You are my badboy -Justin Bieber 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
Katie har aldrig været hende man lægger mærke til. Hun støder ind i Justin Bieber som er skolens badass og er med i en gruppe af drenge. Han gør hvad der passer ham. Katie støder ved et uheld på ham i skolen, og han begynder at kigge lidt mere på hende, men når han er sammen med hende og hans venner er i nærheden opfører han sig som et fjols. Vil der ske noget med Katie og Justin og hvad siger hendes far til Justin, vil hun fortryde hun begyndte at være sammen med Justin eller er hun ligeglad?

Læs med i You are my badboy!!

35Likes
21Kommentarer
4062Visninger
AA

9. Du holder dig fra ham

Justins synsvinkel

 

”Hey Bieber” alle drengene råbte mit efternavn da jeg kom ned i omklædningsrummet. De fleste havde allerede været i bad eftersom deres hår var plask vådt, og jeg regnede altså ikke lige med at det var fordi de havde svedt så ekstremt meget. ”hvad sker der mellem dig og Katie?” drengene stod og kiggede på mig mens jeg tog mit tøj af og viklede et håndklæde om mit underliv.

 

”hvad snakker du om?” Katie havde bare været så sød at komme. Jeg vil godt indrømme at vi havde hygget os i går da vi pjækkede, og også da vi havde eftersidning, men det var ikke ligefrem nok til at der foregik noget.

 

”plejer hun ikke at hade dig?” jeg løftede mit højre øjenbryn over det han sagde. Katie havde aldrig rigtig brudt sig om mig, men det var egentlig først nu jeg tænkte sådan rigtigt over det. Jeg havde jo faktisk snakket med hende et par gange her på det sidste. Jeg har også kørt hende hjem en gang. Men alt det var jo for at prøve at være venlig. Nu var jeg jo også 3g’er så jeg skulle til at opfører mig lidt mere voksent.  ”måske er hun ved at brænde varm på dig Bieber” jeg rullede med øjnene og begyndte at tage noget tøj på da jeg havde fået tørret min krop.

 

Ryan sad ved siden af mig og Chaz med siden af Ryan. De var allerede færdige, men de ventede sikkert på mig. Ryan sad med sin mobil og skrev med en eller anden. Hvem det var anede jeg ikke, jeg kunne ikke se navnet, der var bare de sidste bogstaver, k og a og så er hjerte til sidst. Han ville da sige til mig hvis han havde fundet en pige, eller det regnede jeg da med, når han nu var min bedste ven.

 

Da jeg havde fået pakket alt sammen og fået det smidt ind i mit skab, tog jeg min taske over skulderen og begyndte at gå mod trapperne. ”ses” råbte jeg ud i rummet, og derefter rejste Ryan og Chaz sig fra bænken og vinkede farvel til de andre ”ses i morgen” råbte jeg fra gangen og kunne hører de andre råbe Go Sharks. De var vores holds navn eller mere skolens navn.  

 

Da vi kom hen på parkeringspladsen var der næsten tomt, undtagen lige et par biler fra de elever som enten valgte at gå til ekstratimer eller dem der var til football ligesom os, eller dem der havde eftersidning. Det plejede altid at være mig, men ikke i dag. Jeg så en skikkelse stå ved siden af min bil, med sin taske ved siden af.

 

”Hey ses Bieber” da Ryan og Chaz havde sagt farvel fortsatte jeg over til min bil hvor en smilende Katie stod. Hun bukkede sig ned og tog om sin taske. Jeg åbnede døren for hende, som den gentleman eg var ved at blive og smækkede den i igen da hun havde sat sig til rette. Derefter gik jeg over på den anden side, men i stedet for at åbne døren hoppede jeg bare over og satte mig til rette i bilen, og spændte min sikkerhedssele.

 

Jeg satte nøglerne i og startede den og gassede op, og bakkede ellers bare ud af parkeringspladsen og fortsatte ud på vejen. ”hvorfor er det du kører mig hjem?” jeg rette blikket mod Katie der sad med forvirrende øjne. ”altså ikke fordi jeg har noget mod det, men det ligner bare ikke dig, og så football – hvad sker der med dig?” da det ville tage en længere forklaring, bremsede jeg op og kørte ind til siden.

 

”det startede i går” hun nikkede og viste at jeg skulle fortsætte ”da jeg kom hjem fra eftersidning sad min mor sammen med min far inde i stuen, og min far bor i Toronto i Canada, så der er et stykke vej” jeg tog en dyb vejertrækning inden jeg fortsatte ”de sagde at hvis min opførsel ikke ændrede sig ville jeg blive sendt til Alaska hjem til min tante og gå på en speciel skole for børn og teenagere med ukontrollerede opførsel, og jeg skal sku ikke til Alaska. Så jeg havde to muligheder, enten skulle jeg tage at opfører mig ordentligt og stoppe med at få eftersidninger og finde mig en fritidsaktivitet ellers var det farvel varme Californien og hej kolde Alaska” jeg tog en dyb indånding og pustede ud igen efter alt det.

 

”Så det er derfor du gør det her, kører mig hjem, football. Det er på grund af du ikke gider at væk herfra” jeg nikkede som svar på at det hun sagde, var helt korrekt.  ”men hvorfor kører mig hjem, det ved din mor jo ikke du gør” hun havde ret i det hun sagde. Min mor vidste ikke at jeg kørte Katie hjem, men det var nu heller ikke derfor jeg gjorde det.

 

”der er ikke for min mors skyld. Det er mere fordi, jeg syntes jeg har været tarvelig overfor dig tidligere, og du virker faktisk som en fin person, så hvorfor ikke” mine ord overraskede endda mig selv. Tænk at det lige var kommet ud af min mund, sådan havde jeg aldrig sagt til en pige før, eller kun dem som jeg vil i seng med, for at vinde deres tillid, men med Katie var det ligesom andeledes.

 

Jeg kunne se hendes kinder begyndte at blive en smule røde. Jeg havde smigret hende. Jeg smilte en smule for mig selv, og kiggede igen på vejen.

 

Efter at have kørt i et kvarter for at komme hjem til Katie standsede jeg bilen og slukkede for motoren men lod radioen køre. Hun kiggede undrende på en bil i indkørslen. En stor BMW med tonede ruder. Jeg kunne se på hende hun smilte da hun kiggede på mig og åbnede derefter døren. ”tak for turen” hun smækkede døren i og begyndte at gå op til huset der lagde bag den store låge.

 

Jeg sad med en sætning som jeg ikke havde regnet med at jeg skulle sige ”vær klar klokken 7:40 i morgen” jeg smilte til hende og blinkede med øjet. Hun smilte og vinkede tilbage til mig. Da hun kom op til lågen, tastede hun en kode ind og den åbnede sig. Ren magi, eller ikke.

 

Jeg bakkede ud, og kørte ud på vejen. Da jeg var nået et stykke op, begyndte jeg at speede op og fik meget fart på. Jeg var lidt af en adrenalinjunkie en gang imellem. Det var også derfor jeg gjorde så mange dårlige ting, man fik bare et kik af det, og det var det jeg elskede. Men det havde ændret sig, for hvis jeg ikke ville Alaska at bo skulle jeg ændre mig. Eller ikke ændre mig på den måde, for det ville min mor aldrig tvinge mig til, hun elskede mig som den jeg var, men hun var bange for hvis jeg blev ved som jeg gjorde tidligere at jeg ville komme galt af sted, og i værste tilfælde dø af mine handlinger.

 

Da jeg var kommet hjem, kørte jeg ind i indkørslen og parkerede min bil. Døren blev åbnet. Jeg trådte ud og smækkede igen døren i og låste den. Jeg så faktisk næsten ingen grund til at låse den, da den ikke havde tag på, eller det kunne den få, men jeg foretrak den uden, også når det var så varmt. Men selvom den var låst kunne folk jo faktisk stadig komme ind i den. Det var vel bare af ren rutine jeg gjorde det.

 

Jeg trak ned i håndtaget og åbnede døren ind til mit hus. Min mor sad ude i køkkenet sammen med min far og drak en kop kaffe. Det var dejligt de snakkede sammen igen, det havde de ikke gjort i lang tid, de havde næsten ikke haft kontakt med hinanden i et år. Jeg har aldrig boet med min far, da han forlod min mor da jeg blev født. Jeg burde hade ham for det, men min mor har opdraget mig godt, selvom jeg gør noget dumt, hele tiden er det ikke hendes skyld. Det skete da jeg mødte Josh, så jeg skulle faktisk give ham skylden.  

 

”hey skat” jeg hadede ordet skat, i hvert fald når min mor kaldte mig det. Det lød så barnligt, som om jeg var en eller anden lille pige på ti der lige ar kommet hjem efter en dag med sin veninde. ”har du haft en god dag” jeg nikkede som svar på hendes spørgsmål, og gik over til køkkenbordet og tog en kaffekop, og hældte kaffe op, og hældte derefter kaffe fløde i. jeg kunne ikke fordrage kaffe hvis der ikke var fløde eller mælk, eller hvad man nu end puttede i.

 

Jeg tog koppen og gik over til bordet hvor mine forældre sad. Jeg satte mig ved siden af min mor, og stillede koppen på bordet. ”hvor lang tid skal du være her?” min far plejede aldrig at være her længe hvis han var og besøge os, det var mest to dage eller ikke engang en dag.

 

”jeg bliver to dage mere, så jeg kan være lidt sammen med min ældste søn” min far havde også en anden søn, og en datter. De hed Jazmyn og Jackson. Kan du hører ligheden med vores navne. Justin, Jazmyn og Jackson og min far hed Jeremy, men så kommer min mor med navnet Pattie, eller Patricia som hun rigtig hedder, men det er alligevel et virkelig smukt navn, men et smukt navn hører jo for det meste med til en smuk person, og jeg må ærlig talt sige at min mor var smuk.

 

”jeg har hørt du er kommet på football holdet” hun nikkede til mig og tog en slurk af sin kaffe ”jeg er stolt af dig” jeg rullede med øjnene. Bare fordi jeg kom på football holdet, er hun stolt af mig. men det var jo også en del af aftalen, en fritidsaktivitet og football er vel en fritidsaktivitet.

 

Min far sukkede ”men nu håber vi det holder, ik Justin” jeg rynkede brynene af ham. hvad skulle det lige betyde ”du skal ikke gøre noget så du bliver smidt af holdet” jeg nikkede til det han sagde. Jeg ønskede ikke at blive smidt af. Gutterne på holdet var faktisk cool. Før i tiden kunne jeg godt finde på at gøre nar af dem, men ikke mere.

 

Katies synsvinkel

 

”Du får lov til at vælge hvad du vil” jeg sad nu i dette øjeblik, sammen med min far på en af de bedste restauranter i byen. Jeg havde sagt til ham at kinesisk eller McDonald’s ville være fint, men når det kommer til min far skal alt være perfekt ”okay så vælger jeg en hummerslat – hvad med dig far” jeg smilte til min far der kiggede op på tjeneren, så han opfangede ikke mit smil.

 

”En kyllingeslat med det hele” han smilte til tjeneren og rettede sin opmærksomhed mod mig igen. Det var hyggeligt endelig at bruge noget tid med min far igen. Han var aldrig hjemme, han var altid ude og efterforske et mord. Men alt godt har en ende, for da et specielt spørgsmål kom blegnede mit smil ”jeg hørte du fik en eftersidning” han tog en dyb indånding og kiggede skuffet på mig ”det var noget med Justin Bieber” jeg vidste min far ikke brød sig om Justin. Alle her omkring havde hørt om ham, og hvad han havde lavet.

 

”ja men far-” han afbrød mig midt i min sætning, jeg hadede når han gjorde det. Han ville have en forklaring, men jeg fik aldrig lov til at sige det ”far du-”

 

”den dreng skal ikke trække dig ned, hvorfor var du sammen med ham, og hvad var det” han rettede på sit slips og kiggede alvorligt på mig ”sig det Katrina” når han brugte mit fulde navn var det alvorligt. Det var sådan mine brødre og jeg havde lært når han var rigtig alvorlig.

 

”du lader mig jo ikke tale ud” han rullede med øjnene ”vi skulle lave en opgave sammen, og så skulle vi et sted hen, men Justin narrede mig til at tage ham med op i byen” min far rullede endnu en gang med øjnene ”far, det var ikke min skyld” han grinte kort af det jeg sagde og kiggede bagud for at se om der ikke var nogle der kiggede på os.

 

Han rettede igen opmærksomheden mod mig og åbnede sin mund for at tale ”hvordan kan det IKKE være din skyld” han lagde lige ekstra tryk på ikke for at understrege det ”du gik med ham, du kunne have sagt nej, Katie.” nu var det mig der rullede med øjnene ”du skal ikke rulle øjne af mig. Du skal bare sige nej til ham, er det forstået”

 

”Du skal ikke bestemme hvem jeg skal være sammen med” min stemme var lav, men man kunne tydeligt hører vreden i min stemme ”det er mit liv, du skal ikke bestemme over det” jeg lagde mine arme over kors for at vise at jeg ikke gad tale mere om det, men den havde han ikke observeret for han blev ved, men jeg havde nu heller ikke regnet med andet ”og han prøver at ændre sig”

 

”hvor ved du det fra” han hævede stemmen en anelse men ikke så han råbte det, for min far var en mand der ikke ville ydmyges foran alle andre ”og jo jeg skal bestemme hvilke drenge der skal være i nærheden af dig. For helvede Katie – Jeg er din far, jeg prøver bare at passe på dig” det han sagde ramte mig. jeg vidste godt han bare ville passe på mig, men det var mit liv.

 

”det ved jeg, og det respektere jeg, så hvorfor kan du ikke respektere hvem jeg er sammen med, og det er jo ikke fordi jeg bruger alt min tid sammen med ham” jeg prøvede at fange hans blik, men hver gang det lykkedes kiggede han væk igen

 

Han tyssede på mig, og det pissede mig af ”var du ikke også sammen med ham i går. Det hørte jeg mor sige” jeg nikkede som svar ”hvorfor var du sammen med ham, hvorfor gider du spilde din tid sammen med ham?” der var kommet en smule ømhed i hans stemme for at vise at det var for at passe på mig.

 

”han er ikke som du tror, han er anderledes nu, han prøver virkelig at forandre sig” det lignede ikke at han troede på mig ”og grunden til jeg var sammen med ham i går, var fordi han var til football optagelse”

 

Min fars øjne lyste op. Jeg vidste at football interesserede min far. Alex min storebror havde været anfører for skolens football hold da han gik på skolen. Han var den første 1 g’er der var blevet anfører. Han havde også fået tilbudt et stipendium til en skole, men afslog og der eskalerede det for min far. Han håbede at Michael ville spille football når han blev gammel nok, for han ville have en af sine sønner til at spille ” Han spurgte mig, og skulle jeg bare have sagt nej til ham. Du har altid lært os at vi skal være søde og gode over for andre mennesker, og det er det jeg er” han sukkede en gang ”du bliver nødt til at tro på mig far” da jeg havde sagt den sætning færdig kom tjeneren over til os med vores mad.

 

”hummersalat” jeg rakte min hånd i op for at vise det var til mig. Hun gav mig tallerkenen og min far den anden. ”velbekomme” hun nikkede og smilede til os før hun gik igen.

 

Resten af middagen sagde vi ikke noget. Heller ikke på vejen hjem var der nogen af os der sagde en lyd. Og da vi endelig kom hjem efter en af de længste køreture jeg havde oplevet gik jeg lige ind af døren og løb op på mit værelse. Jeg smækkede døren i og smed mig i sengen.

 

***

Jeg vågnede ved at solen skinnede mig ind i øjnene. Jeg gned mine hænder på mine øjenlåg for at kunne vågne ordentligt op. Jeg strakte mine arme og mine ben, men faldt så igen ned i min seng. Jeg tog min mobil som lagde på mit natbord og tjekkede klokken. Den var allerede 7:20. jeg kom til at tænke på at Justin ville hente mig klokken 7:40. jeg havde kun tyve minutter til at gøre mig klar, og jeg skulle altså også nå at have et bad.

 

Jeg skyndte mig ind på mit badeværelse og tog min badehætte på. Jeg havde ikke tid til at vaske mit hår og så tørrer. Jeg begyndte at tage mit tøj af og gik så ind i badet hvor det varme vand dryppede ned af min krop. Jeg ville sådan ønske jeg havde mere tid, for det var virkelig dette her jeg manglede. Et ordentligt langt bad, men det kunne jeg ikke. Jeg skyndte mig ud af badet og viklede et håndklæde og min krop og gik ud på værelset og ledte efter noget undertøj. Det blev til et par sorte hipsters og en sort bh. Jeg valgte også hurtigt noget tøj, som i dag var et par sorte shorts og en blomstret crop-top.

 

Jeg skyndte mig nedenunder hvor mine forældre sad ved bordet sammen med Michael og Alex. Jeg satte mig på stolen overfor min far, men undgik at få øjenkontakt med ham. Jeg var stadig lidt muggen på ham efter det der skete i går. Endelig var han hjemme, og endelig kunne jeg se ham, men så skulle han selvfølgelig ødelægge det. Jeg tog en pandekage og en håndfuld jordbær op på min tallerken og hældte noget appelsinjuice op i min kop.

 

Da jeg var færdig, tog jeg min tallerken og stillede den i opvaskemaskinen ”skal du have et lift søs” jeg vendte mig om og så Alex stå lige bag ved mig ”for så skal de være nu” et skævt smil kom op på hans læber.

 

”nej behøves ikke, ellers tak” han nikkede, og tog sin tallerken i opvaskemaskinen. Jeg tog min taske og tog mine sorte ballerinaer på ”vi ses” jeg vinkede til dem, og som jeg lige havde troet at jeg ville komme af sted uden spørgsmål kom Alex gående ud bagved mig.

 

Han kiggede over på Justins bil der stod på den anden side af lågen ”er du sammen med Bieber?” han kiggede på mig med et undrende blik ”du ved godt far bliver stik tosset” jeg trak på skuldrene

 

”så må han vel det, det er mit liv” jeg kiggede tilbage på Alex der nu trak på skuldrene. Han var lidt ligeglad med hvad jeg lavede, så længe jeg ikke blev såret.

 

***

Nu mødte i også Katies far. Hvad syntes i om hvordan han reagerede da han fik at vide at Katie hang ud med Justin. overreagerede han eller var det i orden.

Så fik i også grunden til hvorfor Justin ville på football holdet, for ellers skulle han til Alaska. Så mødte i også hans forældre.

Håber i stadig læser med // xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...