Hate is love - One Direction (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Harry Styles og Alexandra (Alex) Miller hader hinanden med stort H. Man kan ikke beskrive deres had til hinanden. Men da Harry's mor og Alex's mor er bedste veninder og tager i sommerhus, hvor Harry og Alex SKAL med, er de tvunget til at være sammen. Vil deres had til hinanden nogensinde gå væk? Bare lidt væk? Eller vil de blive ved med at være fjender? Ligger der noget inde bag hadet? Måske lidt kærlighed? Hvem ved? Find ud af det, ved at følge med i "Hate is love" ;)

99Likes
135Kommentarer
10997Visninger
AA

4. Kap 3

Alex's synsvinkel

Ikke rettet igennem

Jeg gad ikke at "prøve" at være sød over for Harry, når han heller ikke er sød over for mig.. Kun hvis han spurgte pænt. Okay 2 sek.. Måske er det faktisk min skyld at vi er så meget uvenner, som vi er nu. For i starten var Harry faktisk rigtig sød ved mig og han inviteret mig også ud. Men jeg afviste ham ikke lige på den sødeste måde, så måske er det derfor at han også hader mig? *Suk*

Altså det er faktisk ikke fordi at jeg ikke vil prøve at være "venner" med Harry, men det er bare som om at når han er i nærheden af mig, så bliver jeg bare sur.

Spørg mig ikke hvorfor, okay?

For jeg aner det ikke selv.. Tror det er pga. han skæve smil, og at han tror han kan få alle. Får kvalme af det.. Nå men lige nu lå jeg så i sengen, på maven.

Vigtig detalje..

Og jeg fik bare den største trang til at skrige af frustration, og af vrede. Jeg kunne dræbe lige nu. Døren blev åbnet og lukket igen. Jeg kunne mærke at en satte sig i sengen med et suk. Og hvis jeg ikke tog med fejl af sukket, så var det ham..

Oh og ham er Harry, bare lige så i ved det.

Okay er du dum Alex? Selvfølgelig ved de hvem han er.. Tænk Alex, tænk dig lidt om.

"Hvad vil du?" mumlede jeg ned i puden, og jeg er ret sikker på at han ikke kunne forstå hvad jeg sagde, da han grinte lidt. "Sig det lige igen... Jeg forstod ikke hvad du sagde" svarede han efter noget tid. Hvad sagde jeg? Han forstod det ikke... Men han forstår jo heller ikke ret meget. "jeg sagde... Hvad vil du? Er du ved at være døv eller hvad?" spurgte jeg ejede mit hoved lidt. "Jeg kom for at snakke med dig.." sagde han og kiggede på mig. Snakke med mig?

Wow den var ny...

"Og hvorfor så det?" spurgte jeg uforstående og kiggede mærkeligt på ham. "Jeg har tænkt lidt over de din mor sagde, og.." mere nået han ikke at sige, før jeg afbrød ham. "Wow har du tænkt? Den var jo helt ny" sagde jeg og klappede i hænderne. "Gider du godt lige at lade mig tale ud?" spurgte han irriteret og kiggede på mig med seriøse øjne. Jeg gjorder så tegn til at han kunne snakke videre. "Og jeg tænkte at vi i det mindste bare kunne prøve at enes med hinanden.. Uden skænderier, for vores mødres skyld" sagde han og kiggede på mig med bedende øjne. "Godt nok har vi ikke dierakte sagt til hinanden at vi hader hinanden, men jeg fornemmer lidt at det gør vi.." sagde han lidt efter. Det er faktisk løgn.. Jeg sagde til ham den dag han spurgte om jeg vil gå ud med ham, at jeg hadet ham.. Men shh, det siger vi ikke til nogen. "Okay fint.. Jeg kan prøve at lade som om jeg ikke hader dig" sagde jeg og kiggede på ham, og han kiggede på mig med et mærkeligt blik. "Hvad? Jeg sagde da at jeg ville prøve at lade som om jeg ikke hader dig.." sagde jeg og kiggede på ham på samme måde som han kiggede på mig.

"Du er ikke normal... Men okay, er da glad for at du prøver" sagde han og blinkede, hvorefter han stille skubbede til mig. Seriøst? Hvad fuck sker der for den dreng? Det ene øjeblik hader han mig, og kan næsten rive hovedet af mig, og det andet øjeblik er han helt sød.. Hmm, lige meget.

*Bum* og han lå på gulvet.. Så kan han lære det. "Av.. Hvad skulle det til for?" spurgte han og lå og ømmede sig på gulvet. "hallo.. Du skubbede til mig, så må jeg vel også skubbe til dig. Jeg troede bare du var meget stærkere, så du ikke ville falde ned" sagde jeg og kunne ikke holde mit grin inde. "Haha årh du er altid så sjov Alex.." sagde han, men man kunne tydelig høre at det var ironisk ment. Hvorefter jeg fik en pude i hovedet...  Jeg smed puden tilbage på gulvet, hvor han stadig lå.

"Ligger du godt dernede, eller hvad?" spurgte jeg og kiggede ned på ham. Han skulle til at sige noget med jeg afbrød ved at snakke igen. "For hvis du gør, kan du så ikke bare ligge der og sove i nat?" spurgte jeg.. Altså hvis han ligger godt, kan han da ligesom bare sove der den næste måned, ik? Det ville jeg ikke have noget imod, for så havde jeg en dejlig seng for mig selv. "Altsåååå... Man ligger ikke dårligt, men jeg har fået ondt i ryggen.. Såå tror bare jeg sover i sengen" sagde han og kiggede på mig.

Pis og lort! Tis og møg >:-(

"Lort" sagde jeg stille, men jeg tror stadig han hørte det. "Hvad sagde du?" spurgte han og kiggede på mig med et uforstående blik. "Hvad? Jeg sagde da ik' noget.." Sagde jeg og prøvede at virke overbevisende. "Joooo du gjorder" svarede han og smilede lidt.

Wow han smiler til mig!! Det er ellers ikke ret tit han gør det... Men nu har vi så også lovet hinanden at vi skal prøve at være "venner".

Han begyndte at totalt stirre på mig, og det endte med en stirre konkurrence. Døren åbnede men ingen af os kiggede over på døren, da vi havde for travlt med at lave stirre konkurrence. "Jeg ville bare spør..." "Shhhh" sagde både mig og Harry på samme tid. "Stirre konkurrence" sagde vi på samme tid. "Øh o-okay.. Så går jeg bare igen" sagde Anne og gik.

"OKAY OKAY! Du vinder. Jeg kan ikke holde øjnene åbne så lang tid. Hvordan kan du det?" sagde Harry og begyndte at gnide i sine øjne. Pfff.. Jeg kunne godt holde dem åben i endnu længere tid end det her.. "Fordi jeg er awesome" svarede jeg bare. "Helt sikkert" svarede han.. Han rejste sig op og gik hen til spejlet, for lige at ordne hans hår.

Okay jeg følger altså ikke ALLE hans bevægelser.. Da han lige havde sat hans hår "ordenligt" lagde han sig igen ned på gulvet. "Du får 100kr hvis du sover på gulvet" sagde jeg og kiggede på ham. Jeg dejede stille sit hoved så han så på mig. "Nej.. Jeg sover ikke på gulvet Alex" sagde han.

Seriøst?

Kan man nu ikke bestikke ham? Jeg brækker snart hans nakke.. Men jeg tror bare ikke at alle de der Directioners vil blive helt vildt glade for mig. "Ej kom nu please?" sagde jeg bedende og kiggede på ham med hundehvalpe øjne. Han sukkede stille. "Okay fint" sukkede han. Mener han virkelig det? "Mener du det?" "nej" svarede han. Jeg sukkede stille.

Jeg lå lidt i mine egne tanker, da jeg kom i tanke om at jeg ikke har kigget ud på den her campingplads noget ting ting. Jeg rejste mig op, og gik hen til døren. "Hvad skal du?" mumlede en stemme nede fra gulvet. "Bare ud og gå lidt rundt" svarede jeg og gik ud for at tag mine sko på. Jakke behøver jeg jo ikke, da det jo er lidt varmt.

***

Jeg havde gået lidt rundt i omkring 10 min eller sådan noget, da jeg hører en løbe på gruset på vejen, og kaldt på mig. Jeg vente mig om og så Harry kom løbende. "Alex" sagde han, da han kom hen til mig. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt af ham, da det så så sjovt ud. "Hvad?" spurgte jeg, da han havde fået vejret igen. "Hvorfor ventede du ikke?" spurgte han og prøvede at kigge såret på mig. "Øh hvorfor skulle jeg?" spurgte jeg uforstående.

Ja, jeg ved godt at vi skulle prøve at lade som om, at vi ikke hader hinanden. Men nu da vores forældre ikke er i nærheden, skal vi vel ikke lade som om? Jeg føler mig lidt ond.

Badass..

"Fordi jeg gerne vil gå med dig" svarede han og smilede et charmerende smil. Bare fordi jeg ikke kan lide ham, så kan jeg vel godt synes at han er lidt charmerende, ik? "Så kom" sagde jeg og gik videre. "Hvor går vi hen?" spurgte Harry efter noget tid, hvor her var stille. Ja hvor er vi egentlig på vej hen? Jeg går bare, og har Harry efter mig som en lille hundehvalp. "Aner jeg ikke.. Jeg går bare" svarede jeg med et lille grin.

Vi kom hen til en lille sø, hvor der også var en legeplads. Nogle små børn løb rundt og leget. Jeg elsker børn, og vil også gerne have det en dag. Meeeeeen, det er lige tideligt nok..

Vi gik hen til søen, og der var lidt galt. Og så god som Harry er til at stå på sine ben, glider han.. Og så ond som jeg er, flækkede jeg af grin. "Haha det er rigtig sjovt. Hjælp mig lige op" sagde han og rakte mig sin hånd, hvilkede jeg ikke skulle ha' gjort. For da jeg tager hans hånd river han mig ned i søen. "Haha, se nu er det sjovt" grinte han. Okay faktisk grinte han ikke.. Han flækkede af grin. Jeg slog ham hård på overarmen, hvilkede bare fik ham til at kigge op mig med et blik, der sagde Var-det-det-bedste-du-kunne-helt-ærligt-min-bedstemor-slår-hårdere-end-dig. Hvilkede bare fik mig til at slå ham igen. OG DEN HER GANG, ømmede han sig.

Hævnen er sød, Harry Styles.

***

Vi gik gennem hele den der campingplads/sommerhus ting ting, i vådt tøj.. Og jeg fryser nu. Godt nok var Harry så sød at give mig hans jakken, men han er jo ikke så klog at tænke på at den også er våd.

"Vi er tilbage" råbte jeg gennem huset. Vi tog vores sko af udenfor, da der ligesom var en hel sø i dem. "Hvad er der sket?" grinte min mor og kiggede på os. Anne sluttede sig til grine med min mor. "Hr klodsmajor kunne ikke stå på sine ben henne ved søen, og var så dum at trække mig med ned" sagde jeg og gav Harry dræbeøjne. "Det passer faktisk ikke.. Du skulle hjælpe mig op, men jeg var bare så klog at trække dig ned" sagde han, og gik indenfor.

***

Jeg havde nu været i bad og fået noget tørt tøj på. Lige nu var Harry i bad, mor og Anne var ved at lave mad, og jeg sad bare og så noget TV. Jeg sad og så Disney Channel, lol.

Jeg elsker det, okay! Don't judge me..

"Hey" sagde Harry da han kom ind i stuen. Han havde en T-shirt og et par joggingbukser på. Hans hår sad helt rodet, og han så faktisk ret cute ud, lol

"Hey" svarede jeg. Min mobil begyndte ringe. *Jessica* stod det. Jeg sukkede stille. Jeg gider virkelig ikke at snakke med hende lige nu. For jeg ved hun siger alt muligt med at hun vil have at jeg skulle komme med til festen og alt muligt. Jeg sukkede igen og tog den så. "Hej" sagde jeg stille. "Heeey, jeg ville virkelig ønske at du kunne komme med til festen. Vi savner dig alle sammen" sagde hun med en trist stemme.

Jeg havde ret..

"Ville også ønske jeg kunne komme med.." sagde jeg stille. Jeg kunne mærke at Harry kiggede over på mig. "Men jeg bliver nød til at smutte nu.. Der.. der er en kalkun der løber rundt i vores stue. FARVEL" Sagde jeg hurtigt og lagde på. Jeg tog mig for hovedet og sukkede. Hvor ville jeg gerne med. "Hah god undskyld til at lægge på" grinte Harry.

I know, Harry

Jeg nikkede bare og grinte lidt. "Gad du ikke at snakke med hende?" spurgte Harry nysgerrigt. Jo det var jo derfor jeg kom med en dårlig undskyld, om hvorfor jeg blev nød til at gå. "Nej.. Jeg orkede ikke at høre på hendes snak om den fest i aften" sukkede jeg. Men alligevel ville jeg faktisk ikke af sted. Jeg var træt, og kunne bare sove i 100 år. "Der er mad unger!" råbte Anne.

Unger? Seriøst? Endnu en grund til at sukke. Jeg rejste mig op, og gik ud i køkkenet hvor der var dækket bor. Vi skulle have nogle bøffer.

***

Efter vi havde spist, gik mig og Harry ind i stuen og så en film. Imens mor og Anne gjorder rent. Men mine øjne ville åbenbart ikke holde sig åbne, og jeg faldt i søvn op af Harry.

Harry's synsvinkel

Mig og Alex sad og så film. Eller jeg så film og hun lå op af mig og sov. Normalt ville jeg blive irriteret over hende. Men faktisk så havde jeg ikke noget imod det. Jeg nød faktisk på en måde at hun lå op af mig. "Vil i have nogle chips?" spurgte min mor, da de kom ind i stuen. "Shhh" tyssede jeg på dem. "Sover hun?" hviskede Mary stille. Jeg sagde ikke noget men nikkede bare. Jeg kiggede på klokken og fandt ud af, at vi faktisk havde spist ret sent. Klokken var allerede 21:30.

Jeg kunne mærke mine øjne blev tunger og tunger. "Skat.. Hvorfor går i ikke i seng? Det har været en lang dag, og i ser trætte ud" sagde min mor og smilte. Hun var nok endelig glad for at vi kunne enes, lidt. Jeg nikkede og tog Alex op i mine arme. Jeg fik hen mod værelset, åbnede døren og gik hen til sengen, hvorefter jeg stille satte hende. "Alex. Du bliver lige nød til at vågne, så du kan komme under dynen" sagde jeg. Hun vågnede langsomt.

"Vender du dig ikke lige om imens jeg skifter?" mumlede hun. Jeg vente mig om. Og ventede eller bare på at jeg måtte vende mig igen. "Bare vend dig om" sagde hun. Da jeg vente mig om, lå hun allerede i sengen og puttede sig med dynen. Det så faktisk ret sødt ud. Jeg tog min T-shirt af, og beholdte joggingbukserne på. Jeg lagde mig under dynen og lukkede øjnene. "Harry?" mumlede en stemme, bedre kendt som Alex. "Mmmh?" mumlede jeg stille. "Jeg ville bare sige godnat" hviskede hun. "Godnat Alex. Sov godt" svarede jeg, og kunne ikke undgå at smile lidt. "I lige måde" svarede hun. Og før jeg viste af det. Sove jeg..

_______________________________________________________

Endnu et kapitel. Det blev måske lidt langt.

Skriv gerne hvad i synes om den, og om der er noget jeg skal gøre bedre. Det ville nemlig betyde rigtig meget for mig.

Og så vil jeg ellers også lige sige tusind tak, for de 13 likes og 22 favoritlister.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...