Vejret var gråt

Vejret var gråt. Vinden var taget af tidligere, og kun små bølger krusede ind over den flade sandstrand. Det var koldt, men han mærkede det ikke. En havmåge lettede fra en af høfderne og efterlod resterne af en gennemtygget krabbe. Manden kiggede uinteresseret efter den, før han igen sænkede blikket mod det grå sand foran sine fødder. Engang ville han have nydt gåturen. Nu var det bare noget, der skulle overstås, men helst ikke for hurtigt. Han vidste af bitter erfaring, at kun de lange gåture kunne dæmpe minderne, der hang som tåger i huset. Ikke fordi han på nogen måde kunne eller ville glemme, det virkede bare, som om hans ture kunne få ham til at falde til ro. Den friske luft gjorde ham altid godt. Bragte et pust af andre tider ind i hans ellers tilrøgede tanker. Han havde meget lettere ved forstå det, der var sket, hvis han var i bevægelse. Han følte, at han fik lettere ved at acceptere sandheden. Nej. Ikke acceptere. Han gøs let ved tanken. Lettere ved at indse, at det var sket,

1Likes
0Kommentarer
456Visninger
AA

10. kapitel 10

Dengang havde han mærket sin underkæbe dirre, men det havde været af overvældelse. Nu var det, fordi gråden var ved at overmande ham.

Hun var blevet tilbedt. Det smukke lille barn, der mødte verden med en åben selvstændighed. Hun talte før nogen af de andre børn i mødregruppen, og da de begyndte at kravle, rejste hun sig og gik. Hun dansede og klatrede som en skovalf, sang og trallede dagen lang og fik lykken til at stråle i sin mors øjne.

Det første altædende hulk trængte sig op fra hans mave. Det næste fulgte lige efter, og snart stod han og rystede af gråd der på stranden. Blæsten var taget til, og saltvand stænkede på ham, når bølgerne blev brudt mod de store sten. Han trykkede forsigtigt dukken ind mod brystet og hulkede endnu højere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...