Losing you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Igang
Eve har lige mistet sin tvillingesøster Ava.
Ava var Eves et og alt, Ava var Eves klippe hun kunne støtte sig til.


-Amalie!!!!
Vil ikke sige så meget om historien, da jeg syntes de fleste resumere fortæller hele historien, og det er meget synd..

3Likes
2Kommentarer
327Visninger
AA

4. kapitel 4.

Kapitel 4

Efter vi har gået lidt, stopper jeg op og kigger på ham, ”skal du ikke hjem, elle noget andet mere spændene?” Han ryster på hovedet. ”Men jeg er altså snart hjemme,” lyver jeg, man skal helt ned til skoven, hvor man så skal gå ind af en sti og  hvor man så kommer til en mellem stort træhus, men jeg vil ikke have han ved hvor jeg bor. ”Nå men hvor bor du? Jeg kan følge dig hjem?” jeg ryster på hovedet, ”nej det behøves du ikke, jeg kan sagtens gå resten af vejen selv så.. ja.” han nikker bare, gud det er træls han, gør det jo konstant! ”Jeg har lige et spørgsmål?” spøger jeg. ”Sig frem.” ”hvorfor snakker du med mig, altså jeg mener, du er ikke ligesom alle de andre, det eneste de siger er ’hvor er det synd for dig’ og ’hvordan går det’ eller ’godt at se dig’ og folk jeg ikke engang kender kommer hen og snakker med mig, jeg er ved at blive sindssyg.” han kigger forskrækket på mig. ”Øhh, det ved jeg ikke, måske fordi de virkelig syntes det er synd for dig?” Jeg mumler bare et ’ja’.

Da jeg endelig er kommet hjem, råber jeg igennem hele huset ”jeg er hjemme” men ingen svare så må momse være ude at købe ind. Så tager jeg mine sko og jakke af, og går derefter hen på mit værelse. Jeg sætter mig på min seng og begynder at læse i en bog, bogens navn er ’himlen ved mine fødder.’ Det er min yndlings bog og jeg har nok læst den over 50 gange.

Jeg bliver revet ud af min læsning da jeg får en SMS, jeg tager mobilen og kigger på skærmen.

#Hey Eve.                                                                                                                                                    Jeg tænkte på om vi ikke skulle hænge ud en dag?                          

 -Blake#

#Hej Blake. Lyder dejligt, hvor og hvornår?                                                                                      -Eve#

Der går ikke længe inden han svare.

#I morgen efter skole. Biografen??#

#Lyder som en deal”

Jeg smiler ved tanken, er jeg lige blevet inviteret ud!!!!

  

 

Efter en lang og ikke hurtigt nok gående skoledag, får jeg endelig fri. På vej ned af gangen kommer Logan løbene op på siden af mig. ”Davs.” Jeg ruller med øjnene. Da jeg er nede ved mit skab og er i gang med at putte bøger ind i skabet og tage min jakke og taske ud, er Logan der stadig, han står og kigger på mig med et smørret smil. ”Hvad er der??” nærmest råber jeg. ”Wow rolig tiger, jeg studere dig bare.” jeg lukker og låser mit skab og tager derefter min jakke på og hænger min taske over skulderen (Det er en lille sort læder taske, med en tynd strop) og går videre ned mod udgangen, men når ikke at gå særligt langt før Logan tager fat om mit håndled og dermed stopper mig, det skal lige siges jeg har ikke cuttet eller noget siden den gang jeg prøvede at begå selvmord.

Men ja.

”Hvad nu!” vrisser jeg af Logan. ”Jeg tænkte bare på om du ville chille senere?” jeg ruller med øjnene, ”nej tak jeg vil ikke chille med dig senere, har en aftale,” med de ord vender jeg mig rundt og går med faste og hurtige skridt mod udgangen.

Blake står lige uden for hovedindgangen til skolen (den jeg også gik ud af) han ser faktisk rimelig godt ud i sine sorte sneakers og stramme jeans og sorte læderjakke.

Henne i biografen, kan vi ikke bestemme og om vi skal se Hobbitten 2 eller The hunger games- Catching fire.

Vi ender med at vælge Hobbitten2. Hvilket jeg er meget glad for, ikke fordi jeg ikke kan lide The hunger games, misforstå mig ikke jeg er kæmpe fan, virkelig!!

Der er mørkt udenfor og filmen var færdig for omkring 10 minutter siden. Blake insistere på at følge mig hjem.

”Men Blake det behøves du altså ikke.” Han ryster bare på hovedet. ”Nej du for ikke selv lov til at gå hjem når der er så mørkt.”

Vi er nået ned til stien ind til skoven og der hvor jeg bor. Da vi står uden for huset er der ikke rigtig nogen der siger noget så for at bryde stilheden lidt siger jeg ,”du behøves ikke at gå med længere,” siger jeg. ”Vis du insistere, det har været en hyggelig aften.”

Jeg nikker og kigger ned i jorden. ”Men vi ses i morgen.” Jeg nikker bekræftende. Jeg vender mig om og går ned mod huset og vender mig først rundt der jeg står nede ved hoveddøren, men jeg vendte mig om forgæves for han er væk, pist væk og forsvundet.

************************************************************************************************************************

Hej.

dette er kapitel nummer 4...

det ville være så fedt vis i ville ligge en kommentar men konstruktivt kritik, det vil altså gøre mig så glad!!!!! 

-Amalie!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...