Hate is love - One Direction (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Harry Styles og Alexandra (Alex) Miller hader hinanden med stort H. Man kan ikke beskrive deres had til hinanden. Men da Harry's mor og Alex's mor er bedste veninder og tager i sommerhus, hvor Harry og Alex SKAL med, er de tvunget til at være sammen. Vil deres had til hinanden nogensinde gå væk? Bare lidt væk? Eller vil de blive ved med at være fjender? Ligger der noget inde bag hadet? Måske lidt kærlighed? Hvem ved? Find ud af det, ved at følge med i "Hate is love" ;)

99Likes
135Kommentarer
11198Visninger
AA

11. Kap 8

Harry's synsvinkel

Ikke rettet igennem.

Jeg er ret ked af at Alex bare kysser mig, og bagefter løber ud på badeværelset. Men lige nu sad jeg med hovedet ned i mine hænder med min mor ved siden af mig, imens var Mary ude på badeværelset og snakkede med Alex. Men om hvad.. ja det ved jeg desværre ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det piner mig at hun ved hvad jeg føler, og at hun ikke gengælder det. Men hun kyssede jo med?

Jeg er så forvirret...

Ville bare ønske at hun ville fortælle mig hvad hun tænker, og hvad der forgår oppe i hendes kønne lille hoved.

Jeg gav et frustreret støn fra mig, hvorefter jeg rejste mig op. Jeg gik utålmodigt rundt frem og tilbage.

"Harry.." sagde en lille stemme hende fra døren. Jeg kiggede derover hvor stemmen kom fra, og så Alex stå der med tårer i øjnene ved siden af sin mor. "Ja?" svarede jeg stille tilbage, og kiggede på hende.

"Kommer du lige" spurgte hun stille. Jeg nikkede hurtigt og gik hen til hende. Vi gik ud på badeværelset, hvor hun lukkede døren efter mig.

Frækt.

Det er ikke tid til at være pervers eller sjov nu, Harry

Må nok heller give min hjerne ret..

"Hør Alex.. Hvis du vil snakke med mig for at sige at du ikke føler noget for mig. Så gør det hurtigt. Så det gør mindre ondt. Jeg kan ikke gå og vente på at du tager dig sammen til at fortælle mig hvad du føler.." "Harry.." sagde hun, men jeg afbrød hende. "Nej Alex.. Du ved jeg kan lide dig. Jeg har aldrig haft den her følelse før, når jeg ser en pige. Ja jeg har haft et par kæreste, men jeg har aldrig følt sådan.." jeg blev afbrudt af nogle læber blidt ramte mine. "Tier du stille nu" Hviskede hun og var kun cirka 1 cm fra mine læber.

"Jeg burde snakke noget mere" mumlede jeg stille med et lille smil på læben. Hendes søde latter fyldte rummet.

"Men Harry... Jeg skal fortælle dig noget" sagde hun pludselig og trak sig væk fra mig. Hvad vil hun nu sige? At hun ikke gider at være sammen med mig?

Jeg kiggede afventede på hende. Hun åbnede munden, og med det samme kunne jeg allerede se at nogle tårer pressede sig på.

***

Jeg sad og kiggede på hende, og kunne ikke undgå at have lidt tårer i øjnene. Hun havde lige sat og fortalt mig hele historien med hende gamle kæreste Josh. Havde jeg vidst hvad der var sket, havde jeg aldrig pressede hende til at fortælle mig hendes følelser.

Jeg lagde mine arme om hende. "Det hele skal nok gå" hviskede jeg stille i hendes øre, imens tårerne trillede ned af hendes kinder.

"Jeg er bare så bange for at miste igen. Jeg ville ikke kunne klare det" hulkede hun imens jeg krammede hende tæt ind til mig.

Jeg kan godt forstå hende. Jeg mener, hun har mistet en af de personer der betød allermest for hende.

"Jeg forstår dig godt. Det kan godt være at det her lyder lidt hårdt. Men det er bedst hvis du prøver at glemme hvad der er sket. Jeg ved det lyder hårdt, for man kan ikke bare glemme en person der betyder så meget for en, så hurtigt. Men du skal vide, at lige meget hvad der sker, så vil vi alle sammen være her for dig. Og jeg er 100% sikker på at selvom Josh er død, så ville han ikke altid være væk. Han ville nemlig altid være her" sagde jeg og pegede på der hvor hjertet sidder.

Jeg har rigtig ondt af hende. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for selvom det nok lyder ret vildt. Så tror jeg at jeg elsker hende. Jeg føler bare noget, som jeg aldrig har følt før.

"Aww Harry. Du må aldrig forlade mig" sagde hun og fik tårer i øjnene, hvorefter hun krammede mig hårdt.

"Det vil jeg aldrig gøre. Og vi kan bare tage det stille og roligt. Der er ikke noget der haster" svarede hun og kyssede hende på panden, hvorefter jeg mumlede stille "du betyder så meget for mig". Jeg er sikker på at hun ikke hørte det, for hun svarede ikke på det..

***

Vi havde sådan sat ude på badeværelset, i hvad? 1 times tid.. Min mor og Mary havde været herude for at spørger om vi var okay.

"Skal vi gå ud igen?" spurgte jeg stille og smilte lidt til hende. Hun nikkede stille. Jeg rejste mig op, og gav hende min hånd så hun kunne komme op og stå.

Vi kom ind i stuen, og satte os i sofaen.

"Måske... Måske skulle vi bare tage tilbage til London?" spurgte min mor stille, og kiggede over på Mary. "Nej" skyndte Alex og sige, og kiggede på dem begge. "Hvis vi tager hjem, så føler jeg bare at jeg har ødelagt vores ferie.." sagde hun stille. Hun ødelægger overhovedet ikke vores ferie hvis vi tager hjem. Hun har det ikke for godt, så jeg kan godt forstå min mor og Mary.

"Skat.. Du ødelægger ikke ferien" Sagde Mary og kiggede på hende. Da hun havde sagt det, så det ud til at Alex slappede lidt mere af. "Men jeg vil ikke hjem.." svarede hun, og rejste sig på og gik ind på værelset. Jeg skulle til at rejse mig og gå efter hende, da min mor afbrød mig. "Harry.. Lad hende få lidt tid alene" sagde hun og kiggede på mig. Jeg satte mig langsomt ned og kiggede over på døren til værelset med et bekymret blik.

Jeg havde aldrig troet at jeg ville føle sådan her for en pige, jeg ikke kunne fordrage før..

Alex's synsvinkel

Jeg kunne ikke klare det mere. Alt med Josh kom bare frem i mit hoved, da jeg kyssede med Harry her tidligere.

Jeg føler lidt at jeg ødelægger vores ferie ved at være sådan her. Godt nok sagde min mor at jeg ikke ødelagde den, men alligevel..

Kender i godt det, når nogle siger at man ikke gør noget forkert, eller noget i den stil. Men alligevel er det som om at de faktisk siger at man gør ting forkert? Det lyder forvirret, i know..

Jeg GIDER ikke hjem.. Det hele var lige blevet så godt mellem mig og Harry, men så skal jeg ødelægge det hele med min lorte fortid.. Okay altså da jeg var sammen med Josh, var ikke noget lort, men i ved.. Det med at han døde.

Fuck hvor jeg dog hader det ord!

Altså død

 

Nå men du havde jeg lagt på værelset i noget tid, og heldigvis var der ikke kommet nogle herind. Jeg ville faktisk heller ikke have at Harry gik her ind, for jeg vil bare være alene.

Så jeg kan samle mine tanker lidt.

Jeg er så forvirret at man skulle tro det var løgn. Jeg aner faktisk ikke om jeg KAN lide Harry, eller om jeg (ved godt det lyder ondt) men bruger ham til at få mine tanker om Josh væk? Men alligevel så tror jeg godt at jeg kan... For jeg få sådan en dejlig følelse i kroppen når han holder om mig, og sådan noget.
 

Efter jeg har lagt på værelset og tænkt lidt. Jeg tror jeg tænker for meget over mit liv...

Jeg rejste mig med et suk, og gik stille ind i stuen hvor de andre sad og snakkede, men de blev helt stille da jeg kom ind. Jeg satte mig bare i sofaen uden at sige et ord. Og det eneste de gjorder var at kigge på mig. Anne og min mor kiggede med et opmuntrende blik, og Harry kiggede på min med et bekymret blik.

***

Klokken var mange, og jeg besluttede mig for at gå i seng nu. "Godnat" råbte jeg inden jeg stille lukkede døren til værelset. Jeg skyndte at tag mit tøj af, så jeg ikke skulle gøre det når Harry var herind. Jeg tog mine bukser af, og tog et par shorts på. Bagefter tog jeg min bluse af, og tog en tank top på.

Efter jeg havde fået noget nattøj på lagde jeg mig under dynen. Døren blev stille åbnet, og det var sikkert Harry der kom ind, så jeg lod som om at jeg sov.

"Alex?" hviskede Harry, efter han havde lagt sig i sengen. Jeg svarede ikke men lod stadig bare som om jeg sov. "Jeg ved du ikke sover" sagde han med et lille grin, hvorefter han trak mig ind til sig. Jeg gav et lille suk fra mig.

Jeg ville bare sove.

"Alex.. Hvis du ikke vil være sammen med mig, så sig det" sagde han stille. Han slap mig, så jeg kunne vende om mig, så jeg lå og kiggede på ham.

"Harry, det er ikke fordi jeg ikke vil.. Jeg kan godt lide dig. Men det er bare at du er den første dreng efter Josh. Og.." mere nåede jeg ikke at sige. "Tror du ikke at Josh vil have at du er lykkelig? Tror du virkelig at det gør ham glad at se dig sådan her? Alex du lukker kærligheden ude. Jeg vil have du er glad. Og jeg kan se at du ikke er glad. Giv mig en chance, og så kan vi se hvordan det går" sagde han og kiggede på mig.

Han havde ret.. Jeg lukkede kærligheden ude. Men han kan jo godt sidde at sige at jeg skal prøve at komme videre. Men så nemt er det slet ikke.. Jeg har mistet en person der betød alt for mig til døden. Og så beder han mig om at komme videre, og give ham en chance?

Ej okay, jeg ved godt han ikke mener det på den måde. Jeg ved godt at han bare er bekymret, og vil have at jeg skal være glad.

"Men hvad med alle dine fans? De kan jo ikke lide mig" sagde jeg stille. Jeg tror godt jeg vil prøve at give ham en chance. Det kan jo ikke skade at prøve, vel? "Jeg er sikker på at nogle fans godt kan lide dig. Og de skal sikkert bare have noget tid" sagde han og smilede lidt. "Jeg vil gerne prøve at give det en chance" sagde jeg endelig og smilte lidt. Han lyste op i et kæmpe smil, og kyssede mig blidt på læben. "Måske skulle vi sove" sagde jeg efter kysset.

Jeg vente mig om, så vi lå i ske. Jeg var ved at sove, da jeg kunne mærke noget køre hen over min kind. Harry var det ikke, for han arm var om mig. Jeg ved hvem det var. Det var Josh.. Han var her, det kunne jeg mærke. Jeg fik et lille smil på læben, inden jeg faldt i søvn...

_____________________________________________

Hun besluttede sig endelig for at give Harry en chance!! Er i glæde for det? Og hun kunne mærke at Josh's ånd var ved hende, for at passe på hende? Det er lidt sødt, ik?

Hvad tror i der sker næste gang? Tror i at hun kan klare alt det hate der følger med, ved at være kærester med en verdensberømt?

Nå men jeg er glad for at i kan lide den. Det betyder rigtig meget med alle de likes og favoritlister. Det er jo helt vildt hvor mange der er!

Jeg er syg, så ved ikke hvornår jeg går igang med det næste kapitel

Tusind tak til jer der læser den!!!

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...