I don't feel like Christmas without you - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er en pige. Jeg har en kærste. Jeg har en bedste veninde. Jeg har en storebror. Jeg har en mor og far. Jeg har et arbejde. Jeg går på gymnasiet. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg er god i skolen. Jeg har en hemmelighed. Jeg er Malene. Jeg er 16 år. Jeg elsker julen. Jeg har kun et spørgsmål; Vil det blive en god jul i år?
(Julekalender)

10Likes
11Kommentarer
1139Visninger
AA

21. Dec. 20 - Fredag

At vågne op med den følelse af at man går på ferie er fantastisk, jeg vågnede faktisk lidt i 7, så jeg havde god tid i forhold til de andre dage.

Jeg havde lige krammet Emilie farvel, og sagt god jul til hende, da jeg så Mathias komme ind ad hovedindgangen, jeg vendte mig om, og gik over mod en anden ud gang, han skulle ikke se det var mig, for så ville han bare snakke med mig, og det gas jeg ikke. ”Malene!” råbte Frederikke efter mig, da jeg ikke havde sagt god jul til hende, jeg vendte mig kort om, ”Godt jul Frederikke!” råbte jeg til hende, jeg så at Mathias fik øje på mig, og satte kursen over mod mig, jeg begyndte at gå. En hånd lagde sig på min skulder, ”Malene,” hans stemme smeltede nærmest mit hjerte, men jeg måtte ikke overgive mig, jeg var sur på ham. Jeg vendte mig om, ”Gå over til din far,” sagde jeg surt, ”Kan vi ikke bare snakke lidt?” han kiggede på mig med tiggende øjne som er vildt svære at modstå, ”Nej det kan vi ikke,” svarede jeg og rystede kort på hovedet, og begyndte at gå videre over mod en udgang.

Jeg puffede til døren, så den åbnede lidt, inden jeg åbnede den helt kiggede jeg kort ned ad gangen, Mathias stod stadig og kiggede på mig. Jeg gav døren et lidt hårdere skub, og gik ud af den. Hvorfor skulle Mathias også dukke op her på skolen, og så lige nu? Bare fordi hans far arbejder her, et det ikke ens betydning med at han skal komme over og se om jeg ville snakke med ham.

Jeg cyklede over til cafeen for at hjælpe lidt til, selvom det ikke var min arbejdsdag, men hvad skulle jeg ellers lave? Skulle jeg sidde derhjemme og kede mig, eller skulle jeg være i cafeen sammen med min familie?

”Hej,” kom det fra en fremmede stemme bag min ryg, jeg vendte mig om, noget virkede bekendt ved ham, men jeg var ikke sikker på jeg vidste hvem han var, ”Undskyld, kender jeg dig?” spurgte jeg, ”Ja, jeg er ham du og din veninde Julie mødte på en cafe, ham der samlede din mønt op,” sagde han, ”nååh, ej er det dig, jeg havde lige glemt dig,” sagde jeg, og prøvede at få det til at lyde lidt sjovt. ”Er det der en dum veninde regel?” spurgte han, jeg vidste ikke hvad han snakkede om, ”Hvad mener du?” ”Du virke temmelig ligeglad med mig. Så jeg tænkte at dig og Julie havde en aftale ikke at snakke med fyre som droppede hinanden,” ”Nej det har vi ikke og vi er ikke venner mere,” sagde jeg. ”Nåh, hvorfor er I ikke det?” ”Det rager ikke dig, jeg kender dig ikke.” ”Nåh, undskyld!” sagde han surt, og jeg forsvandt ud i baglokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...