Losing you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Igang
Eve har lige mistet sin tvillingesøster Ava.
Ava var Eves et og alt, Ava var Eves klippe hun kunne støtte sig til.


-Amalie!!!!
Vil ikke sige så meget om historien, da jeg syntes de fleste resumere fortæller hele historien, og det er meget synd..

3Likes
2Kommentarer
359Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

”Bare gå en tur.” Jeg ryster på hovedet, ”nej tak, jeg skal op og i skole i morgen. Og bare så du ved det, så er der ikke sket noget med mit håndled.” Jeg vender mig om og går, og utroligt nok følger han ikke efter mig, men han bliver blot stående.

Klokken er 7:30 og jeg er på vej i skole, jeg er meget træt efter i går. Da jeg går ind af hoveddøren til skolen er der mange folk som kigger på mig og andre hvisker til hindanden, men sådan er det vel. Jeg går hen til mit skab hvor jeg finder mine matematik bøger frem. Jeg lukker skabet i og går ned imod matematiklokalet. Da jeg går ind i lokalet begynder folk igen at stirre og hviske. Jeg sukker og sætter mig bagerst i lokalt. Da vores lære Mr. Banders går ind i lokalt bliver der stille og alle fokusere på ham og ikke mig. ”Godmorgen elever, og specielt godmorgen til dig Frk. Walker det er godt at have dig tilbage.” Jeg smiler falskt og nikker. Nej hvor pinligt.

Da klokken enlig ringer ud efter to timers matematik, pakker jeg mine ting sammen og går ned mod døren, men jeg når det ikke før. ”Frk. Walker kom lige.” Jeg vender mig om og går hen til Mr. Banders. ”Frk. Walker jeg har fået af hvide af inspektøren at du skal have en ledsager, så vi er sikre på du skulle gøre noget, så han spurgte mig og ville finde en til dig og jeg svarede selvfølgelig ja. Så jeg valgte Logan fra en af mine matematik timer, en vældig sød og charmerende ung fyr, så du skal bare vende her så kommer han og henter dig.” Jeg nikker og sætter mig på den nærmeste stol, og ser Mr. Banders forlade lokalet.

Jeg kigger hen imod døren og ind kommer den Logan fra hospitalet. ”Nej det er ikke dig vel?” Han nikker og smiler smørret. ”Ej….” siger jeg irriteret.  Han går hen imod mig, ”jo det er det, og kom så jeg er sulten.” Jeg rejser mig og følger efter ham. Vi går ned i kantinen og finder noget mad. ”Kom vi sætter os over til mine venner,” siger han glad, jeg kigger bare irriteret på ham, ”Nej vi sætter os der over, der sidder ikke nogen.” han ryster på hovedet og begynder at gå over til sine venner, men jeg ruller med øjnene og går hen imod det ledige bord. Jeg kan se han rejser sig over fra hans venner og går hen imod mig. ”Du er uforbederlig, ved du det.” siger han irriteret. Jeg kigger op på ham, ”ikke uforbederlig bare stædig.” Et grin undslipper hans læber. ”Men hvordan går det?” jeg rømmer mig, ”Det går fint.” Han nikker og begynder og spise.

**

Da klokken ringer ud pakker jeg mine ting sammen og går ned mod mit skab. Nede ved mit skab tager jeg min taske ud og putter mine bøger ind i skabet, da jeg lukker lågen står Logan der og jeg nærmest skriger. ”Fuck jeg blev forskrækket!” Han begynder at grine, ”du skulle have set dit ansigt.” Jeg låser mit skab og begynder så at gå ned mod udgangen. Det sner kraftigt så jeg tager min jakke på. Da jeg går ud af døren er det en kold vind som kommer mig i møde. Der jeg har gået lidt kan jeg høre en komme løbene, og jeg kan jo regne ud det er Logan, ”Logan gå nu med dig jeg behøver ikke en barnepige efter skole også, og bare fordi jeg prøvede at begå selvmord en gang betyder det ikke jeg vil gøre det igen.” eller ville det? I det jeg sagde disse ord kunne jeg høre en grine bag mig. ”Det er ikke sjovt.” siger jeg og vender mig om, hvor jeg for det største chok, det er ikke Logan der står der men Blake, ”ej det må du altså undskylde jeg troede du var en anden.” han går op på siden af mig. ”ja det kunne jeg forstå på det hele.”  Han rømmer på sig, ”men det du sagde passer det?” jeg nærmest stivner ved spørgsmålet, han må ikke vide at det jeg sagde er sandt, ”øhh, nej det er bare en joke, såååå.. jaaa.” Han nikker. ”Hvorfor snakker du overhovedet til mig, burde du ikke hænge ud med dine super seje badass venner?” Han begynder at grine. ”Nej ikke i dag, har heller ikke så mange venner.” Jeg er næsten ved at tabe både hoved og hals da han siger det, det er sgu der altid ham der hænger ud med de populære drenge og piger. Men i stedet for at komme med en lidt spydig kommentar nikker jeg bare. 

************************************************************************************************************************

Hej igen...

undkylder for et meget kort kapitel 

Dette er 3 kapitel.. trommehvirvel!!!

lol... Ikke noget nyt her ved mig, udover at jeg sidder og forever alone og høre Ed Sheeran, imens jeg skriver og retter 'Losing you' så jaaa.... 

love yar.. 

-Amalie <3

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...