One night with you (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Katelyn Williams er pigen som alle tror har det godt. Den kloge type der smiler lidt for ofte. Harry er typen forstår at charmere sig til hvad han vil have. Han er lidt af en hjerteknuser. Og nu er det Katelyns tur. Her kommer Louis ind i billedet; Louis Tomlinson- en af Harry's gamle venner- starter nemlig på skolen. Og han vil gøre alt hvad der står i hans magt for at sørge for at Harry og Kate ikke ender sammen. Hvad Harry ikke ved er at Katelyn og Louis har en fortid sammen.

24Likes
2Kommentarer
2643Visninger
AA

15. Dear diary

________________________________________________
13
There’s no wrong place or wrong time
-You’re always exactly where you need to be.

___________________________________________________________

Katelyn’s POV
Harry bor ret hyggeligt, faktisk. Her roder, men det er vel hvad man kan forvente af en dreng. Væggene er cremefarvede og møblerne lyse. Rundt omkring står små nipsting og malerier dækker væggene, men jeg ser ingen billeder af ham eller hans familie, ingen minder fra hans barndom. Sært. Filmen vi havde set, var en komedie og vi har faktisk haft det ret sjovt indtil videre. Da ingen af os var trætte, besluttede vi os for at tage hjem til ham og se endnu en film. Denne gang får jeg lov at vælge. Mens Harry er ude i køkkenet for at finde noget at spise, skanner jeg filmhylden og finder hurtigt min ynglingsfilm- the perks of being a wallflower. Jeg sætter den på og Harry dukker op i døren med en skål chips og en stor cola. Han det på bordet og smider sig ned i sofaen, ved siden af mig. Jeg tager skålen med chips, sætter den i skødet og læner mig op af Harry, som lægger armen om mig. Ca. halvvejs inde i filmen begynder mine øjne at blive tunge og mit syn bliver sløret. En følelse af deja-vu rammer mig og i det øjeblik får jeg det dårligt. Som i jeg-har-det-som-om-alt-indeni-mig-er-dødt-og-jeg-kan-ikke-bevæge-mig-agtigt dårligt.


Harry’s POV
”The perks of being a wallflower” er ikke lige hvad jeg havde forventet af Kate. Den er god, det indrømmer jeg, men den virker bare ikke rigtig som hendes type film. Eftersom hun faldt i søvn halvvejs gennem filmen, så jeg den færdig alene. Filmen er slut, og lige nu sidder jeg egentlig bare og tænker mens rulleteksterne kører i baggrunden. Jeg får øje på en taske på gulvet ved siden af sofaen. Det må være Kate’s, for det er i hvert fald ikke min. Efter at have tjekket at hun rent faktisk sover, åbner jeg langsomt tasken. Der ligger en lader, lidt lipgloss, en pakke tyggegummi og en bog. Jeg tager den op og undersøger den kort. Det er en dagbog, en brugt en. Jeg ved godt at det er privat og sådan, men så slemt kan det vel ikke være hvis hun har den med rundt? Nysgerrigheden tager over og jeg slår op på første side. Efter at konstateret af der nok ikke skete så meget, bladrer jeg videre. Én side fanger min opmærksomhed:


Kære dagbog                                                                                               d. 15 April 2011
Jeg ved det er længe siden sidst. Det undskylder jeg dybt. Jeg vil nu fortælle dig en historie. Og som de fleste andre historier, starter det med en dreng; Louis.”


Kate begynder uroligt at røre på sig. Jeg skubber hurtigt dagbogen ind under sofaen og lukker tasken. Jeg er nødt til at vide mere. Hvis hun mødte Louis allerede for 3 år siden ville det forklare hendes underlige opførsel omkring ham. Men hvis de virkelig kender hinanden ville Louis vel have sagt det? Ville han ikke? Pludselig sætter hun sig op. Hendes hår er uglet og hendes tøj er krøllet og selvom hendes makeup er tværet ud er hun stadig utroligt køn. Hun rejser sig op og uden at sige et ord, tager hun flasken og skålen ud i køkkenet. Jeg ser hende forsvinde videre ned af gangen, med retning mod mit værelse. Det undre mig at hun pludselig er så stille. Men hun er vel bare træt. Jeg går ind til hende. Hun ligger på min seng, fuldt påklædt og sover allerede. Lydløst lukker jeg døren, går tilbage til stuen og finder dagbogen frem.


” Louis. Han spiller en stor rolle i denne historie, så lad mig fortælle lidt om ham. Men hvor skal jeg begynde? Okay, nu ved jeg det; Jeg mødte ham da jeg var ude at handle. Mor havde bedt mig købe mælk og kartofler til aftensmaden. Han stod med en ven, som stod i hjørnet og røg. Jeg gik bare forbi. Da jeg var færdig med at købe ind, stod de der stadig. Han kiggede på mig - Louis altså. Hans smukke grønne øjne borede sig ind i mine, og et kort øjeblik glemte jeg helt at trække vejret. Vinden legede let med hans hår og solens stråler skinnede på ham og gav ham et næsten guddommeligt skær. Han smilede let og kiggede så væk. Det var sådan det hele begyndte. For det var ikke sidste gang jeg så ham. En dag jeg var alene hjemme dukkede han op på mit dørtrin. Overrasket over at se han, lukkede jeg ham glædeligt ind. Vi havde snakket lidt når jeg mødte ham på gaden når jeg var ude at handle, jeg lukkede ikke bare en fremmed ind. Hvordan han vidste hvor jeg boede, havde jeg ingen idé om, og jeg var også ligeglad. Det skete oftere og oftere at han dukkede op når jeg var alene. Eftersom jeg gik i skole hjemme og mine forældre var meget strikse, var det altid hos mig. Jeg brød mig ikke om at lyve for dem, men jeg vidste at min far aldrig ville tillade at jeg omgik mig ukristne. Min far ville aldrig tillade at jeg så ham. Især efter jeg brød reglerne. Det er ikke noget jeg har gjort før, da jeg ved det er forkert og mod Guds ord. Jeg har bedt meget på det sidste – mor siger at det måske vil mindske mine synder. For jeg har syndet. Det er egentlig nok det, jeg prøver at komme frem til. Til eget forsvar var jeg uvidende om hvad Louis gjorde. Mor havde aldrig snakket om den slags. Jeg begyndte at blive hjemme når mine forældre tog til Gudstjeneste. Jeg vidste min far ikke brød sig om det, så jeg løgn mig syg – endnu en synd til listen. En dag da Louis dukkede op, gik det helt galt. Jeg vidste intet om hvad jeg var ved at rode mig ud i. Når jeg kigger tilbage, fortryder jeg dog intet. Det liv Louis viste mig var 10 gange bedre end at sidde hjemme og bede 5 gange dagligt. Og så skete det bare, som i de fleste andre historier; Jeg blev forelsket. Jeg ville uendeligt gerne bebrejde mine forældre, for det var trods alt dem der holdte mig indendørs det meste af tiden. Men jeg vidste godt at skylden var min, for jeg lukkede ham ind til at starte med. Det var en helt almindelig lørdag aften. Mine forældre var i kirke og Louis dukkede op som han plejede. Jeg lukkede ham ind, og vi gik op på mit værelse. Som vi plejede. Han lukkede og låste døren efter sig og satte os derefter på sengen. Der sad vi længe, snakkede om alt muligt. Han var den bedste ven jeg nogensinde havde haft, og en af de eneste. Jeg var slet ikke vant til den form for opmærksomhed. Det var en af de bedste perioder i mit liv. Jeg  vidste selvfølgelig  ikke  hvordan han virkelig var, for havde jeg gjort det ville jeg aldrig have tilladt hvad der skete efterfølgende.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...