Vejret var gråt

Vejret var gråt. Vinden var taget af tidligere, og kun små bølger krusede ind over den flade sandstrand. Det var koldt, men han mærkede det ikke. En havmåge lettede fra en af høfderne og efterlod resterne af en gennemtygget krabbe. Manden kiggede uinteresseret efter den, før han igen sænkede blikket mod det grå sand foran sine fødder. Engang ville han have nydt gåturen. Nu var det bare noget, der skulle overstås, men helst ikke for hurtigt. Han vidste af bitter erfaring, at kun de lange gåture kunne dæmpe minderne, der hang som tåger i huset. Ikke fordi han på nogen måde kunne eller ville glemme, det virkede bare, som om hans ture kunne få ham til at falde til ro. Den friske luft gjorde ham altid godt. Bragte et pust af andre tider ind i hans ellers tilrøgede tanker. Han havde meget lettere ved forstå det, der var sket, hvis han var i bevægelse. Han følte, at han fik lettere ved at acceptere sandheden. Nej. Ikke acceptere. Han gøs let ved tanken. Lettere ved at indse, at det var sket,

1Likes
0Kommentarer
436Visninger
AA

3. kapitel 3

Skridt efter skridt. Han så ikke rigtig, hvor han gik, opfangede ikke rigtig verden som noget nærværende. De triste tanker fyldte det meste af hans bevidsthed. Han rundede en pynt og lod igen sit fraværende blik strejfe ud over den stille havflade. Der lå et mørkt containerskib helt ude, hvor den fjerne grå himmel, der ellers syntes at strække sig næsten uendeligt til alle sider, mødte det blanke farveløse vand. Han kiggede lidt på skibet. Mon nogen ville savne ham, hvis han bare… forsvandt? Det troede han ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...