You are my badboy -Justin Bieber 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
Katie har aldrig været hende man lægger mærke til. Hun støder ind i Justin Bieber som er skolens badass og er med i en gruppe af drenge. Han gør hvad der passer ham. Katie støder ved et uheld på ham i skolen, og han begynder at kigge lidt mere på hende, men når han er sammen med hende og hans venner er i nærheden opfører han sig som et fjols. Vil der ske noget med Katie og Justin og hvad siger hendes far til Justin, vil hun fortryde hun begyndte at være sammen med Justin eller er hun ligeglad?

Læs med i You are my badboy!!

35Likes
21Kommentarer
4058Visninger
AA

3. Katie's synsvinkel

Jeg smækkede døren i da, jeg kom ind i huset. Jeg var faktisk til irriteret lige nu. Min bror skulle fucking ha hentet mig, fordi min bil var på værksted. Spørg ikke hvorfor, for jeg ved det egentlig ikke selv, den gider bare ikke at kører. Men den nar af en storebror jeg har havde selvfølgelig glemt det så jeg blev nødt til at tage tåget. Ikke at jeg har noget imod at tage toget, men det var da bare irriterende. Når man laver en aftale holder man den altså. Jeg løb op på værelset, og gik ind på mit værelse. Jeg smed smig i sengen, og tog min mobil. Jeg tjekkede facebook. Der var en hel masse opslag som jeg tjekkede. Der var et opslag jeg kiggede lidt nærmere på - Josh din idiot, jeg elsker dig fandeme - det var et opslag fra Justin Bieber. Jeg huskede det var ham der stødte ind i mig i dag. Jeg kan huske, da han længe sig ned for at hjælpe med mine bøger, hvordan hans øjne skinnenede. Jeg kunne næsten ikke få øjnene fra hans øjne. De var så brune og dybe, at man bare kunne stirre ind i dem hele dagen. Ej okay underlig tanke, glem at jeg tænkte det. Jeg smed min mobil på sengen, og tog omkring min pude, og lagde og slappede af. Jeg var bare vildt træt. 

"Hey vi skal spise" jeg åbnede mine øjne og så et par fødder. Jeg kiggede længere op og mødte et ansigt. Det var min bror. Han stod og kiggede på mig "hvad?" Han havde sagt et eller andet til mig, jeg havde bare ikke hørt hvad. "Mad, nu" sagde han og gik ud. Man kunne hører han løb ned af trapperne. Jeg rejste mig, og gik ud af døren, og ned af trapperne. Trapperne virkede bare uendelige lige nu fordi jeg bare var så træt. Jeg kom ind i spisestuen og så at de allerede var begyndt at spise. Jeg satte mig på min sædvanlige plads. Og tog et glas vand, og nogle kartofler og sovs. Faktisk havde jeg ikke nogen appetit lige nu, men jeg vidste også at hvis jeg ikke fik noget at spise lige, ville jeg blive sulten om en time, og så Var det for sent med noget mad, så jeg måtte hellere tage noget nu. "Har du haft en god dag skat" jeg kiggede op fra min mad, som jeg var helt forsvundet hen i "ja det har jeg undtagen" jeg tøvede. Skulle jeg fortælle at Alex. Min bror ikke havde hentet mig. Det ville bare give ham problemer, og han villeblive sur på mig, og så ville han aldrig gøre noget for mig mere "undtagen hvad" sagde min mor. Jeg kiggede hen på Alex, og sad og rystede forsigtigt på hovedet som tegn på at jeg ikke skulle sige det. Måske var det, det forkerte valg jeg valgte men jeg blev nødt til det, hvad skulle jeg ellers gøre "det var...... Det vat fordi at, ja altså, vi fik en stil for på 500 ord" jeg kiggede hen på min bror som nikkede. Det kunne godt være han ikke havde hentet mig, men det kunne også ha været mig der glemte at hente Michael. 

"Find nu bare et program forfanden" sagde jeg til Alex. Han sad bare og sappede rundt på alle kanalerne. Det var derfor han ikke skulle have den fjernbetjening "så kan du da bare være lidt hurtigere" sagde han pralende, med det irriterende selvfede smil på læberne. Det irriterede mig "skal vi slås om den" sagde jeg. Det kunne godt være han var to hoved højere end mig, men jeg havde kæmpet om den før, så det her var ikke anderledes "bare kom an søs" jeg rejste mig op i sofaen, og sprang på ham. Michael, sad i stolen ved side af også på. Sådan var det altid hjemme hos mig, og sådan ville det sikkert også altid være. Vi rullede rundt i sofaen. Som sædvanlig endte jeg med at ligge nederst, så Alex satte sig på mig, og blev ved med at trykke på knapperne. Jeg slog til ham, men det var ligemeget, han var ligeglad. Jeg skreg og han holdt en hånd for min mund for at få mig til at holde kæft. "Kan i to da så holde op" sagde min mor da hun kom ind i stuen. Hun begyndte at grine ad os. Sådan var det altid. Hun grinte bare fordi hun syntes det så latterligt ud.

Jeg skyndte mig ud i bilen. Jeg var meget sent på den. Jeg var kommet for sent op. Jeg sad og ventede på Alex, som skulle kører mig i skole. Men som altid var han mega langsom "kom nu idiot" råbte jeg til ham. Han stod i døren og snakkede med min mor. Han rakte fuck til mig. Han gik hen til bilen og satte sig ind. Han startede bilen, og kørte ud af indkørslen. 
Efter et 10 minutter var vi ved skolen. Jeg skyndte mig ud af døren og løb hen til Tania. Hun stod og ventede på mig som jeg havde skrevet hun skulle. Hun havde ikke set mig, så jeg løb hen til hende og tog hende i hånden, og løb ind. Hun var næsten lige ved at falde, det så virkelig komisk ud, jeg håbede ikke der var nogen der så det, for det ville ha været pinligt. Vi stoppede med at løbe, eller jeg stoppede, for det var jo nærmest mig der trak Tania. Vi gik hen til vores skabe og fandt vores bøger. Vi skulle have fysik sammen. Vi havde de fleste timer sammen. Det var nu meget dejligt, for så havde jeg en at være sammen med. Ikke at jeg ikke også har andre venner, men Tania er bare min bedsteven eller veninde hvad man nu har lyst til at sige. Vi gik ind i lokalet. Vi fandt vores pladser. Jeg tog min mobil frem, og gik ind på snapchat, jeg tog et underligt billede af mig selv, og håbede på der ikke var nogen der så det, for det så virkelig underligt ud. Jeg sendte det til Tania og slukkede min mobil. Hun kiggede hen på mig og lavede et sjovt ansigt. Hun ville nok også til at sende en snap. Lige da jeg skulle til at tage min mobil kom vores lærer ind. Han var altid så sur syntes jeg. Og så var han også bare røvkedelig. Jeg faldt engang i søvn i hans time, men det var jeg heller ikke selv helt begejstret over, fordi sådan noget gjorde jeg ikke, det var ikke mig at gøre sådan noget "Hej allesammen" 

Efter skole gik jeg sammen med Tania, ud til vejen for at vente på min bror, som skulle komme og hente mig, eller det håbede jeg ihvertfald at han ville gære i dag. Bare han ikke havde glemt det igen. Vi sad på en bænk og ventede. Jeg kan ikke forstå hvorfor Tania ikke bare kørte istedet for at vente sammen med mig. Nu tænker du sikkert hvorfor hun ikke bare kørte mig hjem, men det var bare lige det, at vi boede i hver vores ende af byen, og hvis hun kærte ville det tage hende en halv time at komme hjem, fordi der er ca 15 min hjem til mig. Jeg boede helt ude for byen. Vi kunne se en sort pickup kører ind på parkeringspladsen. Jeg sagde farvel, og løb hen til bilen. Jeg åbnede døren og satte mig ind. Det var dejlig varmt inde i bilen, mest fordi, der ikke var så varmt udenfor, måske også fordi jeg bare havde en kjole på, og min cowboyjakke på. "Hey undskyld det tog så lang tid" jeg kiggede bare hen på Alex "idet mindste kom du da i dag" ja jeg var stadig lidt irriteret, over at han ikke hentede mig igår. Han sukkede og kørte. Da vi var kørt ud fra parkeringspladsen skruede han op for musikken, og satte speederen i bund. Sådan kørte han altid. 

Jeg sad oppe på mit værelse med min computer på skødet. Pludselig bankede det på døren "kom ind" døren åbnede forsigtigt, og ind kom Alex. Han gik hen til min seng, og satte sig. Jeg sad stadig med min computer indtil han klappede den i og tog den væk "Hey hvad laver du" jeg kiggede på ham, og skubbede ham væk "lad nu vær med det der, undskyld jeg glemte det igår" jeg ignorerede ham bare "det kunne sku da også ske for dig altså-" "det er ikke det at du ikke kom og hentede mig, men hvis du kunne glemme at hente mig der, hvordan kan jeg så stole på du henter mig hvis jeg er i byen?" Han kiggede undrende på mig, som om han ikke fattede hvad jeg snakkede om "det skal du ikke tænke på, det kommer aldrig til at ske" jeg kiggede ned på min seng, og lukkede mine øjne. Der der trillede en lille tårer ned af min kind. Jeg kunne ,mærke, han reste sig fra sengen og gik ud fra rummet. Jeg rejste mig op, og gik hen til mit vindue. Jeg satte mig, fordi jeg havde en lille bænk ved mit vindue. Der sad jeg næsten resten af dagen, og kiggede ud i haven, indtil jeg faldt i søvn.

"Slå op på side 30 og lav de opgaver, og skriv de resultater ned i får" jeg kiggede op  på Mr. Vitz. Jeg rejste mig og fandt de ting vi skulle bruge. Tania sad og SMS'ede. Det var sådan det var i Fysik. Hun lavede også noget, men det var mig der fandt det frem, fordi altså, ja jeg var bare bedre til at finde det frem, jeg ved ikke hvorfor. Da det hele var fundet begyndte vi at stille det op ligesom på billedet. Tania sad og kiggede lidt på Mr Vitz samtidig. Hun syntes han var mega lækker, han var så også kun 23 år "husk nu du har Max" jeg kiggede på hende og kunne næsten ikke holde mit grin inde "ja, ja jeg har vel lov til at kigge" "ja og savle" hun begyndte at grine. Der var nogle drenge omme foran os der kiggede tilbage på os, som vi var mega mærkelige. Det var vi nok også, men det måtte de altså bare lige leve med. 
Resten af timen gik med at finde ud af hvordan vi skulle lave det der projekt eller hvad det nu var. Altså Fysik var godt nok ikke lige min stærkeste side. Det var det værste fag, det bedste ved det var at vi bare kunne snakke uden at få skæld ud, ligesom i de andre timer
"Jeg skal lige ud at vaske fingre" sagde jeg til Tania "gå du bare" jeg rejste mig og gik ud af døren. Jeg gik ned af gangen, hen til toiletterne. Da jeg lige skulle til at gå ind på toilettet, hørte jeg noget inde fra drengetoilettet. Lige efter blev døren åbnet. Og gæt hvem der trådte ud Josh og Justin. Hvad fanden havde de nu lavet, de vendte sig om og så mig. De stod og kiggede lidt "du hørte ikke noget vel" sagde Josh. Han kiggede virkelig alvorligt på mig. Jeg rystede bare på hovedet, men det var jo løgn. Jeg hav hørt det. Det er det de altid gør, de tager en eller anden mindre dreng med ud på toilettet, og mere ved jeg ikke. Josh gik, og Justin fyldte efter. Jeg stod og kiggede lidt efter dem. Hvordan kunne man dog være så lede som de må, de bar fandeme nogle idioter nogle gange. Jeg åbnede døren til pigetoilettet, og gik ond. Jeg blev mødt af det hvide gulv, hvide væge og de hvide vaske. Alt var bare hvidt. Jeg gik hen til spejlet og kiggede lidt på mig selv. Jeg tændte vandet og satte mine hænder ind under, og tog noget sæbe. Da jeg havde tøret mine hænder og vendte mig om, fik jeg det største chok i verden. Der stod han, inde på pigetoilettet "hvad fanden laver du herinde?" Han gik tættere på mig. Hvad fanden havde Justin nu gang i? "Bare rolig babe, der sker ikke noget" "du skal ikke kalde mig babe" svarede jeg igen. Jeg prøvede at lyde hård, men min lyse stemme kunne jeg ligeså godt droppe det "hvad vil du" sagde jeg og gik længere bagud. Til sidst ramte jeg vasken, og kunne ikke komme længere, jeg var fanget "jeg vil bare snakke" hvorfor fanden ville han dog snakke om, med mig? "Det er Katie du hedder er det ikke rigtigt" hans øjenbryn løftede sig da hans spørgsmål kom. Nu stod han helt henne bed mig. Han lagde sin hånd på den ene side af håndvasken. Hans hovede kom tættere på mit "wow du kan mit navn, nu fortjener du vel nok en medalje" jeg kunne se på ham det gjorde ham irriteret at jeg var flabet "drop den attitude smukke, hvis du gerne vil gøre det her hurtigt" hurtigt hvad mente ham med hurtigt. Han lagde sin hånd på mit lår. Den gled ned til mine hofter, og inden jeg vidste af det havde han løftet mig op. Nu bar han mig ved at holde ved min røv "giv slip, sæt mig ned" han hørte ikke efter. Han gik ind i en af båsene, og satte mig på toilettet. Hvad fanden havde han gang i. Hvorfor gjorde han nu det "bare rolig det tager kun 5 minutter. Han lukkede døren bag sig. Han længe sig op af døren og kiggede på mig "hvad fanden vil du, og jeg skal altså tilbage til time" han kiggede på mig, med et hævet øjenbryn, og smilte.
  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...