Vejret var gråt

Vejret var gråt. Vinden var taget af tidligere, og kun små bølger krusede ind over den flade sandstrand. Det var koldt, men han mærkede det ikke. En havmåge lettede fra en af høfderne og efterlod resterne af en gennemtygget krabbe. Manden kiggede uinteresseret efter den, før han igen sænkede blikket mod det grå sand foran sine fødder. Engang ville han have nydt gåturen. Nu var det bare noget, der skulle overstås, men helst ikke for hurtigt. Han vidste af bitter erfaring, at kun de lange gåture kunne dæmpe minderne, der hang som tåger i huset. Ikke fordi han på nogen måde kunne eller ville glemme, det virkede bare, som om hans ture kunne få ham til at falde til ro. Den friske luft gjorde ham altid godt. Bragte et pust af andre tider ind i hans ellers tilrøgede tanker. Han havde meget lettere ved forstå det, der var sket, hvis han var i bevægelse. Han følte, at han fik lettere ved at acceptere sandheden. Nej. Ikke acceptere. Han gøs let ved tanken. Lettere ved at indse, at det var sket,

1Likes
0Kommentarer
437Visninger
AA

8. kapitel 8

Den kvinde, han nu så i sit hoved, var sidst i tyverne, men årene havde kun tilføjet hende skønhed. Den varme aprildag stod igen lysende klart for ham. Et øjeblik havde hun bare stået og grædt. Grædt af glæde. Solen havde glitret i hendes tårer. Så havde hun kastet sig over ham og kysset ham, til de begge var blevet våde af hendes tårer. Et øjeblik kunne han tydeligt genkalde sig hendes lugt. Han havde smilet lettet og derefter bare knuget hende ind til sig. Begravet sit ansigt dybt ned i det lange sorte hår og måske også fældet en enkelt tåre. Hendes lykkelige suk og de efterfølgende søde ord, der var blevet udvekslet lød igen i hans hoved.

Hun havde haft en løs, hvid sommerkjole på, kunne han pludselig huske. Hans hænder rystede let, da han drejede dukken lidt i hånden. Han kunne ikke rigtig huske noget fra brylluppet. Det havde slet ikke haft så stor en betydning, som den dag i april. En måge gled over himlen. De mørke skyer var trukket tættere sammen. Bølgerne, der slog ind mod høfderne og slikkede ind over stranden, var blevet større og færre. Han stirrede gennem tårerne ud over vandet og mærkede suget i brystet forstærkes, da et andet, meget tydeligt minde dukkede op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...