Blomstring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2013
  • Opdateret: 23 nov. 2013
  • Status: Igang
2 unge mennesker møder hinanden og kærligheden i en meget tidlig alder. Følges ad mod de voksnes verden med alt hvad det indebærer.
Stærkt bundet sammen, - som sjælevenner. Men også af blodets bånd.
En anderledes, fængende men også sandfærdig historie.

4Likes
6Kommentarer
350Visninger
AA

6. Den store dag.

          Guld lærreds dragt med et sort elastikbælte, sorte ballerinaer. Mit skulderlange lyse hår udslået, mascara og lidt læbestift, som jeg dog hurtigt fjernede igen. Det var vist for meget.

           Joe, jeg synes nok, jeg havde gjort det godt. Jeg mente ikke, jeg før havde set så pæn eller måske snare smart ud.. I skolen gik man jo i store sweatshirts og cowboybukser, - også pigerne. Vi skjulte vore former (stort set umuligt for mig), for vi blev drillet, hvis man kunne se eksempelvis brysternes form.

           Jeg var godt tilfreds.. Så nu var det tid til at kigge ud til de andre. Jeg havde godt hørt lidt hurlumhej derude, men havde været for optaget af mit eget til at tage mig af det.

           Mor var i vildrede. Far forsøgte med rolig stemme at berolige hende. Fortælle hende, at hun var dejlig og god nok, uanset hvordan hun så ud. Men hendes blik fortalte, at hun ikke var overbevist.

           Jeg besluttede at kigge ind til Lilli, for lige at checke, at hun nu også var præsentabel. Det var jo en stor dag, - for mor, - og for mig. Og gisp! Hun var IKKE præsentabel. Lilli havde fået samme fabelagtige ide som jeg med mascaraen. Og hun havde vist ikke øvet sig.. Hun så herrens ud og enorm cute på samme tid. Men der skulle handles hurtigt. Så af røg det.

           Siddende på bagsædet af bilen, hørte jeg far give stille råd til mor om at være sig selv. Hendes kropsholdning fortalte mig, at hun var uhyre anspændt. Og det gav ikke ligefrem mod til mig, som nu også var begyndt at blive rigtig nervøs.

          Da vi kørte op mod familiens lille røde hus, som lå umiddelbart tæt op af andre små røde huse, blev jeg pludselig ramt af et stik af fortrydelse. "Hvad laver du dog her Laura?" - tænkte jeg.. Og så: "nå ja, vi er bare ude for at møde mors familie, - ikke andet". Der var nogenlunde ro på igen.

          Inden vi kom helt frem til huset, kom to mænd hen mod huset - bærende på nogle stole. En helt lyshåret og en helt mørkhåret. Begge med krøllet hår. Der gik nogle sekunder, før jeg så, at den bagerste - mørkhårede var Loke. Ihh du milde.. Han var sgu da ikke en dreng. Han var lige så høj som den anden, og lige så muskuløs, hvis ikke mere. Jeg krympede mig lidt over de ideer og tanker, jeg havde haft om ham. Hvad dælen havde jeg gang i?

         Nu var jeg ikke kvinde mere, - nu var jeg pige igen. Jeg modstod trangen til at forsøge at gnide mascaraen af..

         De to så ikke bilen, og det gav os mulighed for at sidde et minut i bilen, inden vi sted ud og gik frem mod døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...