I don't feel like Christmas without you - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er en pige. Jeg har en kærste. Jeg har en bedste veninde. Jeg har en storebror. Jeg har en mor og far. Jeg har et arbejde. Jeg går på gymnasiet. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg er god i skolen. Jeg har en hemmelighed. Jeg er Malene. Jeg er 16 år. Jeg elsker julen. Jeg har kun et spørgsmål; Vil det blive en god jul i år?
(Julekalender)

10Likes
11Kommentarer
1132Visninger
AA

20. Dec. 19 - Torsdag

Han lå med sine arme rundt om mig, ”Jeg elsker dig,” sagde han, kyssede mig blidt på kinden. Jeg smilede, ”Elsker også dig.” Han lagde dynen over mig, hvorefter han strammede grebet om mig.

”Malene, du skal op nu! Du skal ikke komme forsent igen!” Vækkede min mor mig. Så det var bare en drøm? En dum drøm om at mig og Mathias var sammen igen? Det følte så virkeligt. Klokken var 20 i 8, så jeg skyndte mig at tage noget tøj på, og rede fåret, ligge lidt mascara, pakke tasken og snuppede et æble som jeg kunne spise på vejen derover.

Jeg var glad for at dette og så i morgen var de sidste skoledage inden ferien, for det var virkelig ikke rart længere, pigerne havde valgt side, nogle var på min andre på Julies. Selv gad jeg ikke engang blande mig ind i de skænderier som der var startet imellem nogle af dem, som handlede om mig, Julie og Mathias, jeg orkede ikke, og så ville jeg bare helst være fri.

Da jeg kom hjem råbte min mor på mig med det samme, der var kommet en buket blomster til mig, og selvfølgelig var den fra Mathias, med et lille fint kort til hvor der stod: Undskyld, vil du ikke nok tilgive mig? Mathias. Min mor havde allerede sat buketten i en vase med vand, ”Jeg syntes du skal tage dem op på dit værelse,” sagde hun, jeg lavede bare en bevægelse med mit hoved som hverken betød ja eller nej, men fint nok. Jeg satte dem på mit skrivebord, de var egentlige meget flotte, og det var utrolig sødt af ham. Jeg overvejede at sende en sms til ham som tak for blomsterne, men jeg lod vær. Han skulle ikke tro at jeg ville tage ham tilbage, bare på grund af en buket blomster. Men alligevel, jeg kunne da ikke være bekendt ikke at sige tak for dem, så jeg endte med at skrive en lille kort sms: Tak for blomsterne.. Ja meget kortere kunne den jo ikke gøres, men mobil vibrerede efter kort tid, jeg vidste det var fra ham, så jeg gad ikke kigge.

Den aften havde jeg meget svært ved at falde i søvn, jeg tænkte hele tiden på Mathias, skulle jeg tilgive ham, jeg savnede ham jo utrolig meget, og han var jo ikke ligefrem i ædru tilstand da han gjorde det, ja måske var det bare bedst at lade det ligge og blive gode venner med ham igen. Jeg tror også jeg var bange for at drømme om ham igen, og så vågne op og indse at det bare var en drøm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...