Hate is love - One Direction (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Harry Styles og Alexandra (Alex) Miller hader hinanden med stort H. Man kan ikke beskrive deres had til hinanden. Men da Harry's mor og Alex's mor er bedste veninder og tager i sommerhus, hvor Harry og Alex SKAL med, er de tvunget til at være sammen. Vil deres had til hinanden nogensinde gå væk? Bare lidt væk? Eller vil de blive ved med at være fjender? Ligger der noget inde bag hadet? Måske lidt kærlighed? Hvem ved? Find ud af det, ved at følge med i "Hate is love" ;)

99Likes
135Kommentarer
11014Visninger
AA

12. Kap 9

Alex's synsvinkel

Ikke rettet igennem

Der var nu gået 2 uger siden, jeg besluttede at give Harry en chance. Men det er også 2 uger siden jeg sidst har mærket Josh ved mig. Jeg savner at jeg kan mærke ham her. Jeg føler jeg mangler noget ved min side. Og selvom jeg har Harry til at beskytte mig, så føler jeg mig alligevel utryg. Som om at jeg SKAL have Josh her, før jeg føler mig tryg. Det lyder mærkeligt, i know. Men hvis i stod i mit sted, så ville i sikkert forstå.

Vi var igang med at pakke, da vi besluttede os for at tag hjem en uge før. De sidste par dage har jeg ikke haft det ret godt. Altså jeg har ikke følt mig syg på den der fysiske måde, mere psykisk. Så når vi kommer hjem, ville min mor ringe til en psykolog, som jeg kunne snakke det hele igennem med. Harry havde spurgt om han skulle tag med mig, men jeg ville helst alene. Jeg føler at jeg bedre kan komme ud med mine tanke, hvis jeg er alene.

"Harry" sagde jeg med min lillepige stemme. "Årh nej.. Hvad vil du nu have?" spurgte han og grinte lidt. Jeg havde (måske lidt meget) spurgt ham om noget..

Ups

"Må jeg ikke låne en af dine T-shirts, som jeg kan have på i bilen på vej hjem? " spurgte jeg og lavede min berømte hundeøjne. "Hvorfor dog?" spurgte han og smilte sit søde smil. FORDI JEG ELSKER AT HAVE DIT TØJ PÅ. Skal jeg bare sige det?

"Fordi dit tøj er så stort, og dejligt at have på" svarede jeg bare, og fortsatte med at pakke mit tøj. "Siger du at jeg er tyk?" spurgte han og spillede "fornærmet". "Ja selvfølgelig gør jeg det" sagde jeg som om det var helt indlysende. "Føler mig fornærmet" sagde han og lod som om han græd. Jeg kom med en lille 'aww' lyd, og gik over og krammede ham. Han stoppede med det samme med at "græde", og krammede mig igen. "Ej selvfølgelig må du låne en" sagde han i krammet. "Yay" svarede jeg, hvilkede fik ham til at grine. Han fandt den T-shirt han havde haft på dagen før, og kastede den over til mig.

Uh hvor jeg dog elsker at have hans tøj på.

Og nu tænker i sikkert. "Er de sammen, eller hvad?", har jeg ret?

Nå men.. Mig og Harry er ikke sammen. Ikke sådan rigtigt. Vi kalder os ikke rigtig for kærester. Men de eneste der også ved at mig og Harry har noget sammen er: Min mor, hans mor, 1D drengene, Jonas og Jessica. Når ja for resten, så er Jonas og Jessica begyndt at date. Hvilkede jeg synes er sååå sødt. De havde tilbragt så meget tid sammen, fordi jeg ikke var der, at de åbenbart begyndte at kunne lide hinanden.

Men det er lidt mærkeligt... For de har altid sagt at de ALDRIG ville kunne lide hinanden. I har set Hannah Montana, right? Nå men Jonas og Jessica var ligesom Lilly og Oliver derfra.. Og de endte jo sammen.

Jeg stod og kiggede på Harry som kiggede på mig med et undrende blik. "Hvad?" spurgte jeg undrende. Jeg gjorder tegn til at han skulle vende sig om, så jeg kunne skifte trøje. "Ej helt ærligt... Jeg har set dig i bikini, hvad er forskellen?" sagde han og smilede et skvæt smil. "Ingenting. Jeg vil bare ikke have at du kigger på mig imens jeg skifter" svarede jeg. Han sukkede og vente sig om. Jeg tog den trøje af som jeg havde på. Jeg lagde den i min kuffert. Da jeg vendte mig om, så jeg at Harry OGSÅ havde vendt sig om. Så han så mig stå i joggingbukser og BH. "Harry" sagde jeg, da han bare stod og kiggede. "Hvad?" spurgte han og kiggede endelig i mine øjne. "Du stener" svarede jeg bare og grinte. Jeg tog den trøje han gav mig, og tog den på.

Det bankede på døren, og jeg sagde et lille "kom ind". Døren gik op, og Anne kom ind. "Er i snart færdige med pakke?" spurgte hun og smilte. "Yep. Lige om lidt" svarede Harry og gengælde hendes smil. Hun nikkede smilende og gik ud.

Jeg gik over til spejlet, for lige hurtigt at børste mit hår. Selvom jeg stod foran et spejl, så lod jeg ikke mærke til at Harry stod lige mig. "Harry" sagde jeg helt forskrækket. Han grin fyldte rummet. "Haha meget sjovt" svarede jeg. Mærk ironien... Han lagde sine arme om mig, så han krammede mig bagfra. "Er du snart færdig?" hviskede han i mit øre, og kyssede mig på kinden. Og jeg nikkede.

***

Vi sad i bilen nu, og jeg sad med min mobil på Twitter, og Harry gjorder det samme. Harry havde spurgt om han skulle sige i næste interview, at han dater mig. Men at vi ikke er kæreste, endnu. Og jeg havde gået med til det, bare jeg ikke ville få hate. For det gider jeg virkelig ikke. Selvfølgelig ved jeg godt at det hører med til at være kærester med en verdenskendt..

Jeg gav et lille suk fra mig. "Hvad sukker du sådan af?" spurgte Harry og kiggede på mig. Jeg kiggede på ham og trak på skulderne.

***

"Ring imorgen når du har været ved psykolog" sagde Harry og krammede mig farvel. Jeg nikkede bare. "Det skal jeg nok" svarede jeg stille og smilte.

Vi skulle sætte Harry og Anne af hjemme ved dem, og så skulle vi bare hjem til os selv. Jeg må indrømme at jeg kommer til at savne Harry, men vi bor jo ikke ret langt væk fra hinanden. Så vi kunne vel bare finde en dag, ik? Nu når han også har fri i lang tid.

Jeg ved at ham og drengene skulle til et interview i overmorgen, så der ville han (måske) fortælle det med os. Men jeg er bare rigtig bange for, hvad alle fansene vil sige til det.

Vi var nu kommet hen til vores hus, og var ved at tag vores tasker ud af bilen. "Hvor er jeg glad for at dig og Harry er sammen" sagde min mor glad, da vi kom ind i huset. "Mor... vi er ikke sammen. Vi har bare noget" svarede jeg med et suk. Hun vidste godt at vi ikke var kærester helt, men hun synes åbenbart det er sjovt at kalde os et "kærestepar". Men for at være ærlig, så hader jeg ordet "kærester", det lyder så sukkersødt, at jeg får kvalme.

"Nå skat. Jeg ringer til psykologen nu" sagde hun og nussede min kind. Jeg nikkede bare forstående, og tog min kuffert, hvorefter jeg gik op på mit værelse.

Det første jeg gjorder da jeg kom ind på mit værelse, var at smide mig i sengen, og gemme mig i min dyne. Man hvor har jeg dog savnet den. Og før jeg vidste af det, var jeg faldet i søvn.

***

Jeg vågnede ved at en lå og nussede min arm under dynen. Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede ind i nogle smukke grønne øjne. "Harry" sagde jeg og slog mine arme om ham. "Hej smukke" hviskede han. Jeg kiggede på klokken og så den var 18. Jeg må ha' sovet i mange timer.

Flot Alex...

Nu kommer du ikke til at kunne sove i nat.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg, stadig imens vi krammede. Godt nok var det lidt svært, da vi lå ned. "Jeg havde ingenting at lave, og da vi jo ikke bor ret langt fra hinanden. Så tænkte jeg, hvorfor ikke bare tag herover" svarede han og smilte. "Og når ja for resten, så skal du snakke med psykologen imorgen" sagde han efter noget tid. Jeg nikkede bare som svar.

Hans læber ramte mine i et blidt kys. Hvor jeg dog elsker hans kys. Han udviklede stille kysset, så det blev til en snav. Han lagde sig halvt ovenpå mig, og tog fat i kanten af min bluse, eller ret og sagt, hans bluse. "Harry" sagde jeg mod hans læber, da han skulle til at tag blusen af mig. "Undskyld" svarede han og fjernede sig fra mig. "Jeg føler mig bare ikke klar" svarede jeg og kiggede på ham med et lille smil. "Det er okay" svarede han bare og kyssede mig blidt på mine læber.

Rasten af dagen lå vi bare på mit værelse og så TV. Min mor havde bestilt pizza, så det sad vi også og spiste.

***

Det var morgen nu, og jeg var ved at ordne mit hår. Jeg skulle være med psykologen om en time, og jeg skulle køre om en halv time.

Jeg tog hurtigt noget morgenmad. Efter jeg havde spist var der 10 minutter til jeg skulle køre, så jeg satte mig lige i sofaen, for at slappe lidt af.

Harry kørte sent i går aftes. Tror klokken var omkring 1 om natten eller sådan noget. Jeg ved faktisk ikke hvorfor at han ikke bare sov her.

"Er du sikker på at jeg ikke skal tag med?" spurgte min mor imens jeg stod og var ved at tag sko på. "Ja. Jeg tror jeg vil have nemmere ved at sige noget, hvis jeg er alene" svarede jeg. Det var en af grundene til at jeg ikke vil have hende med. Den anden grund var at jeg ville over på kirkegården med nogle blomster, for at ligge dem på Josh's gravsten. Det er ved at være lang tid siden, jeg sidst var det.

"Ses mor" sagde jeg og gik hen til bilen.

Efter 15 minutter, var jeg kommet derhen hvor jeg skulle snakke. Jeg gik hen og sagde til en eller anden dame, at jeg havde en aftale. Og hun sagde bare at jeg skulle gå ind i venteværelset, og vente på at jeg blev kaldt ind.

"Alexandra Miller" sagde en dame med nogle store briller. Jeg rejste mig op, og hun bad mig om at følge med.

"Nå Alexandra. Jeg kunne forstå på din mor at du ikke havde haft det så godt det sidste stykke tid" sagde hun og kiggede på mig. Jeg nikkede stille som svar.

"Kan du sådan fortælle hvad der går dig på?" spurgte hun og kiggede igen på mig. Jeg tog en dyb indånding. Og kunne med det samme mærke tårende presse på. Det bliver en laaaang time..

"For 1½ år siden, blev min kæreste kørt ned..." startede jeg ud med, og allerede der. Kom der nogle tårer trillende ned af mine kinder.

***

Jeg havde sat og fortalt det hele til hende der psykologen. Og hun havde bare sat og lyttet. Spurgt mig om nogle ting og alt sådan noget.

"Du kan få mit kort her, så kan du altid ringe hvis der er noget der går dig på" sagde hun og gav mig et lille kort, med hendes navn, telefonnummer, e-mail adresse og det der. Jeg nikkede bare som svar. Hun gav mig noget papir, som jeg kunne tørre mine øjne i. Jeg kunne ikke lade hver med at græde, når jeg snakkede om Josh.

Jeg gik ud til min bil. Nu skulle jeg bare hen og købe nogle blomster, så jeg kan komme hen på kirkegården og besøge Josh.

Jeg kørte hen til en lille blomsterbutik, og fandt en sød lille pukket blomster. Jeg gik op og betalte for dem.

Jeg satte mig ind i bilen igen, og kørte mod kirkegården.

Efter 5 minutter var jeg der. Jeg slukkede bilen, tog blomster og gik ud af bilen. Jeg satte kurs mod Josh's gravsten. Jeg satte mig ned foran stenen, og bare kiggede på den.

"Hej Josh... Du skal vide at jeg savner og elsker dig så meget. Livet er ikke det samme uden dig. Jeg føler mig ikke glad. Jeg føler mig ikke tryg. Selvom jeg har Harry ved mig, så føler jeg stadig jeg mangler noget. Jeg kan ikke mærke dig ved min mere.." min stemme knækkede over. Jeg tørrede hurtigt tårende væk, før jeg begyndte igen.

"Jeg har ikke længere den følelse, at du er ved min side mere. Jeg VIL have dig ved mig. Hvis jeg ikke kan mærke dig, så tør jeg ikke noget. Josh, jeg er bange. Bange for at komme videre. Bange for at du er helt væk. Bange for at du har glemt mig. Måske ser jeg glad ud sammen med Harry, men det går mig på at du ikke er her. Please, gør et eller andet så jeg ved du er ved min side.

Jeg kan ikke klare der mere, Josh. Jeg har lige været henne og snakke med en psykolog, og du ved jeg hader psykologer. Jeg føler du har glemt mig. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Lov mig at du altid vil være ved min side. Det er alt jeg beder dig om. Bare bevis du er her, så jeg ikke føler mig fortabt" sagde jeg stille med tårer ned af mine kinder.

Harry's synsvinkel

Mig og Louis var ude og gå lidt. Vi skulle hen og købe noget slik til Niall. Fordi.. you know. Det er Niall. Vi gik forbi kirkegården, hvor jeg kunne se en pige sidde ved en gravsten. Vent.. Jeg kender den pige. Det er Alex.

"Louis kom med. Det er Alex der sidder der. Vær helt stille. Kom vi går derhen, med vi skal være stille så hun ikke hører os" sagde jeg og trak Louis hen mod hende. Vi stod bag et træ, lige bag hende.

"Jeg kan ikke klare der mere, Josh. Jeg har lige været henne og snakke med en psykolog, og du ved jeg hader psykologer. Jeg føler du har glemt mig. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Lov mig at du altid vil være ved min side. Det er alt jeg beder dig om. Bare bevis du er her, så jeg ikke føler mig fortabt" sagde hun stille med grød i stemmen.

Det var Josh's gravsten. Jeg følte mig lidt dårlig tilpas.

"Alex" sagde jeg stille, og kom frem fra træet, og tog Louis med. Hun vente sig forskrækket om, og da hun så det var mig, tørrede hun hurtigt sine øjne. "Harry" sagde hun overrasket. "Hvad laver i her?" spurgte hun og kiggede skiftevis på mig og Louis.

Hun tog de blomster der lå ved siden af hende, og lagde dem i en lille tom krukke. "Jeg bliver nød til at smutte" sagde hun. Og så var hun væk..

"Er Josh hendes bror?" spurgte Louis og kiggede forvirret på mig. "Nej... Josh er hendes eks-kæreste som blev kørt ned" svarede jeg med et suk.

Det er trist. "Hey Louis, du kan bare begynde at gå at hjem. Jeg kommer om lidt" sagde jeg, han nikkede bare som svar.

"Hey Josh.. Øhm det føles lidt underligt at sidde og snakke til dig. Men jeg ville bare fortælle dig, at jeg nok skal passe på Alex. Jeg ved hvor dårligt hun har det, og jeg vil bare gøre alt for at gøre hende glad. Og jeg kan se at så længe hun ikke kan mærke dig, så har hun det ikke godt. Så jeg beder dig om at vise hende at du stadig er ved hendes side. At du ikke har forlagt hende. Det ville både betyde meget for Alex og mig" sagde jeg stille.

Jeg rejste mig, og kiggede på stenen med et suk.

Jeg begyndte at gå ud fra kirkegården, hvor jeg så Louis stå og vente på vej. "Jeg troede du var gået" sagde jeg og kiggede på ham. "Nej.. Jeg ventede bare på dig" svarede han og sendte mig et lille smil....

________________________________________________

Endnu et kapitel..

Den er lidt trist, hva? Men hvad tror i der sker, når Harry fortæller hele verden at han dater Alex? Tror i at fansene vil tag det godt, eller dårligt?

Jeg ved godt at jeg sagde jeg ikke viste hvornår det næste kom, da jeg var syg.. Men jeg havde virkelig ikke noget at lave, så jeg skrev bare videre.

Det blev lidt langt det her, men håber da at det ikke gør noget.

Mit mål med denne fanfiction er 100 favoritlister. Og nu er der 89, og jeg er bare så lykkelig for det!

Takker♥

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...