The unknown daughter - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle kender Helene Hørlyck - One Directions vokal coach. Da One Direction skal på tournee skal Helene selvfølgelig også med. Men hvad sker der den dag Helenes datter som ingen ved noget om også skal med touren. Og hvorfor ved ingen noget om denne Sophia Hørlyck, en helt almindelig dansk pige. Sophia er ikke fan af One Direction, da hun mener de er grunden til at hun aldrig ser sin mor længere.
Vil hun falde for en af drengene?, i så fald vil det måske være forbudt kærlighed?. find ud af det i The unknown daughter.

PS. Jeg ved godt at staten er virkelig dårlig, men den skal nok blive bedre. -.- DET GÅR MÅSKE LIDT HURTIGT I HISTORIEN, MEN DET ER MENINGEN DA DET IKKE BLIVER NOGEN SÆRLIG LANG HISTORIE-.-

13Likes
17Kommentarer
1223Visninger
AA

2. Kapitel 2

Nå men jeg var lige blevet vækket af min mor, der sagde at vi skulle køre om en time. Vi var kørt hjem til hendes lejlighed i går. Den er rigtig hyggelig, men der er ingen grund til at venne sig til at være her,nu hvor vi skal på Tour idag. Men det egentligt ikke en specielt lang tour, de plejer at være meget længere ihvertfald over to måneder. Men eftersom one direction  skulle arbejde på et nyt album lige efter touren, kunne den ikke blive længere. Det var i hvert fald hvad jeg havde fået af vide. But I Don't Care.

Klokken var kun halv seks, og jeg er ikke et morgen menneske. Så jeg har de sidste ti minutter kigget i min kuffert, for at finde tøj. Da jeg pakkede kufferten gik det ret hurtigt så det var faktisk bare kastet ned i den. Det endte med et par sorte stramme jeans, en sort top og en sort sweater. Og mine tyndslidte converse.
Mit hår tøj op i en hurtig hestehale, eftersom jeg har naturligt glat hår, behøver jeg ikke at bruge en masse tid på at glatte det. Dejligt.

Jeg håber lidt at der er en pige på min alder, der også skal med på touren. Jeg vil ikke ende helt alene. Det ville være trist. Hvis bare jeg var blevet 18, så ville det være meget nemmere. Jeg ville kunne blive boende i Danmark, ikke blive flyttet rundt på som et ubrugeligt inventar. Ja det er lidt sådan jeg føler mig.
Men der er stadig tre måneder til min fødselsdag. Men når de tre måneder er jeg også færdig med at blive flyttet rundt, der kører mit liv efter mine regler.

"Vi kører nu skat" råbte min mor inde fra stuen, here we go. Min kuffert bliver lynet igen og tasken svunget over skulderen, og så er jeg ellers klar.

 

                            ***


Vi var lige ankommet til det sted hvor vi skulle mødes, ved tourbusserne. For at sige det mildt, så er de jo enorme. Der er fire busser ialt.

"Kom med over og hils på allesammen Sophia" sagde min mor med et smil i stemmen. Hun var altid så glad når hun snakker om bandet og crewet. Men det er jo klart, for hun elsker jo det her job, mere end mig nogle gange tror jeg. Desværre. Prøv lige at se det fra min side, hvis jeres mor tog til England for at være sammen med nogle verdenskendte drenge hele tiden, ville i da også føle jer overset.

"Kom nu" skyndte hun. og pegede over på en gruppe mennesker, der godt kunne ligne nogle der skulle arbejde for bandet. De var i hvert fald næsten allesammen nogle sorte t-shorts på, hvor teksten 'CREW' er på ryggen. 
Vi gik over mod gruppen, mens flere og flere fik øje på os og sendte nysgerrige blikke mod mig, klart nok de aner jo ikke hvem jeg er.

"Hej allesammen, det her er min datter Sophia, hun skal med på Touren", folk smilede og kom hen og gav mig hånden og præsenterede sig selv. De virkede alle rigtig flinke, det er jo egenligtogså meget dejligt eftersom jeg skal bruge de næste to måneder på at være sammen med dem.

"Kom skat du skal lige hils på drengene" sagde hun og begyndte at gå hen mod en af busserne.

"Drengene" spurgte jeg og kiggede på hende med et løftet øjenbryn. Bar det ikke kun voksne der arbejdede her?

"Ja dem fra bandet fjolle" grinede min mor, hun syntes åbenbart ar det var sjovt jeg havde glemt dem der er grunden til at jeg over hovedet er her. Vi trådte ind i bussen, og hold da kæft den er stor  indeni. Og hold kæft der larmede. Jeg kiggede over mod nogle siddepladser, hvor fem sæt øjne kiggede på mig. 
"Hej drenge, det her er min datter Sophia" sagde min mor. Drengene rejste sig allesammen og den første dreng med brunt hår rakte hånden frem,

"Jeg er Liam" sagde han og den næste trådte frem,

"Louis" og den næste,

"Zayn" og den næste,

"Harry" og den sidste,

"Niall", de sendte mig alle et stort smil, der afslørede fem par perfekte hvide tænder, lidt misundelig.

"Hej" sagde jeg og prøvede at huske de navne de lige havde sagt, indtil min mor tod fat i min arm.

"vi skal også lige sige hej til resten" sagde hun og begyndte at gå mod døren. Vi gik over mod den bus der var ved siden af. Da vi kom ind af døren kunne jeg høre en sød lille latter, og da jeg kiggede over mod siddepladserne var der den yndigste lille baby, og med en kvinde ved siden af, der formentlig var hendes mor.

"Du må være Sophia, jeg er Lou, og det jer er mit barn Lux" sagde hun, og Lux begyndte at sprælle helt vildt da hendes navn blev nævnt. Det resulterede i at Lou blev nød til at sætte hende ned. Lux skyndte sig at løbe over mod mig, og kramme mine ben, mens et lille 'hei' forlod hendes læber. Nuurr det er da for sødt. Min mor og Lou begyndte at at grine og komme med små nuurr lyde.

"Der det er egentligt ret vildt at hun allerede er så vild med dig, det er kun sket én gang før, og det var med Harry" sagde Lou og kiggede på Lux der stadig stod med armene om mine ben og grinte. Det var ikke fordi hun holdte helt nede ved fødderne på mig, altså nu er jeg jo(ikke) så heldig at jeg kun er blevet 162cm høj, og derfor holdt lille Lux mig faktisk helt oppe ved lårene.

"Hvem er Harry" spurgte jeg undrende, var det hendes far eller noget?

"Søde skat Harry var ham med det brune hår og krøllerne du hilste på lige før" sagde min mor med et smil på læben. Guuud ha, havde jeg allerede glemt. Jeg ved godt at ham er en del af grunden til den dåser Tour overhoved eksisterer, men jeg er faktisk ret ligeglad med dem. Jeg skal bare være den usynlige pige de næste to måneder. Det ville nok være det bedste for alle, jeg skal jo ikke være i vejen for dem der skal arbejde.

"Det havde jeg helt glemt" sagde jeg og kiggede ned på Lux, og opdagede at hun også kiggede på mig. Jeg smilte til hende og hun begyndte at grine. Nuttet siger jeg bare!

"Sophia drengene har deres første koncert om to dage, og eftersom Lux allerede er helt vild med dig, tænkt jeg på om ikke du ville være sød at passe Lux, hvis altså ikke du har andre planer?" Spurte Lou og så spørgere på mig. Det kunne egentligt være fedt nok at passe den lille nuser Lux.

"Selvfølgelig vil jeg det" svarede jeg glad

                            ***

Det var nu blevet morgen, og idag havde jeg besluttet mig for at lave absolut ingenting. Jeg sov i bus sammen med min mor, Lou, Lux, og så to bodyguards der hed Mark og Paul. Så vi var faktisk ikke særlig mange. 
Jeg rejste mig fra sengen og tog min kuffert frem. Eftersom det er juni måned fylder mit tøj ikke så meget, nu hvor størstedelen af tøjet er toppe, T-shirts, shorts, nederdele og kjoler. Men jeg havde dog stadig pakket nogle lange bukser og sweaters, hvis vi skulle til nogle lande hvor det stadig var koldt.

Jeg tror faktisk aldrig at jeg har beskrevet mig selv, jeg er en dansk pige på 17år, jeg har fødselsdag om halvanden måned altså d.17 juli. Jeg har blondt langt hår, jeg er som sagt 162cm høj, og er meget smal af bygning, jeg har det faktisk ikke dårligt med min krop. Det havde jeg engang, men så tænkte jeg på de piger der sulter sig selv, og de bliver jo ikke ligefrem kønnere af det, derfor begyndte jeg at elske mig selv som jeg er.

Jeg tog en babylyserød t-shirt der går til navlen, nogle sorte shorts og så mit hår op i et hestehale. Min make-up er aldrig totalt overdrevet. Og derfor gik det hurtigt med bare at få mascara og eyeliner på.

Jeg skulle stadig venne mig til at være i en bus der kørte. Altså ikke fordi jeg ikke har været i en bus der kørte før men fordi den kører lige fra man står op.

Jeg gik ud i køkkener hvor alle dem der også som i bussen sad og spiste morgenmad og drak kaffe.

"Hej snut, har du sovet godt" spurgte min mor, og sendte mig et smil, hun var helt klart morgenfrisk, herligt.

"Tja så godt som man nu kan sove i en bus der kører" svarede jeg og satte mig ned ved den ledige plads ved siden af Paul.

"Nå Sophia glæder søde dig til at se koncerten i morgen?" Spurgte Paul, og kiggede på mig. Jeg trak på skuldrene og svarede:

"Det ved jeg ikke helt, altså jeg skal passe Lux så jeg tror ikke jeg kommer til at se så meget. Men det gør nu heller ikke noget, jeg er ikke fan"

Resten af morgen,Arden kørte snakken ellers på de kommene koncerter og møder, hvilket gjorde at jeg lukkede en smule af. Det ragede jo ikke mig.

 

det var så andet kapitel, jeg er så ked af at der ikke er blevet opdateret i flere måneder. tiden til at skrive har bare ikke været der. men fra nu af skal der nok komme opdateringer jævnligt. så jeg håber at i gider læse med.  jeg prøver at blive bedre til at skrive men det går laaangsomt.

dette kapittel bliver rettet igennem i løbet af i morgen.

- love Kathy.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...