You are my badboy -Justin Bieber 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
Katie har aldrig været hende man lægger mærke til. Hun støder ind i Justin Bieber som er skolens badass og er med i en gruppe af drenge. Han gør hvad der passer ham. Katie støder ved et uheld på ham i skolen, og han begynder at kigge lidt mere på hende, men når han er sammen med hende og hans venner er i nærheden opfører han sig som et fjols. Vil der ske noget med Katie og Justin og hvad siger hendes far til Justin, vil hun fortryde hun begyndte at være sammen med Justin eller er hun ligeglad?

Læs med i You are my badboy!!

35Likes
21Kommentarer
4059Visninger
AA

12. Der findes andre end kun dig!

Justins synsvinkel:

Det var endelig blevet fredag og der manglede kun 2 time af dagen. Jeg overvejede virkelig at skride hjem, men jeg skulle til træning efter skole, da der også snart var den sidste kamp inden juleferie.

Jeg gik på gangen sammen med Ryan, på vej hen til mit skab. Jeg skulle lægge min historiebog og have min matematikbog. Jeg trykkede koden ind og åbnede skabet, og smed bogen ind. Jeg rakte ud efter mine matematikbøger og lukkede derefter skabet efter mig. Vi begyndte at gå ned af gangen, mod de lokaler vi skulle være i. Ryan skulle have verdenshistorie sammen med Josh og Max. På den ene side var jeg lettet over at det ikke var mig, men på den andens side var matematik ikke meget bedre. Jeg skulle tilbringe to timer sammen med Angelina men heldigvis havde jeg også Chaz, det var da altid noget. 

"Vi ses bro" jeg klappede Ryan på skulderen og drejede ind til lokalet. Jeg satte mig over til Chaz der sad bagerst i lokalet sammen med Angelina, juhuuu. (kan du høre ironien) jeg sukkede tungt men satte mig så ned til dem. Jeg satte mig ved siden af Chaz, på den anden side af hvor Angelina sad. Jeg håbede på at få lidt tid væk fra hende, for i dag var virkelig ikke den dag hvor jeg orkede hendes lort. 

"Hey Justin" jeg kiggede over på Chaz som sad med et smørret smil "så er det nu, det sker om 1 minut" jeg løftede mit øjenbryn af forvirring over hvad fanden han mente. Hans ord gav ingen mening for mig lige i dette øjeblik "invitationen til Summer Oders årlige fest, kan du ikke huske det?" da han sagde de sidste ord var der endelig en klokke der ringede i mit hoved. Hvordan kunne jeg glemme årets fest. Summer holdte altid en fest i slutningen af November. 

"Kender du mig slet ikke?" mit spørgsmål fik ham til at virke helt lost "jeg går aldrig glip af Summers årlige fest" jeg sendte ham et smørret smil og vendte derefter mit blik mod min mobil, hvor invitationen til festen lige var tikket ind. Jeg åbnede den og trykkede deltag uden at tænke over om jeg havde andre planer. Men hvis det var tilfældet måtte de tilsidesættes, for denne fest var en jeg aldrig gik glip af, og dette skulle ihvertfald ikke være første gang.

***
"Kom så, pres jer selv til det yderste" jeg lagde på jorden sammen med de andre drenge. Ryan var på den ene side af mig, og Chaz på den anden. Træneren havde sat os til at lave 35 armbøjninger. "rejs jer op når i er færdige og gå over og få noget vand" da jeg var færdig som nummer to med at tage armbøjningerne gik jeg over og tog min vandflaske. Jeg kiggede rundt og fik øje på Katie. Hun stod sammen med hendes veninde Tania. Jeg mener ihvertfald nok at det var det hun hed. De gik over mod banen, og et smil plantede sig på mine læber, lige indtil at de drejede ned af en lille sti lige før banen. Jeg håbede lige jeg kunne sige hej til hende. Jeg havde ikke snakket med hende i to dage. Vi havde ikke set hinanden pga træning og lektier. Vi skulle op til terminsprøve før juleferien, så hun havde haft rimelig travlt med at læse.

Jeg kom ud af mine tanker da jeg hørte mit navn blive råbt i baggrunden "yo, Biber" jeg vendte mig om og greb min hjelm og løb over til holdet. 
Træneren bad En der hedder David pg jeg om at vælge hold. 
Efter holdene var valgt skulle vi gå til hver vores banehalvdel for at lægge en strategi. Vi stillede os op i position og da træneren fløjtede, fløj bolden bagud, og der var træningen til den sidste kamp inden jul skudt igang.

***
"Hey Justin" stemmen som jeg havde hørt alt for lidt her for tiden lød som sød musik i ørerne på mig. 
Jeg vendte mig om og kiggede ind i hendes flotte brune øjne, som lige i dag lyste ekstra meget op, enten var det pga belysningen eller også var der sket noget virkelig godt.

"Hva så?!" Jeg lukkede mit skab forsigtigt for ikke at skabe for meget opmærksomhed. Jeg vidste at Katie ikke var vild med opmærksomheden det ville fører til hvis jeg bare smækkede skabet i, så jeg prøvede at undgå det, da jeg gerne ville snakke med hende.

"har du tid til at snakke?" hun kiggede forlegent på mig. Hun skulle da ikke være genert over at spørger om jeg havde tid til hende. "altså... nej glem det, det var et dumt spørgsmål" hun vendte sig om og skulle til at gå, men jeg nåede at gribe fat i hendes hånd og tak hende tilbage.

"hvad vil du gerne snakke om?" der plantede sig et smil om hendes fine læber. Jeg slab hendes arm og vi gik ned af gangen. Jeg gik og lyttede til at hun snakkede. Hun snakkede mest om hvor meget hun glædede sig til ferien og hvor meget hun glædede sig til at terminsprøverne car ovre. Selvom hun var virkelig klog og god i skolen til næsten alt, hadede hun alligevel eksamen, ligesom alle andre.

Vi var nået hen til enden af gangen til kantinen, hvor hun stoppede brat op og kiggede et bestemt sted hen i kantinen. Jeg prøvede at få øje på det hun kiggede på, og da jeg fik øje på det blegnede mit smil. Jeg så Angelina sende Katie onde blikke, og det var ikke så svært at gætte at det var fordi hun stod sammen med mig. Hvorfor kunne den tøs ikke bare forstå at hun ikke betød noget for mig. Hun var intet værd. Hun var bare min egen personlige bitch, intet andet. Der var ingen følelser indblandet, ihvertfald ikke fra min side af. Det var snart på tide jeg gjorde noget ved det 'forhold' som man nu kunne kalde det (eller ikke)

"Vi ses Justin" jeg så Katie gå hen til hendes veninder som sad om et bord, langt væk fra Angelina og hendes 'veninder', Ryan og Chaz og nogle andre fra fodboldholdet. Jeg bevægede mig over mod bordet, men blev stoppet af Angelina der havde rejst sig og gået over til mig.

"Kan vi snakke Justin" det var det samme som Katie havde spurgt mig om for et kvarter siden, men forskellen var at jeg rent faktisk gerne ville snakke med Katie. Angelina sagde det med sin irriterende skingre falske stemme. Jeg ignorerede hende og fortsatte over mod vores bord. Jeg kunne mærke et par lange falske negle borer sig ned i min arm. Jeg vendte mig om og sendte et blik til Angelina som viste at hvis ikke hun gav slip, skulle jeg nok sørge for hun gjorde. "Justin" hun råbte efter mig med sin skingre stemme "jeg syntes ikke du behandler mig med nok respekt" hun råbte efter mig igennem kantinen så alles blik blev rettet mod mig.

Stod tøsen og sagde hvad jeg troede hun sagde"hvad var det du sagde?!" jeg knyttede hænderne for at holde min vrede inde.

hun tog en dyb vejertrækning inden hun svarede "du hørte mig godt - jeg syntes ikke du behandler mig med nok respekt som en ordentlig kæreste" jeg gik tættere på hende så jeg stod helt op af hende.

"hvilken en kæreste, du har aldrig betydet noget for mig" jeg kunne hører hvordan alle de andre elever begyndte at hviske rundt ved deres borde. Et lille smil plantede sig på mine læber. Det var dette øjeblik jeg havde ventet på, nu skulle hun nedgøres så groft. "hele dette 'forhold' har ikke betydet bare en smule for mig, du var bare min personlige bitch" nu begyndte folk også at grine rundt omkring. 

"Hold mund alle sammen" hun skreg ud over spisesalen. Alle blev stille et øjeblik, lige indtil jeg lukkede en kommentar ud.

"Ville du ikke have opmærksomhed, her får du den så og det sørger du helt selv for, det behøver jeg ikke at sørger for du får" Angelina stod helt mundlam. hun prøvede at svarer mig igen, men det blev bare til en mumlen og et stort rod af ord som ikke gav mening. "den eneste grund til du er sammen med mig er fordi det giver dig opmærksomhed. Du er bare en opmærksomhedskrævende bitch" hun trådte et skridt tilbage, hvilket fik mig til at træde et skridt tættere mod hende.

Hun prøvede at rette sig op for at se mere skræmmende ud, men det failede totalt. "Jeg tror det er på tide vi slår op Justin" jeg var næsten lige ved at flække af grin. Havde hun slet ikke hørt hvad jeg havde sagt til hende? hun var dummere end jeg havde troet, og jeg havde troet en del.

"Du kan ikke slå op med mig, der var aldrig et rigtigt forhold mellem os" jeg trådte helt tæt på hende så der kun var få centimeter imellem os. "jeg havde håbet på at kunne ydmyge dig prinsesse, men ved du hvad - det har du klaret perfekt selv" og med de ord vendte jeg ryggen til hende og gik ud af spisesalen, og forlod en mundlam Angelina og en kantine fyldt med grinene studerende. Det var dette tidspunkt jeg havde ventet på at kunne gøre i så lang tid. Endelig var jeg færdig med Angelina og kunne fokusere på eksamen, og den jeg havde ventet alt for lang tid på. Katie.

 

 


Katies synsvinkel

"Arhhh" Angelina stod og skreg over at Justin lige havde slået op med hende. Det var noget af det jeg havde ventet utrolig meget på "dig!" hun pegede over på mig og begyndte at gå over mod mig. Hendes hvide stilletter klikkede hver gang hun trådte et skridt fremaf "du har ødelagt alt, du er så færdig" hun gik hen og gav mig en lussing og begyndte at rive mig i håret "din bitch jeg dræber dig!"

"slip mig, slip mit hår" 
"Angelina slip hende så" Ryan og Chaz kom over og prøvede at trække Angelina væk, men hver gang de prøvede, rev hun sig fri og gik på mig igen. Jeg prøvede at gøre modstand, men hun var stærk når hun var sur. Alle de andre elever stod og kiggede og råbte. Pludselig lød der et højt råb og hele salen blev stille, selv Angelina gav slip på mig, eller ihvertfald mit hår, hendes hånd havde stadig fat i min arm og klemte fast om den.

"Hvem startede det her" vores rektor kiggede på Angelina og jeg, og så ikke særlig glad ud "når, får jeg er svar?!" han lagde sine hænder over kors og kiggede striks på os begge.

"Det var hende, hun begyndte bare ligepludselig at slå ud efter mig - jeg prøvede bare at få hende væk" hvad fanden var det lige hun havde sagt.

"Hvad nej, det var hende, hun gik på mig og rev mig i håret!" mig og Angelina begyndte at råbe i munden af hinanden. Hver gang en skreg, skreg den anden højere.

Vores rektor råbte ud over salen; "nu er det nok, i to går med mig. Nu!" han begyndte at gå ud, og jeg rev mig fri fra Angelinas greb og fulgte med vores rektor, med Angelina lige i hælene. Jeg kunne mærke hendes blik i ryggen. Jeg følte mig virkelig ukomfortabel.

***
"Tag plads" rekor Hasten satte sig på stolen bag skrivebordet og kigede på os begge da vi havde taget plads på stolene foran. "vil i så fortælle mig hvem det var der startede dette skænderi, der skulle føre til en slåskamp mellem jer to" han lænede sig tilbage i stolen. Angelina og jeg kiggede på hianden og vendte så hovedet væk igen "i får eftersidning en time hver i en uge, men hvis ikke en af jer siger hvem der startede bliver straffen pludselig dobbelt så hård for jer begge" mine forældre må ville dræbe mig når de fandt ud jeg har fået en uges eftersidning. En eftersidning var slem nok, men det her. Hvordan skulle jeg dog tackle det.

"Det var mig der startede" Angelinas blik endte på mig og et forvirret blik var at se i hendes blå øjne omringet af den sorte mascara "det var mig der startede, vi stod og diskuterede, og pludselig sagde det bare klik for mig" jeg havde regnet med at smil ville danne sig på Angelinas læber, men nej. Der var intet smil at se, ikke engang et split sekund.

"Det var godt du tilstod, men jeg bliver nødt til at give dig tre dage ekstra dage med eftersidning på grund af at det var dig der startede, og nu vil jeg bare ikke have flere slåskampe mellem jer to, for ellers bliver straffen som sagt meget hårdere" vi nikkede og rejste os fra stolen og gik ud af døren.

Jeg begyndte at gå ud fra kontoret og ud på gangen da Angelina stoppede mig "hvorfor gjorde du det?!" hun kiggede forvirret på mig "hvorfor forsvarede du mig?" jeg tøvede et æjeblik inden jeg svarede hende på hendes spørgsmål.

"For jeg regnede ligesom ikke med at du ville tilstå, og erligtalt ville gerne bare ud derfra" jeg holdt en kort pause inden jeg fortsatte "men måske skulle du tage at tænke over at andre mennesker også har følelser, og ikke kun tænke på dig selv - og måske også prøve at kigge på hvor meget lort du laver ved at være den du er" efter de ord gik jeg forbi hende ned af gangen hvor en mass elever stod ved deres skabe og snakkede. Om det var om mig, eller om noget andet vidste jeg ikke, men jeg var også fuldstændig ligeglad. Alt var ligegyldigt lige nu. 

Av av, Katie tog skraldet for Angelina, var det mon det rigtige at gøre. Og vil Angelina huske de ting Katie har sagt til hende? 

Undskyld for den store mangel af kapitler, men jeg har bare ikke haft tid til at skrive her for tiden, men jeg håber at kunne få skrevet igen, da der ikke er utrolig mange afleveringer for tiden. 

Og så er det endelig den 1 december på mandag. Er jeg den eneste der glæder sig utrolig meget til december? Det betyder også et mine julekapitler begynder at komme til denne historie. Jeg ved ikke om jeg laver en ny historie til de kapitler eller om jeg bare skal fortsætte herpå? Måske kunne de kapitler udgøre en to'er? Det skal jeg lige tænke over, og så får i besked i det næste kapitel, som så bliver det sidste inden julekapitlerne. 
Håber i stadig læser med, og stadig kan lide at læse med.

Kys kys i dejlige læsere! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...