One night with you (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Katelyn Williams er pigen som alle tror har det godt. Den kloge type der smiler lidt for ofte. Harry er typen forstår at charmere sig til hvad han vil have. Han er lidt af en hjerteknuser. Og nu er det Katelyns tur. Her kommer Louis ind i billedet; Louis Tomlinson- en af Harry's gamle venner- starter nemlig på skolen. Og han vil gøre alt hvad der står i hans magt for at sørge for at Harry og Kate ikke ender sammen. Hvad Harry ikke ved er at Katelyn og Louis har en fortid sammen.

24Likes
2Kommentarer
2785Visninger
AA

9. Weak

_____________________________________________________________________________

8

 

"I should be over it.

But i'm not.

It still haunts me every day"

______________________________________________________________________________

 

 

Kate's POV:

"Aldrig" Det er kun en hvisken. En lille, svag hvisken. Flere tårer. Han trækker hovedet tilbage, kun lige nok til at se mig i øjnene. Jeg kigger ned i gulvet. Nægter at se ham i øjnene, de fantastiske, klare, grønne øjne, der sikkert gløder af vrede lige nu. Jeg kan mærke hans øjne gennembore mig.

"Aldrig igen. Aldrig. Jeg vil aldrig tilbage, hører du? Aldrig-" Jeg tørrer febrilsk øjnene, håber på en eller anden vil forstyrre, hvem som helst.

"Hold nu op med at lyve for dig selv, Katie. Du ved det ude mærket godt, så snart det går galt med ha-" Døren går op og Louis træder hurtigt et par skridt tilbage. En stangstiv Harry sikker hovedet ind.

"Louis! Der var du, vi kunne ikke finde dig. Kate, kommer du ikke ud og drikker med os andre?" Jeg nikker kort, inden jeg følger med Harry ud på gangen, lettet over at Harry er for langt ude til at opfatte noget at det der foregår. Brat vender han sig om.

"Forresten, hvad lavede i på badeværelset? Sammen?" Han rynker brynene let og ser ret lost ud. Som om han et kort øjeblik ikke er sikker på hvor han er. Louis indhenter os på gangen og tager sig den frihed at svare.

"Katie var ude og rette sin make-up og der er ingen lås så jeg gik bare ind" Harry lader til at godkende svaret og fortsætter ned til de andre. Liam og Niall sidder diskutere i munden på hinanden. Harry sætter sig ved siden af Liam og Louis ved siden af Niall. Zayn kommer gående og sætter en bakke med drinks på bordet før han sætter sig ved siden af Harry. Hvilket betyder at jeg skal sidde ved siden af Louis. Niall og Liam er stoppet med at skændes og drengene kigger på mig, en efter en.

"Sæt dig dog ned med os andre, Kate." Jeg tager mig sammen, tager en dyb indånding  og sætter mig smilende. Louis sætter en drink foran mig og sender et blik, der klart og tydeligt signalerer at han ikke gider noget pis med mig lige nu.  Jeg tager en tår og stiller den på bordet igen. Drengene snakker længe,  jeg hører ikke rigtig efter. De snakker heller ikke til mig, så jeg kan egentlig være ligeglad. Jeg drikker mindst 7 forskellige drinks imens, tager bare  imod hvad de stiller foran mig. Jeg kan tydeligt mærke at det påvirker mig. Jeg mærker en hånd på mit lår. Louis. Han kigger ikke på mig, sidder bare fordybet i samtalen mens han langsomt fører hånden længere op. Jeg stivner. Nu kigger han på mig. Hvorfor er jeg her overhovedet?! Jeg skulle aldrig været kommet. Hans øjne bliver mørkere og han sender et forførende smil. Fuck. Jeg hader ham. Jeg fucking hader ham. Han gør det hver gang. Hver evig eneste gang. Det er min egen skyld. Jeg lader ham jo gøre det. Mens jeg har siddet og tænkt, har drengene besluttet at det er på tide at gå i seng. Bedste nyhed jeg har fået i aften.  Vi rejser os og går længere ned i huset, hvor værelserne ligger. De aftalte at sove her, da ingen er ædru nok til at køre. Niall og Liam deler det første værelse. Zayn får sit eget, samme gør Louis, jeg sover med Harry.

"Du kan sove inde hos mig hvis du vil" Louis vender sig mod mig med et smil.

"Nej tak. Jeg overlever" Jeg sender et kort smil.

"Katie, har du set Harry? Han ligger og brækker sig ud over det hele. Kom nu bare ind til mig og sov" Liam nikker bekræftende.

"Okay så"  Louis nikker. Selvom hans smil er uskyldigt, ser jeg tydeligt i hans øjne, at han ikke bare er ude på at være venlig. Liam forsvinder ind på sit værelse og lukker døren efter sig. Louis kigger stadig på mig. Jeg går ind på værelset med blikket mod gulvet. Jeg når kun lige at høre døren lukke inden jeg bliver presset ind mod væggen. Louis holder mine hænder fast over mit hoved og presser sin krop mod min. Jeg kan ikke bevæge mig. Endnu engang nægter jeg at kigge ham i øjnene. Han udsender en irriteret lyd og lidt mere vægt mod mig. Jeg nægter stadig at kigge på ham.

"Hold op med fucking at ligne et såret dyr!" Han hvæser ordene samtidig med at hans greb om mine håndled bliver strammere. Jeg udbryder et kort klynk af smerte.

"Hvorfor skal du absolut gøre det så besværligt for dig selv!? Vi ved begge godt at jeg ender med at få min vilje, så hvorfor skipper du ikke bare det der og gør det lidt lettere  for os begge to!? Du vil jo gerne" Da jeg stadig nægter at se ham i øjnene, strammer han grebet om mine håndled, bruger kun en hånd til at holde og med den anden tager han fat om min kæbe, og tvinger mig til at kigge på ham.  Hans ånde stinker af alkohol og hans øjne, hans normalt så smukke, grønne øjne stråler af lyst. Han placerer sin ledige hånd ved min talje og kører den langsomt ned til min røv, mens hans mund finder min nakke. Han slipper langsomt sit greb om mine hænder og begynder at udforske min krop i stedet. Jeg gør ikke noget ved det.

"Kom nu, Katie, vi ved begge to at du gerne vil" Han har ret. Han ved ude mærket godt hvor meget jeg vil det. Og jeg hader ham for det.

"Hvorfor gør du det her? Hver gang, hver evig eneste gang. Hver gang jeg finder nogen, dukker du bare op. Hvorfor gør du det her?" Jeg vil så gerne sige det. Jeg vil så frygtelig gerne sige det, men vi ved begge to at jeg er for svag til at modstå ham. Før eller siden får han sin vilje. Hans læber rammer mine. Langsomt giver jeg op, kysser bare med. Mine hænder finder hans hår da han udvikler kysset. Han tager fat under min røv og han løfter mig og smider mig i sengen. Han hiver sin trøje og bukser af før han sætter sig i sengen og gør det samme med mig. Så ligger han sig over mig, holder sig oppe med sine albuer der er placeret på hver side af mit hoved. Hans læber bevæger sig fra mine læber og ned af min nakke til kravebenet og tilbage. Et støn forlader mine  læber,  og frembringer et smil på hans. Han stopper kort ved mit øre.

"Du har ingen anelse om hvor meget jeg har savnet dig" Jeg ved at han ikke mener det, men jeg kunne ikke være mere ligeglad lige nu. Hans ene hånd ligger sig ved min hofte og langsomt bevæger hans mund sig fra min nakke, til kraveben, mellem mine bryster og ned til min mave, og efterlader et brændende spor efter sig. Louis er den eneste der kan få mig til at føle sådan. Jeg er svag. Jeg har aldrig kunne modstå ham. Han ved det godt og jeg hader ham for det. For det ender altid sådan her. Jeg giver efter. Hver evig, eneste gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...