One night with you (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Katelyn Williams er pigen som alle tror har det godt. Den kloge type der smiler lidt for ofte. Harry er typen forstår at charmere sig til hvad han vil have. Han er lidt af en hjerteknuser. Og nu er det Katelyns tur. Her kommer Louis ind i billedet; Louis Tomlinson- en af Harry's gamle venner- starter nemlig på skolen. Og han vil gøre alt hvad der står i hans magt for at sørge for at Harry og Kate ikke ender sammen. Hvad Harry ikke ved er at Katelyn og Louis har en fortid sammen.

24Likes
2Kommentarer
2639Visninger
AA

2. Highschool

The difference between stupidity and genius is that genius has it's limits.

____________________________________________________________________________

Katelyn's POV

Suk. Mandag. Igen. Ikke at jeg har noget imod at gå i skole, det er bare...Megan. Cheerleader/ih så kønne/populære/har gået et år eller to om/en halv flaske for meget parfume og mindst lige så meget make-up/spurgte seriøst om solen er større end jorden Megan. Og hendes slæng. Fordi jeg er jaloux? Neej, ikke rigtig vel? De driver mig bare til vanvid nogle gange. Bare en lille smule. Ikke fordi de er lede eller bitchede. Eller, det er de, men det er ikke så meget derfor. Det er fordi læreren Mr. Johnson besluttede at jeg skulle have æren af at side sammen med Megan i biologi, geografi og fysik/kemi, hvilket betyder at jeg skal bruger timerne på at forklare hvad det er der foregår og så må lave mit ejet derhjemme. Og kan man få ny makker? Nææ, det er der da ingen grund til når Megan tydeligvis klare sig bedre med mig som sidemakker. Det betyder også at det er mig der laver alt når der er gruppearbejde, og så får hun selvfølgelig både 10 og 12 for mit arbejde. Måske lyder jeg lidt bitter, men helt ærligt. Der er grænser. Klokken ringer. Jeg skynder mig hen til mit skab og finder mine geografibøger, velvidende om at hvis ikke jeg skynder mig væk fra gangen vil jeg blive mast og sandsynligvis komme forsendt fordi gangene bliver totalt stoppede. Især mandag, når man lige skal hilse på sine venner og fortælle om weekenden. Nu ringer den anden gang. Jeg tager mine høretelefoner i og starter Payphone. Jeg bevæger mig mod geografi, der ligger nede for enden af gangen og til højre, ved siden af to toiletter og biologi. Væggene overalt på skolen var engang bare en kedelig, gråhvid farve, men så kom der professionelle kunstnere og malede alle væggene. Ikke to er ens. Det er faktisk ikke så længe siden. Her lugter stadig lidt af maling. Min ynglings væg er nede ved biologi. Sort baggrund med mørke (og måske lidt drablige) mønstre. Tredje ring lyder. Jeg sætter mig på min plads, forrest i midten, pladsen til højre. Mr. Johnson kommer et par minutter efter, efterfuldt af det meste af klassen. Vi mangler selvfølgelig Megan og hendes gruppe, men de kommer altid forsendt, så vi gå bare i gang.

 

Klokken ringer ud til frokost. Jeg har lige haft engelsk. Jeg går tilbage til mit skab. Et lidt kedeligt, blåligt skab, dekoreret med små tegninger og beskeder fra forbigående idioter. Med kun én forskel- der hænger et lille stykke papir men skriften:

Mødes til frokost. Jeg finder dig.

Xx Harry xX

Harry. Badboy/ikke de bedste karaktere/Drengen alle piger går efter/kommer tit i problemer Harry. Enhver anden ville sikkert være besvimet af glæde. Meeen. Jeg bryder mig ikke om ham. Håber bare han laver sjov, sætter mig på min sædvanlige plads, på bordet yderst i højre hjørne, med udsigt til alle de andre. Jeg har normalt bordet for mig selv, da jeg ikke er specielt social. Min bedste veninde Bree sidder for det meste med hendes andre venner, og det passer mig egentlig fint. Jeg tænker bedre alene. Mine hørertelefoner bliver taget frem og  Rehab af Rihanna bliver startet. Jeg når lige at høre den færdig da en skikkelse bevæger sig hen mod mit bord. Harry. Jeg skruer højere op og koncentrerer mig om mit æble, undgår øjenkontakt og håber på han går. Men så heldig er jeg tydeligvis ikke. Han sætter sig med et halv smil og kigger bare til at starte med. Jeg fortsætter mig at kigge ned, men han rækker over og tager min mobil og høretelefoner og lægger dem i sin lomme. Jeg retter mig op og kigger på ham, lettere provokeret. Lægger kort mærke til hans tøj, der består af sorte jeans, hvid T-shirt og sort, åbenstående skjorte.

"Har du tænkt dig at give dem tilbage?" Jeg prøver at holde min irritation for mig selv.

"Det kommer an på mange ting" Han smiler let.

"Som f.eks."

"Dig" Han bryder ikke øjenkontakt på noget tidspunkt. Da jeg ikke svare fortsætter han.

"Vi tager hjem til dig i dag."

"Nej"

"Jo"

"Nej" Jeg kigger væk og finder det ekstra par høretelefoner jeg har liggende i min taske, pakker mine ting sammen, rejser mig og går uden at kigge på ham en eneste gang. Håber lidt ham vil lade mig være fremover, men har på fornemmelsen at jeg tager fejl.

 

 

 

 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...