Diamanter

Hun vil ikke mere. Hun er træt. Hun har bestemt sig for at det skal være slut. Så nu står hun midt på vejen, og venter på den næste bil.

0Likes
0Kommentarer
158Visninger

1. Diamanter

Regnen siler ned. Det har den gjort hele aftenen. Hun står midt på vejen. Der er helt mørkt. Den smule lys der er, kommer fra en gadelampe nogle hundrede meter væk. Hun står i sin hvide kjole. Bare fødder.
Hun ved ikke præcist hvor længe hun har stået sådan her. Og hun er ligeglad.
For første gang er hun ligeglad med tiden. Hvor længe har hun stået her? Hvor længe skal hun stå sådan? Hun skænker det ikke en tanke. Det er første gang hun lever i nuet. Det er første gang hun slapper rigtigt af. Står bare og mærker regnen skylle ned over hende. Mærker den bidende kulde i hendes fødder. Men hun er ligeglad. Hun behøver ikke at tænke på om hun bliver syg i morgen. For hvis alt går som planlagt, så bliver der ingen i morgen.
Hun kan mærke hvordan regnen falder på hende. Løber gennem hendes hår. Over hendes ansigt. Og ned ad kjolen. Det hvide stof er gennemblødt. Hendes tåre blandes med regnen. Løber ned på hendes bryst. Og efterlader små sorte stænk på kjolen.
Hun lukker øjnene et øjeblik. Lader alt omkring hende forsvinde. Hun ville ønske at det ikke behøvede at ende sådan. Men hun vil have fred. Hun vil have ro. Hun ønsker sig intet højere end en smule ro i sjælen. Hun holder ikke ud at leve på denne måde. Så nu giver hun slip. For første, og sidste, gang. Og får evig ro.
Hun tager fat i siderne på hendes lange hvide kjole. Snurre rundt. Danser rundt og rundt i cirkler. Lader kjolen blæse op. Vender ansigtet mod himlen. Mærker regnen skylle tårerne bort. Hun snurre stadig. Skaber uro i vandpytterne på vejen. Så falde hun på knæ. Mærker en sitren strømme gennem kroppen.
Hun sidder lidt sådan. Kigger ned i jorden. Lader en hånd glide over den kolde asfalt. Hun føler sig bundet. Fanget. Det har hun altid gjort.
En svag brummen fra en bilmotor lyder i det fjerne. Hun ved det godt. Ved at folk på denne strækning er ligeglade med farten.
Hun sætter sig til rette. Hører lyden blive højere og højere. Folder hænderne. Beder om forladelse. Hendes hjerte hamrer. Hurtigt og hårdt. Skaber en smerte i brystet. Hun tager en dyb indånding. Ser et lys komme op over bakken længere fremme. Lyden af bilen er høj og intens. Den eneste lyd herude. Ud over hendes eget hjerte der slår. Hendes 17 årige hjerte, der slår sine sidste slag. En lyskegle bliver til to. Den når hende snart. Hun tørrer øjnene. Da bilen er blot et par meter fra hende går tiden i stå. Hun ser hvordan regndråberne i slowmotion falder over vejen. Ser dem blive lyst op af bilens forlygter. De glitrer og glimter. Det er et smukt syn. Som hvis diamanter faldt fra himlen. Faldt for hende. Hun lukker øjnene. Hun får ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...