Den hvide tåge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

1. den hvide tåge

Jeg gik ind i tågen, på vej hjem fra skole. der så jeg, en mørk skikkelse. Der stod en pige med mørk hår, blod løb ned af hindes lange hvide kjole. Jeg skælvede ved tanken om, at jeg viste hvem hun var. Det var den pige der døde for mange år siden, i en bil ulykke. Hun kom tætter og tætter på, hendes øjne var helt sorte. Jeg kunne ikke røre mig, men pludselig fik jeg revet mig fri. Jeg løb ,så hurtigt jeg kunne. pigen fulde efter mig, den mørke pige råbte efter mig. Hvor skal du hen Vanessa. Jeg vente mig om, den stemme havde jeg hørt før men viste ikke hvem det var. Jeg råbte til den mørke pige, hvorfor løber du efter mig. Den mørke pige råbte tilbage, jeg vil sluge din sjæl, så jeg kan blive menneske igen. Vær gang jeg vente mig om for, at se hvor lang hun var fra mig kom hun tætter og tætter på. Lige pludselig var hun, lige foran mig. Hun sagde til mig, at jeg aldrig ville slippe af med hende. Jeg skreg og vente mig om, jeg lukkede mine øjne og nev mig i armen, hun var væk. Jeg gik langsomt hjem, der så jeg min mor og den mørke pige der stod og var ved at kvæle min mor. Den mørke pige sagde til mig jeg sagde jo du ikke kunne slippe for mig Vanessa. Men så sagde min mor at jeg skulle løbe, jeg sagde det nytter ikke at løbe mor hun løber bare efter mig. Du rør ikke min mor, sagde jeg til den mørke pige. Men der kom min far, han stod med en pistol og han skød den mørke pige. Hun var væk igen men kort tid efter, da vi var gået ind i stuen stod hun der foran fjernsynet. Jeg sagde jo at i ikke, kunne komme af med mig er det så svært at forstå, for det syntes jeg ikke. Hun kiggede over på en vase, pludselig sprang den i luften glasskår over det hele. Jeg blev ramt flere steder, små sår var over det hele. Min far gik over imod hende, prøvede at slå ud efter hende, men vær gang at han prøvede undvigede hun ham. Som om at hun vidste, hvad han ville gøre. Pludselig sagde hun noget mærkelig, hun blev til en skygge og hoppede ind i min far. Min fars øjne blev helt sorte, han gik til angreb på os. Han prøvede at skyde os, slå os med alle mulige ting. Min mor løb over imod ham, råbte skat jeg ved at du er derinde kæmp imod hende, du er stærkere end hende. Han lyttede ikke efter, det var kun den mørke pige tilbage derinde. Alt håb var ude for ham, men så gik han udenfor, hoppede ned i floden. Hun fløj ud af ham, han kom tilbage til sig selv, men det var for sent strømmen var for stærk. Han slog hoved ned i en sten, han døde. Mit hjerte græd indeni hun kom tilbage, med en grinende latter. Når savner du din far, eller skal jeg også dræbe din mor. Nej aldrig jeg tog min fars sværd, stak det lige ind i maven. Men det gjorde ikke rigtig noget, min mor sad på gulvet og græd. Hun kunne ikke klare mere, men så kunne jeg huske et eller andet, fra skolen med at hvis man sagde et eller andet ,så forsvandt alle djævle der var nær en. Okay det er værd, at prøve hundis gerantis duarmis kilops. Den mørke pige råbte neeeeej, det gjorde du ikke, hun forsvandt i et mørkt hul. Alt blev godt igen, eller næsten min far var stadig død men mig og min mor levede lykkeligt til vores dages ende

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...