You are my badboy -Justin Bieber 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
Katie har aldrig været hende man lægger mærke til. Hun støder ind i Justin Bieber som er skolens badass og er med i en gruppe af drenge. Han gør hvad der passer ham. Katie støder ved et uheld på ham i skolen, og han begynder at kigge lidt mere på hende, men når han er sammen med hende og hans venner er i nærheden opfører han sig som et fjols. Vil der ske noget med Katie og Justin og hvad siger hendes far til Justin, vil hun fortryde hun begyndte at være sammen med Justin eller er hun ligeglad?

Læs med i You are my badboy!!

35Likes
21Kommentarer
4062Visninger
AA

8. Nye fodboldspillere

Katies synsvinkel:

 

Wow man, min mor var godt nok ikke blevet gal for at jeg havde pjækket med Justin. Vi var nemlig blevet sendt op på inspektørens kontor og han havde så ringet til vores forældre, men hvis jeg skal være ærlig så tror jeg egentlig ikke det rørte Justin særlig meget, han virkede i hvert fald ligeglad med alt det inspektøren sagde, i forhold til mig.

 

”Katie kom ned nu, der er morgenmad” jeg så på min telefon og tænkte at det måske var på tide at komme ned, hvis ikke jeg ville komme for sent, jeg ville helst ikke op til inspektøren en gang til. En gang på en uge var fint for mig. i for hold til Justin som måske kom der op eng gang hver dag. Hvordan kunne den dreng skaffe sig så mange eftersidninger, det var da helt utroligt. Jeg havde heller aldrig forstået hvorfor det var han lige var på den måde som han var, hvorfor kunne han ikke bare være en ordentlig elev ligesom så mange andre, og fokusere på at lave sine ting. Det ville være meget nemmere for ham, og så fik han heller ikke så meget ballade.

 

Jeg kom ned af trappen og kunne lugte en dejlig duft der fyldte stuen, min mor havde bagt igen. Jeg kom ind i køkkenet og så min storebror side med sin computer ved bordet. Jeg satte mig hen ved siden af ham, for at få noget at spise. ”Alex, du ved godt jeg ikke vil have du sidder med computeren når vi spiser” min mor vrissede af min bror. Der var vidst en der var i dårligt humør i dag. ”Og hvor bliver jeres bror af?” lige da hun havde stillet spørgsmålet hørte jeg fodtrin på trappen. En søvnig Michael, han fik sin slaskede og søvnige krop hen til spisebordet og rakte ud efter en bolle, men hans arme var ikke lange nok. Jeg sad og grinte en smule for mig selv, for seriøst, det så mega sjovt ud.

 

”Er der ikke en der vil række mig en bolle” hans stemme var hæs, altså mere end den plejede, hvad havde han dog lavet i går. Jeg kom i tanke om at Alex havde taget ham med til basketballkamp da det var en af de gode kampe og Alex havde fået skaffet nogle rimelig gode billetter. Og mav ved jo at drenge bare ikke kan sige nej til at se basket eller en anden form for sport. Typisk drenge.

 

Jeg drejede hovedet for at se hvad klokken var. Den var allerede 07:45. jeg havde et kvarter til at nå hen på skolen, og jeg regnede ikke med at jeg kunne nå med skolebussen på 5 minutter. ”Alex” han rettede sit blik hen mod mig, og sukkede. Ha rejste sig op og gik over til nøgleskabet som hang på væggen.

 

”Du skal være derude om fem minutter, ellers kører jeg uden dig! – forstået?” jeg nikkede til hans svar, og skyndte mig at tage et æble, og gik hen til køleskabet og tog en juice og greb min taske på vej ud af døren og svingede den over skulderen. Jeg ville godt ha været Michael i dag, for han skulle først møde klokken 09:30. spørg ikke hvorfor, fordi når det havde noget med Michael at gøre, fik vi andre aldrig noget at vide! Jeg løb ud til bilen. Alex var allerede begyndt at bakke ud af indkørslen for at drille mig, men jeg nåede hurtigt at åbne døren og sætte mig ind. det blev dejligt når jeg selv fik en bil. Jeg var gammel nok, for jeg var 17, men jeg havde bare aldrig orket at gå op til køreprøve. Alle de andre på skolen havde fået deres kørekort den dag de fyldte 16, men det tænkte jeg nu ikke over. ”hvorfor fuck, får du ikke bare dit eget kørekort Katie?” det havde Alex spurgt mig om de sidste mange gange jeg havde kørt med ham, og han fik det samme svar hver gang han spurgte.

 

”Jeg går op når jeg orker” jeg sendte ham et flabet smil, men han var ligeglad, han rettede bare sin opmærksomhed mod vejen.

 

Jeg stod med hovedet inde i mit skab for at se om jeg kunne finde den bog jeg skulle bruge, men selvfølgelig var det lige den ene bog som jeg ikke kunne finde, og jeg havde ikke så lang tid inden klokken ringede. Apropos skab. Justin havde stadig min computer. Jeg havde aldrig fået den tilbage i går og det pissede mig af. Hvis der var sket noget med min skat, skulle han fandeme selv betale en ny. Jeg havde betalt 8000 kr. for den. Da jeg endelig fandt min bog, lukkede jeg mit skab, og begyndte at lede efter Justin. Efter lidt tid så jeg ham stå på hjørnet. Jeg skulle lige til at gå over til ham, da jeg så hvem han stod sammen med, arh Josh. Jeg hadede den dreng. Han var så pokkers irriterende og skulle altid tale flabet til en. Jeg skulle lige til at vende mig om da der var en alt for genkendelig stemme der råbte mit navn igennem gangen ”Katie”. Alle blikke landede på mig da jeg kiggede tilbage. Justin kom gående hen til mig, mens Josh stod og kiggede efter ham ”vil du gerne have din computer tilbage” han blinkede til mig, og smilte. Årh altså det smil der. Det var jo helt fantastisk, hvordan kunne den dreng have så perfekte tænder, uden at ha haft bøjle eller noget andet lignende.

 

”Ja meget gerne” han gik over til det skab hvor han havde efterladt min computer i går og åbnede. Han tog den ud, og smækkede skabet i igen. ”mange tak” røg det ud af mig da han rakte den ti mig. jeg skulle lige til at gå da han igen begynde at snakke til mig

 

”Hey kommer du ikke og ser optagelserne” hvad i al verden snakkede den dreng nu om?

 

Jeg vendte mig om og kiggede ham i øjnene ”hvilke optagelser” han grinte af det jeg havde sagt, som om jeg var komplet dum

 

”Football optagelserne selvfølgelig. Jeg vil prøve at komme på holdet, sammen med Ryan og Chaz” ville de seriøst prøve at komme på holdet. Wow det var nyt ”jeg er træt af kun at lave ballade, så jeg vil prøve noget nyt” okay den havde jeg ikke set komme, aldrig i mit liv havde jeg troet at Justin ville sige de ord.

 

”tror du i er gode nok?” han nikkede til det som jeg havde spurgt ham om. Han troede virkelig på at de kunne komme football holdet. Men hvorfor ikke prøve, måske ville det lykkedes. ”okay jeg kommer. Men hvad med Josh, skal han ikke også prøve?” vi begyndte at gå ned af gangen sammen. Det havde jeg aldrig troet at jeg skulle gøre sammen med Justin, skolens badass.

 

”Narh, Josh gider ikke han syntes det er en lortesport” jeg nikkede. Josh syntes vel alt var lort så længe det ikke var ham der havde kontrol over hvad der skete. Typisk Josh. ”men vi andre vil gerne prøve, og bare for at få noget nyt ind i vores liv” wow han mente det rent faktisk. Jeg var helt stolt af Justin, på en måde. Vi var nået hen til lokalet hvor jeg skulle have time. Når men ha en god time” han vinkede farvel til mig, mens han gik ned af gangen. Jeg vendte mig om og så Tania side lige ved døren med sit blik rettet mod mig.

 

Hun slog en lille latter op da jeg kom ind i klassen. Det var ikke utrolig højt, det var bare lige så jeg kunne hører det ”når hvad havde dig og Justin at tale om?” jeg satte mig ved bordet ved siden af hende og kiggede med rynkede bryn. ”sker der noget som jeg ikke ved” nu var det mig der slog en lille latter. Mig og Justin, arh det kunne man vidst ikke helt sige.

 

”bare rolig, hvis der sker, er du den første der får noget at vide” jeg holdt en lille pause mellem sætningerne ”men du kommer til at vente længe, for der sker ikke noget” hun kiggede flabbet på mig og skulle lige til at sige noget da vores lærer kom ind, og begyndte at tale. Endnu en kedelig time med Fransk. Jeg kunne ikke engang huske hvorfor jeg havde valgt faget, jeg ko m alligevel aldrig til at bruge det. Tania i

Og jeg havde vidst bare valgt det fordi vi skulle vælge et, og tysk var udelukket fra vores side, så det var derfor jeg nu sad her i lokale 83.

 

***

Jeg var lige nu på vej hen mod stadion på skolen, for at se Justin, Ryan og Chaz stille op til football. Jeg havde jo lovet at komme, og jeg var en person der holdt mit ord. Og efter Justin havde været så gad for at skulle stille op tænkte jeg at det ikke ville være dårligt at komme og se det. Jeg gik op tribunerne, og satte mig på tredje række. Jeg lagde min taske ved siden af mig, og tog min computer frem. Jeg kunne lige så godt lave lektier imens jeg ventede, så havde jeg da fri når jeg kom hjem. Jeg begyndte at skrive min stil til Fransk. Det skulle være en historie som forgik i e storby, ellers måtte vi skrive hvad vi ville, der var bare det krag.

 

Efter at have sat der i et kvarter begyndte der at komme folk ud på banen. De havde træningstøj på, men jeg kunne ikke få øje på Justin. Jeg kunne godt se Ryan og Chaz, men Justin var ikke at spotte nogen steder. Indtil at løftede sit hoved op over tribunerne og vinkede til mig. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. ”du kom” han smilte af at jeg nu sad her på tribunerne som jeg havde lovet ham tidligere.

 

”Ja selvfølgelig, jeg havde jo lovet dig det” han gik ned da træneren fløjtede for at få dem over til sig. Han løb hen over banen, og hoppede op på Chaz ryg, og sad der et stykke tid. De skulle stille sig op på en linje overfor hinanden og kaste bolden. Jeg tror det var så træneren kunne se hvor gode de var til at gribe og kaste. For hver gang de greb den skulle de rykke et skridt bagud til de til sidst stod i hver sin banehalvdel.

 

***

Efter ca. 40 minutter, fløjtede træneren for igen at få dem over til sig. De stillede sig op på en række. Træneren begyndte at sende folk ud til siden, til der til sidst var 11 på hver side. Jeg kunne hører træneren råbe at de nu skulle have en prøvekamp for at se hvordan de spillede. Da de var gået i gang fik jeg en besked. Jeg tjekkede den, det var fra min mor

 

                             Du har vel ikke fået endnu en eftersidning?

 

Fuck jeg havde helt glemt at skrive til min mor jeg sad og så optagelserne.

 

                             Nej, sidder og ser football optagelserne J

 

Lidt efter tikkede endnu en besked ind

 

                             Okay skulle bare være sikker. Vi spiser klokken 18:00 J

 

Jeg undlad at svare og pakkede min mobil ned i tasken igen. Efter godt 20 minutter, var de færdige med at prøve spille som træneren havde sagt. De satte sig nu alle hen på bænken, altså lige undtagen Justin som løb hen til mig ”hvordan syntes du det gik?” han var virkelig glad for at være til optagelse og lige så glad for at jeg var kommet. Jeg håbede faktisk at han kom med, for han kæmpede virkelig meget for det.

 

”Det gik rigtig godt” jeg smilte til ham, og fik et endnu stører smil tilbage. Han løb hen til de andre dreng. Han stillede sig overfor dem, da Ryan kom og overfaldt ham, ved at hoppe op på hans, ryg ligesom Justin havde gjort i starten af optagelserne. De var virkelig sære. De blev igen kaldt hen til træneren, som stod sammen med anføreren for holdet. Han hed vidst Matthew så vidt jeg kunne huske.

 

Træneren begyndte at dele nogle trøjer ud. jeg tror det var de officielle træningstrøjer, men jeg kunne ikke se hvem der fik dem da de alle stod med ryggen til. Så da dem der havde fået dem, begyndte at gruppekramme som drenge nu gjorde, som mere gik ud på at overfalde hinanden fandt jeg ud af at Både Justin, Ryan og Chaz var kommet på holdet. Jeg begyndte at gå ned af tribunerne fr at sige til tillykke til Justin, men han kom mig i forkøbet. Han kom løbende hen til mig og stoppede lige foran mig, og tog så sin hjelm af, og stod nu med den i hånden. Hans svedige hår hang ned i hovedet på ham, men han fjerne det ved at tage det bagover. Han havde et kæmpe smil på læberne.

 

”Skal du have et lift?” jeg nikkede til hans spørgsmål ”fedt mød mig på parkeringspladsen om 10 minutter, skal lige i bad. Han blinkede til kig inden han løb hen mod de andre drenge der også var på vej i bad. Han havde virkelig pludselig ændret sig en hel del, men hvorfor vidste jeg ikke. Han havde været en der havde brudt alle regler i tre år, men pludselig havde han ændret sig så meget.

Tommel op for et langt kapitel. Hvor er det altså dejligt at skrive på denne igen, det er alt for lang tid siden der er sket.

Når men hvordan syntes i om hvordan Justin pludselig har ændret og er blevet overfor Katie, og at han nu vil på football holdet. Er han ved at ændre sig en anden Justin eller er det bare noget han forstiller for at få Katies tillid?

Håber at i stadig læser med, for jeg elsker ihvertfald at skrive noget til jer!! // xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...