Vejret var gråt

Vejret var gråt. Vinden var taget af tidligere, og kun små bølger krusede ind over den flade sandstrand. Det var koldt, men han mærkede det ikke. En havmåge lettede fra en af høfderne og efterlod resterne af en gennemtygget krabbe. Manden kiggede uinteresseret efter den, før han igen sænkede blikket mod det grå sand foran sine fødder. Engang ville han have nydt gåturen. Nu var det bare noget, der skulle overstås, men helst ikke for hurtigt. Han vidste af bitter erfaring, at kun de lange gåture kunne dæmpe minderne, der hang som tåger i huset. Ikke fordi han på nogen måde kunne eller ville glemme, det virkede bare, som om hans ture kunne få ham til at falde til ro. Den friske luft gjorde ham altid godt. Bragte et pust af andre tider ind i hans ellers tilrøgede tanker. Han havde meget lettere ved forstå det, der var sket, hvis han var i bevægelse. Han følte, at han fik lettere ved at acceptere sandheden. Nej. Ikke acceptere. Han gøs let ved tanken. Lettere ved at indse, at det var sket,

1Likes
0Kommentarer
439Visninger
AA

7. kapitel 7

En enkelt tåre trillede ubemærket ned over hans kind, mens minderne vældede ind over ham. Hun havde været hans første ven. Den første der betroede ham sine hemmeligheder og lyttede til hans tanker og drømme. Tiden, de havde tilbragt sammen, havde været ren lykke. En hård knude i hans bryst løsnede sig langsomt, og tårerne blev flere. De løb ned over hans ansigt, trak de våde spor ned over hans kinder og dryppede fra hans hage. Nogen af dem faldt på dukkens lidt slatne krop. Han tørrede sine med bagsiden af sin hånd. Hun havde også kendt mange drenge, mens de var venner. Han var blevet præsenteret for mange af dem. På et tidspunkt havde han næsten mistet håbet, men så var det pludselig slut. En dag havde hun siddet i hans lejlighed, da han kom hjem fra tennis. Frejdigt havde hun erklæret, at hans hjem havde brug for hendes tilstedeværelse, og sådan var det blevet. Hvordan hun var endt i hans seng, kunne han ikke huske længere. Hans skuldre rystede svagt. Hvor var det længe siden han havde grædt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...