Glaskuglen

"Slagende havnede hvor han kunne ramme. Jeg lukkede af for det fysiske der skete mod min krop, jeg lukkede mig inde i en glaskugle. Lod ham ikke ramme mit sind".
Hovedpersonen i "glaskuglen" møder en sommer en helt speciel mand, der senere skal vise sig at forandre hendes liv. Naivt indgår hun et forhold med denne mand, bliver afhængig af ham. Selv når han gør hende fortræd. Hun lukker sig sammen. Hun lukker sig inde i sin glaskugle for at beskytte sig selv. Mod ham. Hun er besat af ham.
(Denne novelle er ikke autentisk)

1Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

2. Jaderingen

Flammerne snor sig mellem hinanden i hidsige ryk. Jeg lader mig glide ned i den slidte velourstol, der står foran den murede kamin. Strækker mine kolde hænder henimod de graciøse flammer. Mine øjne følger hver af deres bevægelser. Jeg er som forstenet, de brænder sig ind i mit sind. Deres orange skær, deres varme, deres knitren. Mine øjne viger et øjeblik fra flammerne, og mit blik falder på den.  Den føles varm på min kolde hånd, nærmest brændende. Jeg river ringen af, og holder ved det kolde guld. Lader min silkebløde fingerspids kærtegne den flaskegrønne jadesten, men trækker hurtigt fingeren til mig. Den brændte mod min hud. Jeg vender og drejer den genskæret fra ilden, lader min finger søge efter den lille indskrift. 14/05. Aldrig mere. Beslutsomt krammer jeg hårdt hånden rundt om den lille ring. Jeg mærke dens skarpe kanter mod min bløde hud. Til sidst åbner jeg hånden op, og kaster den ind i flammerne. Langsomt begynder den at smelte imellem de grådige flammer. Jeg ville ønske jeg kunne vågne op, at jeg kunne vende ryggen til. Men mine øjne fokuserer stædigt på jaderingen. Til sidst lukker jeg øjnene, men kun for at tænke på ham en sidste gang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...