkere måde at sige, at jeg faktisk var ved at blive kvalt over Selenas voldsomme flirts og begær efter mig. Der var vel ingen grund til at såre hende.

Hun havde virket til at hygge sig og sådan skulle det vel også vedblive. Så længe jeg kunne afvise hende på en pæn måde, så hun ikke blev sur. Hun var jo trods alt én af æresgæsterne til velgørenheds-koncerten. Hun nikkede med et smil og hintede med hovedet.

"Alright, jeg forstår. Så kom da.. Vi kan jo ikke bare smutte fra alle de søde unger, vel Justin?", grinte hun stille. Jeg smilte og rystede på hovedet.

"Nej, du har ret Sel.", svarede jeg med et smil og gik hen og stilte mig ved siden af hende og tog hende under armen som en ægte gentleman.

Tja, det var jo det mindste jeg kunne gøre. Det var der absolut intet galt i. Den slags gjorde alle gentlemen. Selena fniste lidt og stille uden at sige noget gik vi tilbage til vores pladser i koncertsalen....

Michelles synsvinkel:

"Er du sikker på, at du allerede vil hjem nu skattepige?", spurgte min mor mens hun gav mig et varmt knus ved hoveddøren. Vi slap hinanden og jeg smilte til hende.

"Ja, jeg er pænt træt efter al den gråd i dag og jeg vil bare gerne hjem og slappe lidt af og så gå tidligt i seng og så glæde mig til, at Justin kommer hjem.", forklarede jeg med et træt smil og gabte næsten kæberne af led.

Min mor nikkede og strøg sine finger igennem mit lange hår. 

"Så må du sove godt min pige og fald nu ikke i søvn bag rattet. Det kan vi ikke have, vel?", smilte hun og gav mig et kindkys. Jeg rystede på hovedet.

"Lover jeg mor..", svarede jeg med et smil og begav mig hen til min bil og satte mig ind.

Sukkede hårdt et øjeblik. Justins opkald havde lettet meget, men alligevel var jeg stadigt ikke tryg ved, at han var sammen med Selena. Den nagende og smertende knude i maven ville bare ikke forsvinde. Jeg tog min sele om mig og bakkede ud af mine forældres indkørsel......

~

Jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad jeg skulle, da jeg trådte inden for hjemmets fire hvide vægge. Ja, altså væggene var aldeles ikke hvide men rettere en farve hen af cremet guld agtigt i hallen, men ja det andet var altså en talemåde, right?!

Jeg begav mig op ad den lange trappe i hallen og direkte ind i soveværelset. Smed alt mit tøj midt på gulvet. Ja, jeg gad virkelig ikke hænge mig i orden lige nu. Jeg var træt og tænkte kun på mere selvforkælelse.

Så jeg begav mig træt og nøgen ud på badeværelset og åbnede et af skabene og greb ud efter den aromatisk badesalt og gik hen og tændte for det store badekar og hældte noget af badesaltet ned i badekarret. Lidt efter hoppede jeg i badekarret og lagde mig til rette og lukkede øjnene.

Nød følelsen af hvor godt badesaltet og det dejlige varme vand afstressede min trætte krop. Jeg trykkede på en særlig knap på badekarret, så der opstod en masserende effekt af talrige små bobler.

Ja, det her var bestemt livet, nu Justin ikke lige var her og kunne hjælpe. Jeg faldt straks i en afslappende slumrende søvn.......

Justins synsvinkel:

Middagen var virkelig fantastisk og jeg havde insisteret ikke at skulle have mere alkohol, så jeg var gået over til Cola. Syntes faktisk at det gik ret fint. 

Selena overraskede mig seriøst. Hun prøvede slet ikke på noget. Ikke andet end hun var utrolig sød og venlig. Endelig følte jeg, at jeg kunne sidde og slappe af, uden at skulle frygte noget som helst. Vi snakkede vildt godt sammen og de andre der sad omkring os havde det med garanti på samme måde, dog var der et spørgsmål der nagede mig ret meget faktisk, hvorfor pokker hun absolut skulle have sunget den sang til koncerten. 

Jeg vovede at spørge på en ret diskret måde, for jeg mente ikke at det vedkom andre, så mens hun sad og grinte over noget en mand over for os havde sagt til hende, så lænede jeg mig hen tæt ved hendes øre.

"Hvorfor sang du lige den sang til koncerten?", spurgte jeg hviskende. 

Hun holdte straks op med at grine og hun vendte sin opmærksomhed mod mig, så vi pludseligt sad og så hinanden dybt i øjnene. Lidt ubehageligt faktisk, så jeg lænede mig lidt væk fra hende. Hun smilte meget svagt.

"Hvorfor? Fordi jeg elsker dig Justin.. Det har jeg ligesom sagt til dig tidligere..", hviskede hun højt nok til at jeg lige kunne høre det.

Jeg sank en klump. Jeg havde da helt sikkert mine anelser, men jeg havde nu aldrig troet, at hun ville indrømme det så stærkt over for mig. Jeg smilte sarkastisk.

Ville blot vælge at tage det som at hun elskede mig på en venskabelig måde, men inderst inde vidste jeg godt, at det langt fra var den skinbarlige sandhed. 

Jeg sukkede svagt og nikkede blot og vendte atter min opmærksomhed mod den overdådige mad, der kunne minde om en forsinket Thanksgiving.

"Jeg mener det virkelig Justin. Jeg har ikke givet op og har ikke i sinde om at give op. Tro mig..", hørte jeg en hvisken fra hende og hun rejste sig pludseligt og efterlod mig pludseligt lamslået.

For pokker, hvor det irriterede mig. Tro mig, jeg elskede virkelig Michelle, men nu sad Selena kraftedeme og såede tvivl i mine tanker. Selena var dukket op som en svunden kærlighed og det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke bare kunne slippe hende med 148,5% sikkerhed. Jeg sukkede hårdt og kørte opgivende mine hænder igennem mit stylet hår.

Hvad pokker skulle jeg tænke og tro, hvad skulle jeg gøre?


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...