Teddy

Dette er en kort, kort novelle(fristil) jeg skrev i Dansk, den SKULLE kun være 1 side så det er derfor den er så kort.. Den handler om den lille dreng, som hedder Tom, der skal på et lille eventyr for at redde sin bamse, Teddy, som er blevet sat op på den øverste hylde.
(Tegning illustreret af mig)

2Likes
1Kommentarer
254Visninger

1. Teddy

Teddy


”Kom Teddy, lad os lege flyvemaskine!” råbte Tom begejstret, spredte armene, løb rundt imellem alt legetøjet og lavede en sprudlende lyd. Teddy rejste sig trofast op, svarede: ”Mon ikke!” og begyndte at efterligne Tom. Alle de andre børn i den lille børnehave, var travlt i gang med deres egne lege og fantasier, så de havde slet ikke tid til at ligge mærke til, at en teddybamse løb rundt og legede flyvemaskine.


”Bang, bang, bang!” råbte tom pegende foruroligende på Teddy med en fingerpistol, mens Teddy desparat fløj videre og undveg skuddene så godt han kunne.
”Arh, jeg er ramt! Brhhhhgdffff...” Sagde Teddy og fløj ned og lagde sig på jorden.
”Åh nej! Førstehjælp! Teddy, du er ikke død endnu!” Skreg Tom og trykkede hist og pist på bamsens krop, da han ikke helt vidste hvordan førstehjælp foregik.
Men bamsen spillede så død, som var den en hver anden bamse.
”Teddy hold nu op, du er genoplivet!”
Tom mærkede en kæmpe hånd der lagde sig på hans skulder, og han så straks op. ”Så, så. Skal du ikke lege sammen med de andre børn, Tom?” Sagde den uhyggelige dame med en lidt for sukkersød stemme, og et alt for uhyggeligt smil, i hvert fald efter Toms mening.
”Nej. De er alle sammen så kedelige. Mig og Teddy leger sammen! Så du ikke...” Svarede han men blev afbrudt: ”Nej Tom, det så jeg ikke. Det er en bamse.”

”Ja! Men han er ikke hvilken som helst bamse! Teddy rejs dig!” Svarede Tom smilende.
Pædagogen sukkede, ”okay... du får det som du vil have det, Tom”sagde hun og gik.
”Men vent! Jeg nåede jo ikke engang... Teddy. Hvad laver du?” Sagde Tom og vendte sig, da han mærkede den velkendte bamsehånd prikke han på skulderen. Teddy blinkede til ham og tilføjede: ”Taget, du er den.”

”Og så gik Barbie ud for at købe tøj. Og Ken gik med.” Melanie førte dukkerne med de små hænder, hvorefter hun så over på ”den mærkelige dreng”, Tom. Alle kaldte ham det. Det var altid hans bamses skyld, for ting han havde gjort, og han legede aldrig med andre end den. Og dog var de vel alligevel lidt ens, for Melanie blev også kun sjældent inviteret til at lege med nogen af de andre. Og hvis hun gjorde, var det vidst alligevel kun fordi de ville have fat i hendes dukker.


Hendes kæreste eje, lidt ligesom Teddy var Toms kæreste eje. Det kunne hun godt sammenligne. Så hun forstod ham vel godt, men blev hun så kaldt ”den mærkelige pige”? Det håbede hun ikke var tilfældet.

Tom løb fnisende rundt, syngende: ”Du kan ikke fange mig, du kan ikke fange mig!” styrende lige mod hvem ved hvor mange bøtter maling. Han var allerede tæt nok på, så det svært at stoppe selv hvis han satte farten ned med det samme. Men som den godtroende lille dreng Tom var, troede han da bare han kunne undvige med et sving.
BANG! Og der var maling overalt. Tom var blevet til et menneskeligt trafiklys, mens Teddy var blevet fuldkommen lyserød. Al larmen blev erstattet med hvisken og tisken om ”den mærkelige dreng”. To af pædagogerne styrtede ud, og sukkede højlydt da de opdagede hvad der var sket.
”Tom.. Hvad har du nu lavet?” spurgte den ene og rystede sagte på hovedet.
”Jamen.. Teddy... Vi.. Vi legede fangeleg!” Svarede han og så op på dem, med de sødeste hundeøjne han kunne fremstille.
”Nu er jeg ved at være godt træt af dig og dine undskyldninger!” Sagde den anden og tog den lyserøde Teddy. ”Nu går jeg ud og vasker den her, og så kan du få den tilbage når dagen er omme!”
”Og du, du kommer med mig!” Sagde den ene og trak Tom ufrivilligt ud på badeværelset, mens hun mumlede: ”pokkers hittebarn. Og klokken er kun 8!”

Tom havde siddet og gloet bedrøvet op på den øverste hylde, i over en time, hvor stakkels Teddy sad, mutters alene. En pige kom tøvende gående over imod ham. ”Øhm.. Har du bare tænkt dig at sidde der hele dagen?”
Tom reagerede ikke.
”JEG SAGDE; HAR DU TÆNKT DIG AT SIDDDE DER HELE DAGEN?” Råbte hun så.
Tom vendte sig straks, ”Woah! Jeg hørte dig ikke, undskyld.” Svarede han og rejste sig. Han var lige præcis højere end hende.
”Altså, der er ikke så meget andet jeg kan gøre, jeg ved ikke med dig, men jeg kan altså ikke nå helt derop.” Sagde han og pegede frygtsomt op på hylden.
”Tjohh.. jeg ved godt hvordan man kommer derop.” Sagde hun listigt med et blink i øjet.
Tom lavede store øjne, ”gør du?! Men... Du er jo en pige!”
”Jeps, og hvad så? Jeg fortæller det, men så skylder du mig også! Forresten jeg hedder Melanie.” Sagde hun og gav ham det sødeste smil, hvorefter hun lavede et kast med sit gyldne hår.
”Hør her. Vi skal bruge en stige ik'? Og så....” Og dermed lagde de sig en plan.

Det var lykkedes dem at snige sig ud i baghaven, hvor der lå en stige. I hvert fald efter Melanies intruktioner. De havde fundet stigen. Nu var der bare lige ét problem. Den var tung, i hvert fald for et par seksårige.
”Tom, du er stærk, prøv at se om du kan løfte din ende!”
Tom nikkede alvorligt. Han tog fat om jernhåndtaget og lagde alle kræfterne i. Den blev løftet mere eller mindre 10 cm over jorden, men bare fordi han kunne, betød det jo ikke at hun kunne. Hvilket beviste sig at være rigtigt.
Melanie kæmpede virkelig, men kunne kun få løftet den et par cm. De måtte trække eller skubbe den i stedet. Så de besluttede sig for at gøre begge dele. Tom trak, og Melanie skubbede. På den måde fik de den hurtigt bragt hen til bagdøren, men hvordan skulle de komme ind med den uden at blive opdaget?

De åbnede forsigtigt døren, og alle hovederne blev drejet mod dem.
”Hvad har I der, under det sorte tæppe?” lød det fra en af børnene, hvorved der rejste sig en masse larm. Melanie førte en finger op foran sin mund og gnubbede sig på maven. Straks blev der helt stille, udover et par der skulle forklares hvad hun mente.

”Hvor er pædagogerne?” Spurgte hun.
”De har... ehm... møde, hihi!” Svarede en af de mindre piger, og Melanie nikkede ”godt!”
Melanie tog tæppet af og sagde: ”Ja, jeg ved godt der er ikke noget slik men der er noget på den øverste hylde! Hvis I hjælper med at rejse den her stige op, så får I noget!”
Straks kom en masse børn og hjalp med at rejse stigen og Tom hviskede hurtigt til Melanie: ”Hvordan kan du være så klog?”
”Ja.. Jeg er jo bare en pige.” Svarede hun og gik op ad stigen til den første, og nederste hylde.
Tom fulgte efter og skævede op til Teddy, som blot gav ham et sørgmodigt smil. Hvilket fik ham til at skynde lidt på Melanie.
”Jeg kan ikke gå hurtigere dit fjols, ellers falder jeg.” Vrissede hun af ham.
”Nej, nej, men..” stammede Tom.
”Men og men, gå nu bare.”
Tom fik de små børn til at flytte rundt på stigen, når de skulle bruge den i de forskellige sider, for man vil jo gøre alt for slik!
Og bim, bam, bum! De befandt sig på den øverste hylde.

Teddy smilede glad og gav ham et kram, ”lad os komme ned herfra” sagde han og viftede med et par stykker slik han havde fundet deroppe.
Tom skulle lige til at gå ned, da Melanie tog ham på skulderen og sagde:
”Tom, jeg kan godt se det. Han er faktisk virkelig!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...