You are my badboy -Justin Bieber 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
Katie har aldrig været hende man lægger mærke til. Hun støder ind i Justin Bieber som er skolens badass og er med i en gruppe af drenge. Han gør hvad der passer ham. Katie støder ved et uheld på ham i skolen, og han begynder at kigge lidt mere på hende, men når han er sammen med hende og hans venner er i nærheden opfører han sig som et fjols. Vil der ske noget med Katie og Justin og hvad siger hendes far til Justin, vil hun fortryde hun begyndte at være sammen med Justin eller er hun ligeglad?

Læs med i You are my badboy!!

35Likes
21Kommentarer
4072Visninger
AA

4. Justin's synsvinkel

Jeg holdt min hånd på min kind da jeg gik ud fra badeværelset. Pigenavnets havde fandeme givet mig en lussing. Hvad bildte hun sig ind. Jeg ville jo bare snakke med nej, hun klasker en hånd i fjæset på mig.

hvorfor jeg gerne ville i kontakt med hende vidste jeg faktisk ikke helt, der var bare et eller andet over hende jeg bare ikke kunne stå for. Hun var bare tiltrækkende på en måde.

men at give mig en lussing, hvorfor dog det når jeg ikke engang har gjordt noget. Endnu.

retsen af dagen gik med lorte timer. Hvorfor jeg ikke bare pjekkede. Ja det ved jeg godt nok ikke. Måske fordi jeg ikke nåede det. 

Jeg stod ude foran skolen da vi havde fri og ventede på Josh og Ryan.nde var vidst kommet op på kontoret af en eller anden grund som jeg ikke helt kendte til. Og Hey jeg har sket ikke været på kontoret. Du skulle faktisk være stolt. 

"Hey Justin" var der en der råbte bag mig. Jeg kunne tydeligt kende stemmen og den tilhørte selvfølgelig Ryan "hva så hvordan går det" 

typisk Ryan at komme med sådan nogle spørgsmål, men det var jo sådan han nu var, så det kunne man ikke hare lige ændre på. Han var squ også fin nok. Fin nok hvad snakker jeg om, han er min bedste ven han er bedre end fin nok. Jeg elsker ham. Ja ja jeg ved det,d et lød lidt bøsset med hallo, man har lov til at putte lidt bromance ind i sit venskab, det er naturligt. Er det ikke?

"Hey Ryan vil du ikke med til tatovøren" jeg skulle ind og ha lavet en tatovering. Spørg mig ikke hvorfor men jeg har allerede et par stykker så det er ikke noget nyt. 

"Jo hvorfor ikke" han kiggede på mig og et skævt smil kom frem på hans læber "hvad skal du have"

"et kors" jeg var lidt troende. Min mor er også troende så det giver lidt sig selv. Hun tog mig altid med i kirke da vi boede i Canada. 

Ja jeg er Canadier. Vi flyttede fordi min mor fik et job i LA. Det er egentlig også derfor jeg er som jeg er. Før i tiden var jeg en artig, og flittig dreng. Men så mødte jeg Josh, Ryan og de andre g så ændrede det sig ligesom en smule. 

"Skal vi skride"hørte jeg en stemme sige bag mig. Det var Josh der var kommet uden jeg havde bemærket det. Jeg havde været dybt koncentreret i mine tanker. 

"Ja lad os skride" jeg satte mig ind i bilen, og startede den. Jeg nåede ud til udkørslen, da jeg lagde mærke til en speciel person stå på fortovet. Det var Katie. Jeg stoppede op, og rullede vinduet ned.

"Katie" run rettede sit blik mod mig. Hendes smil forsvandt langsomt. Hvorfor var hun sådan overfor mig "skal du have et lift" 

hun kiggede lidt rundt, men sukkede så. Det var også begyndt at blive lidt koldt, og Hugh havde kun nogle shorts på " okay"

hun åbnede døren og satte sig ind, og tog selen på. Hun tog sin mobil frem og begyndte at rode med den. Hvorfor var hun så kold overfor mig, hvorfor ville hun ikke snakke med mig.

"Hey" hendes opmærksomhed blev rettet mod mig "hvad er der galt med dig" nu kunne jeg ikke vente mere, jeg ville have svar.

"hvad mener du" hun så helt forvirret ud. Hun vidste sikkert udmærket godt hvad jeg snakkede om, så dum var hun ikke. Faktisk var hun slet ikke dum, hun var klog, hun var ikke ligesom Angelina.

"hvad har du dog imod mig" jeg skød det ene øjenbryn i vejret og kiggede skiftevis på hende og vejen "har jeg gjordt dig noget"

"nej, nej det er hare for. Altså" hun stoppede medat snakke, og kiggede ud af vinduet "det er bare fordi jeg ikke stoler på dig"

"Hvorfor fanden stoler du ikke på mig" var det bare mig der var dum.

"Fordi du er sådan en badass og player" ja okay det havde hun nok ret i men ikke hele tiden.

"ja det ved jeg men man kan altså godt stole på mig"

"det tror jeg bare ikke" hold nu op tøs for fanden.

"du stoler da nok på mig til at sætte dig ind i den samme bil sammen med mig" jeg kiggede over på hende mens et flabet smil gled hen over mine læber.

"okay okay, så stoler jeg lidt på dig" hun. Fniste lavt. Var det sandt havde jeg virkelig fået Katie til at fnise.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...