Losing you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Igang
Eve har lige mistet sin tvillingesøster Ava.
Ava var Eves et og alt, Ava var Eves klippe hun kunne støtte sig til.


-Amalie!!!!
Vil ikke sige så meget om historien, da jeg syntes de fleste resumere fortæller hele historien, og det er meget synd..

3Likes
2Kommentarer
357Visninger
AA

6. kapitel 6

”Logan hvorfor er du her?” Spøger jeg igen, han rykker lidt på sig. ”Øhhh. Det var bare fordi jeg.. Du ved ville bare se om du har det ok.” ”men som du kan se Logan har jeg det fint, så hej hej,” vrisser jeg af ham og lukker døren i hovedet på ham og jeg kan mærke tårende løbe ned af mine kinder, det er hårdt at skulle skjule hvad der skete, når jeg har allermest lyst til at råbe det i hovedet på ham. Jeg vender mig om for at gå hen på mit værelses, men jeg når ikke længere end to skridt inden døren bliver åbnet og Logan går hen til mig, jeg sænker hovedet og begynder at græde, Logan trækker mig ind i et kram, han dufter faktisk meget godt. ”Hvad har han så gjord?” jeg kigger forvirret op på ham, ”hvordan vidste du det?” svare jeg med tårende løbende ned af mine kinder. Han kigger alvorligt på mig, ”svar mig nu bare Eve.” Jeg trækker mig ud af krammet, ”Logan, det øhhh… tag din jakke og sko af og kom med ind,” han gør som jeg siger og vi går ned på mit værelse, som heldigvis er ryddet op. Vi sætter os på min seng, ”nå lad mig så høre Eve.” jeg rømmer mig og så ryger det ud som en lind strøm og det samme gør tårende. Vi ender med at jeg ligger på hans bryst og lytter til hans hjerte banke, da det ringer på døren, ”Jeg går lige ud og ser hvem det er.” Han nikker og jeg rejser mig. Jeg åbner døren og der står Blake WHAT!! ”Hvad laver du her?” spøger jeg koldt. ”du var ikke i skole så jeg ville lige se om du var okay.” Jeg griner koldt, ”ja det var du jo helt sikkert, for du bekymre dig nemlig, så sødt!! Øhh nej nok ikke lige vel, hvor kunne du tage på date med mig og flirte med mig og så kysse med en anden!! Hva?!! Nej ved du hvad, få din bøssede røv væk herfra!!!!!” I det jeg sagde det smækker jeg døren i og går ned på mit værelse, hvor Logan nu sidder op i sengen med et smørret smil, ”Der fik han sgu tørt på hva.” Jeg sætter mig ved siden af ham, ”ja hvad havde du troet?” han trækker på skuldrende. ”Jo måske at du ikke råbte så meget og bare lod som ingenting…” Jeg trækker bare på skuldrene. Jeg sidder ude i stuen og Logan er lige taget hjem og Min mormor (kalder hende mormor nu, det andet er for sært!?!?!) er stadig ikke kommet hjem. Gad vide hvad tager så langtid.

Jeg er lige gået ud af døren og er på vej i skole, så som i nok kan regne ud er det morgen dagen efter i går sjovt nok. Jeg går ned langs skovstien og videre ud på fortovet og helt op på skolen. Jeg står uden for indgangen, jeg har bestemt mig for at være stærk og bare ignorere ham. Jeg åbner døren og går direkte ned mod mit skab. Nede ved mit skab kommer Logan hen. ”Hej” siger han glad, jeg kigger bare på ham med et luk-nu-røven blik. ”WOW er man lidt sur?” ”Logan nu lukker du!” Et smil breder sig over hans ansigt, ”nå men hvordan går det så?” Jeg åbner mit skab og tager min jakke af og bøger ud, ”hvis du absolut vil vide det, så går det faktisk godt, han kan sgu bare rende mig,” og med de ord smækker jeg skabet i og går med hastige skridt ned mod biologi, da det er det jeg skal have de første to timer, allermest har jeg bare lyst til at græde, for helt ærligt biologi.

Klokken ringer ud fra de første to timer og til mit uheld skal Logan jo være min ’tilsyns person’ eller hvad det nu hedder. Jeg pakker mine ting sammen og går ud af klasselokalet og ser Logan står over på den anden side af gangen og ser på mig, jeg ruller bare med øjnene og går ned mod mit skab, men der går ikke længe inden Logan indhenter mig. ”Eve, skal du seriøst være sur hele dagen?” spøger Logan med et sadface, jeg ryster bare på hovedet, ”nej Logan, jeg har bare en dårlig dag, okay?” svare jeg og han nikker forstående. Nå, men skal vi ikke gå ned og få noget at spise så?” Jeg lukker mit skab, ” nej jeg er ikke rigtig sulten, så.” Han ryster på hovedet, ”hvor meget har du overhovedet spist i går og i dag??” jeg kigger ned på mine hænder og svare så ”ingenting, men jeg har ikke haft nogen appetit.” ”Eve, kan du ikke se hvad du gør ved dig selv, han skal ikke få æren af at ødelægge dig, så nu gå vi ned og spiser noget.” Jeg kigger chorkeret på ham, ”øhh okay,” svare jeg lidt usikkert.

Han tager fat om min arm og så trækker han mig ellers med ned til kantinen.

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''dette kapitel er ikke rettet!! upsi<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...