Hate is love - One Direction (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Harry Styles og Alexandra (Alex) Miller hader hinanden med stort H. Man kan ikke beskrive deres had til hinanden. Men da Harry's mor og Alex's mor er bedste veninder og tager i sommerhus, hvor Harry og Alex SKAL med, er de tvunget til at være sammen. Vil deres had til hinanden nogensinde gå væk? Bare lidt væk? Eller vil de blive ved med at være fjender? Ligger der noget inde bag hadet? Måske lidt kærlighed? Hvem ved? Find ud af det, ved at følge med i "Hate is love" ;)

99Likes
135Kommentarer
11009Visninger
AA

5. Kap 4

Harry's synsvinkel

Ikke rettet igennem

En uge senere:

Den første uge her i sommerhuset var gået utroligt hurtig. Og mig og Alex var da blevet okay gode venner. Eller jeg håber lidt at hun ikke bare lader som om, for hun er faktisk rigtig sød. Så ja.. Jeg håber at hun ikke bare lader som om at vi er venner..

Nå men lige nu sad vi ude i haven, og Alex sad og hørte musik med høretelefoner imens hun tog sol, så hun kunne sikkert ikke høre noget hvis jeg snakkede med hende. Og når ja.. Så er der alle mulige rygter med at mig og Alex dater. Nogle paparazzier havde fået billeder af os, da vi var ude og handle, og da vi var ude og gå. Så nu går alt amok inde på twitter og alt muligt. Det her et virkelig en af de ting jeg hader ved at være kendt. Man har ikke noget privatliv, og man kan ikke være venner med nogle piger, uden der går rygter om at man dater.. "Tag et billede, det vare længere" sagde hun pludselig da jeg åbenbart havde sat og stirret på hende.

Ups..

Hun kiggede ned på sin mobil, og hendes ansigt ændrede sig fra glad og smilende til trist og lignede en der kunne græde når som helst. "Hvad er der?" spurgte jeg bekymret. Ja jeg var bekymret. Bekymret for om det var nogle der sendte hate til hende. "Ikke noget" svarede hun bare og gik indenfor. Der var et eller andet galt.. Det kunne jeg se. Jeg rejste mig og gik efter hende. Hun gik ind på værelset men lukkede døren lige i hovedet på mig. "Alex! Please luk mig ind" sagde jeg bedende og bankede på døren. Jeg kunne ikke engang hente hendes mor eller min mor, for lige nu var vi alene hjemme. "Please kom nu" sagde jeg igen og bankede. Men hun svarede ikke..

***

Jeg havde stået i snart 10 minutter og bankede på døren, men hun gad ikke at lukke mig ind. Jeg sad nu op af døren, med min mobil for at lige kigge på twitter. Jeg så Alex havde skrevet til tweet. #Why hating on me? There is nothing between me and Harry, so please stop!#, jeg trykke "favorit og retweet" og låste min mobil igen. Jeg gav et lille suk fra mig.

"Please Alex! Du skal ikke høre på dem. Du er hverken grim eller tyk... Du er smuk og slank. Please.. Det knuser mig faktisk at se alt det hate på dig" sagde jeg stille. Jeg kunne høre et lille snøft fra den anden side af døren, hvorefter jeg kunne høre hun låste op. Jeg skynde mig at rejse mig op. Døren åbnede og Alex kom frem med hel røde øjne og mascara i hele ansigtet.

Hun løb ind i armene på mig, og krammede mig hårdt. "Tak Harry" hviskede hun stille. "Du skal bare ikke høre på dem" svarede jeg stille tilbage.

Hun var faktisk ved at betyde ret meget for mig.

Hun trak sig ud af krammet og kiggede på mig. "Jeg ligner en vaskebjørn, gør jeg ik'?" spurgte hun og grinte lidt. Jeg nikkede stille og grinte med. Jeg fjernede noget af det hår der var foran hendes ansigt, og lagde det om bag hendes øre, og kiggede bare ind i hendes øjne. Jeg tog et skridt tilbage og sendte hende et lille smil. "Jeg tror lige jeg går ud og vasker mit ansigt" sagde hun stille, og gik mod badeværelset. "Okay" svarede jeg igen, og kløede mig akavet i nakken.

"Oh og Harry.. Endnu engang tak" sagde hun og smilede. Jeg nikkede bare og så forsvandt hun ud på badeværelset.

***

Mig og Alex sad og så TV, vores mødre var stadig ikke kommet tilbage, men de skulle også ud og handle stort ind.

"Vi er tilbage! Kommer i ikke ud og hjælper med at bære vare ind?" råbte min mor, ude fra hoveddøren. "Kommer" råbte vi på samme tid. Hvilkede fik os til at kigge på hinanden.. Vi rejste os og løb om kamp ud til bilen.

Lidt barnlig må man da gerne være..

"Hah jeg kom først" sagde hun og jublede. Hun er squ hurtig, hurtigere end jeg havde regnet med. "Jeg lod dig vinde" sagde jeg og prøvede at virke overbevisende. Men det virkede ikke helt.. "Helt sikkert" sagde hun og kiggede på mig med et blik, jeg ikke kunne tyde. Min mor gav mig to poser som jeg gik ind med. Hvorefter de alle kom ind med en pose hver.. "Er der mere derude?" spurgte jeg.. "Nej, men du kan gå ud og låse bilen" svarede min mor og gav mig bilnøglerne. Jeg gik ud til døren og låste bilen. Man kan jo bare låse den, ved at trykke på den der knap. Jeg blev stående lidt i døren, jeg havde brug for lidt luft. Det overrasker mig faktisk at der ikke er kommet nogle Directioners herhen på campingpladsen, da de jo godt vidste at jeg var.

"Hvad laver du?" spurgte en stille stemme bag mig. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke fik chok. For det gjorder jeg. "Kigger" svarede jeg stille tilbage, og sendte hende et lille skævt smil. Hun stod nu ved siden af mig og kiggede på mig. "Kan du egentlig synge?" spurgte jeg og kiggede på hende. "Jeg kan godt lide at synge, men bare ikke foran andre.." sagde hun stille og kiggede væk. "Hvorfor ik'?" spurgte jeg og kiggede forvirret på hende.

Hun sukkede lidt, inden hun åbnede munden. "Jeg ved det ikke.. Jeg har bare aldrig kunne lidt at synge foran nogle. Men jeg elsker at synge alene" svarede hun med et lille suk. Det var tydeligt at se, at det gik hende på. Jeg sagde ikke noget, men gav hende bare et karm

"Hvad laver i?" spurgte en stemme bag os. Vi begge vente os med et chok og kiggede på min smilede mor. "Snakker" svarede jeg bare. "Nå så i snakker bare, hva'? Det så ellers ikke sådan ud" sagde hun med en drillede stemme. Jeg rystede bare på hovedet med et suk og gik forbi hende.  

Pludselig begyndte min mobil at ringe. Jeg kiggede og så der stod "Liam", så jeg tog den. "Hey" sagde jeg og gik ind på værelset. Han ville sikkert høre med alle de der rygter. "Jeg ville bare lige høre med de rygter.. Er det ikke Alex?" spurgte han. Hvor er jeg god til at gætte..

"Jo, men de er altså ikke rigtige" svarede jeg med et suk. Jeg er virkelig træt at rygterne, og jeg gider dem snart ikke mere. Går snart amok.. "Hader i stadig hinanden?" spurgte han med et lille grin. Jeg kunne høre nogen i baggrunden, og det var sikkert drengene, for det lød lidt som Niall. "Niall, der er ikke mere kage.. Du spiste det sidste her tidligere" sagde Liam. "Lort" kunne jeg svagt høre ham sige, hvilkede fik mig til at grine lidt. "Så er jeg tilbage" sagde Liam og grinte lidt. "Hey hey, er det Harry? Hej Harry, hej!" kunne jeg høre en sige, og det var helt klart Louis. "Ved du hvad? Jeg tror bare jeg sætter den på højtaler" grinte Liam, og jeg gjorder mig enig i det. "Harry har du set min.." sagde jeg Alex, da hun kom ind på værelset. Men hun stoppede med snakke da hun så at jeg snakkede i telefon. "Oh undskyld hvis jeg forstyrrede dig, skulle bare lige have min mobil oplader, men den er her" sagde hun stille og tog opladeren, og gik ud igen. "Var det Alex?" spurgte Zayn. "Ja.." svarede jeg bare tilbage.

"Såååå er du begyndt at kunne lide Alex lidt?" spurgte Liam og man kunne høre at på hans stemme at han smilte lidt. "Ja men ikke på mere end venne måden" svarede jeg, og af en eller anden grund, synes jeg at min stemme ikke lyder helt overbevisende.

Spørg mig ikke hvorfor..

"Helt sikkert.. Din stemme lyder ikke overbevisende" sagde Louis med en lille grin. Jeg har lyst til at skrige lige nu.. Og tænk nu hvis hun høre det vi snakker om.. Eller hun kan jo ikke høre det drengene siger, men hun kan jo høre det jeg siger. "Louis.. Det kan jeg altså ikke" svarede jeg irriteret. Fatter de ikke noget? "Hvorfor går du så i forsvarsposition?" spurgte Niall drillede. "Det gør jeg heller ikke?" svarede jeg irriteret hvilkede bare fik dem til at grine. "Der er ikke noget galt i at være forelsket" sagde Louis.

Hvis de ikke snart stoppe, så ligger jeg på. "Det er jeg ikke.. Jeg ligger på nu. Farvel" sagde jeg og lagde på. Imens de sagde alt muligt "nej nej vent Harry" og sådan noget. Men det var for sent, jeg havde lagt på. Jeg smed mig ned i sengen med et suk. Og jeg lå præcis på samme måde som Alex gjorder den dag, vi snakke sammen om at prøve at enes.

Det passer ikke det drengene siger.. Jeg er IKKE forelsket i hende. Og selv hvis jeg var, så ville der aldrig blive noget i mellem os.

Jeg rejste mig op, og gik ind i stuen, hvor min mor, Alex's mor, og Alex sad.. "Hvem snakkede du med?" spurgte min mor og smilede lidt. Jeg satte mig med et suk i sofaen og tog mig til hovedet. "Drengene" svarede jeg. Jeg kiggede over på Alex som var helt optaget af sin computer, og hørte musik. Imens hun skrev med nogle. Hun havde et lille smil på læben, hvilkede gjorder hende ret nuttede, lol.

Jeg tog en pude og smed den i hovedet på hende, for jeg er ret sikker på at hun ikke kunne høre mig hvis jeg snakkede med hende. Hun kiggede stille over på mig med dræberblik og tog høretelefonerne ud. "Hvad er der?" spurgte hun stille. "Ville bare spørger om hvad du hørte" svarede jeg. "Du vil blive overrasket.. For jeg hører faktisk jeres musik" svarede hun og smilede. "Jeg troede at du ikke gad at høre på min stemme" svarede jeg og sendte hende til skævt smil. "Det var noget andet før" svarede hun bare.

"Skal vi gå ud og lave mad?" sagde min mor til Mary. "Jep" svarede hun, og så var de væk.

"Hvordan er det noget andet nu, end før?" spurgte jeg bare og kiggede på hende. "Fordi før kunne jeg ikke lide jer" svarede hun og bed sig i læben. Jeg nikkede bare som svar.

Hun gør et eller andet ved mig.. Det kan jeg mærke. Men hvad? Har drengene virkelig ret i at jeg kan lide hende? For det håber jeg ikke. Altså misforstå mig nu ikke.. Hun er pæn, ja. Men jeg ved ikke hvordan vi ville være som et par. En stemme rev mig ud af mine tanker.

"Hvad sagde du?" spurgte jeg forvirret, og kiggede på Alex. Hun grinte lidt. "Jeg spurgte dig om, hvad du tænkte på. Du så så koncentreret ud" svarede hun og grinte lidt. "Jeg tænkte ikke på noget" svarede jeg og prøvede at virke overbevisende. Hun kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne tyde, men noget sagde mig at hun ikke troede på mig.. "Sig det nu" sagde hun bedende og lavede hundeøjne. Jeg sukkede stille. "Jeg tænkte faktisk på dig" svarede jeg. Hendes ansigt ændrede sig fra smilede til forvirret. "På mig? Hvorfor dog det?" spurgte hun forvirret. "Det ved jeg ikke" svarede jeg.

Åh jo du gør, åh jo du gør.

Fuck nu af hjerne!

Indrøm det nu Harry.. Du kan lide hende

GÅ NU VÆK HJERNE!

"Jo du gør. Din mund siger en ting, men dine øjne ser noget andet" svarede hun og kiggede mig ind i øjnene. Kan hun virkelig se det?

"Der er mad" råbte min mor. Tak mor! Tusind tak. Du har lige redet mig fra at fortælle noget jeg ikke gider. Vi rejste os begge to, og hun gik foran mig. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge ned på hendes røv. Ja undskyld..

Men jeg må indrømme at hun har en god røv, især i det stramme bukser. Okay.. Jeg ved ikke hvad der sker for mig. Måske har drengene ret? Og hvad så hvis de havde? Jeg kan godt lade som om jeg ikke kan lide hende, ik?

Jo, selvfølgelig kan jeg det..

_____________________________________________________________

Uhhh, så Harry er blevet lidt vild med Alex? Er det bare sødt, eller hvad? Jeg synes personligt at det er rigtig sødt..

Nå men jeg håber i kan lide den, og skriv også gerne hvad i synes. Kan I lide den?

 

Oh og mange tusind tak, for de 19 likes, og 33 favoritlister! Det betyder meget for mig at i synes den er god.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...