I don't feel like Christmas without you - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er en pige. Jeg har en kærste. Jeg har en bedste veninde. Jeg har en storebror. Jeg har en mor og far. Jeg har et arbejde. Jeg går på gymnasiet. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg er god i skolen. Jeg har en hemmelighed. Jeg er Malene. Jeg er 16 år. Jeg elsker julen. Jeg har kun et spørgsmål; Vil det blive en god jul i år?
(Julekalender)

10Likes
11Kommentarer
1129Visninger
AA

18. Dec. 17 - Tirsdag

”Jeg mangler at få din aflevering,” sagde Torsten og kiggede på mig, ”Jamen den har jeg ikke lavet,” sagde jeg, og jeg gad heller ikke lave den. Han sendte mig det blik som betød han ville tage den op med mig om lidt. ”Okay, I begynder med at lave side 85, og Malene du kommer lige med mig,” sagde han, jeg rejste mig fra min stol, og gik efter ham og ud ad klassen, hele klassen stirrede på mig. 

”Hvad sker der?spurgte han og satte sig overfor mig, jeg kiggede væk, ”Hverken du eller Mathias er jer selv, og Mathias fortæller ingen ting,” jeg kiggede op på ham, jeg rystede på hovedet, ”Malene vil du fortælle det til mig, eller vil du op på kontoret og fortælle det?” ”Du kan ikke sende mig på kontoret fordi jeg ikke gider fortælle dig om mit privatliv,” sagde jeg, ”Nej, men jeg kan sende dig på kontoret for ikke at møde op i de to første timer i går, og ikke aflevere din matematik aflevering,” sagde han. Jeg tænkte lidt over det, ”Hvis du så gerne vil vide det, så kan jeg fortælle dig at mine forældre skændes hele tiden og Mathias kan ikke holde en hvis del inde i sine bukser, og jeg tror godt du ved hvad jeg mener!” udbrød jeg, da jeg virkelig ikke havde lyst til at snakke om det. ”Snak med din søn hvis du vil vide mere?” tilføjede jeg irriteret. ”Så Mathias er helt nede fordi at ..” ”Hør her, hvis den her samtale skal handle om Mathias, må jeg så ikke gå op på kontoret nu?” Afbrød jeg ham. Jeg rejste mig, og gik ind i klassen igennem, hvor alle stirrede på mig som om jeg lige havde dræbt en person, jeg satte mig på min plads og slog op på side 85.

Efter skole skulle jeg over til min psykolog, og som om jeg havde lyst til at snakke med hende! Jeg havde ikke snakket med hende i omkring et halvt år, da man mente jeg ikke havde brug for hjælp, og så skifter man pludselig mening, og så mener man jeg har brug for hjælp.

”Seb! Har du set min sorte sweater?” råbte jeg igennem huset, ”Nej, hvad skal du bruge den til?” råbte han tilbage, ”Ved du hvad, glem det, jeg tror jeg ved hvor den er!” råbte jeg, og forsvandt ind på mit værelse, jeg roede min tøj bunke igennem som var fyldt med mit beskidte tøj som jeg aldrig havde fået smidt ordentligt til vask, jeg fandt den, og under den lå en af Mathias’s t-shirts, skulle jeg smide den ud, aflevere den eller beholde den? Jeg duftede til den, jeg kunne ikke lade vær, den duftede så fantastisk at den frembragte et smil på mine læber. Jeg lagde den over til hans julegave som stadig lå indpakket i gave papiret fra Intersport. Min mobil vibrerede i min lomme, Tilgiv mig nu, plz. Jeg elsker dig, jeg fortryder det så meget!<3, jeg lod den ligge, jeg gad ikke svare på den, Mathias sendte en lignende sms ca. hver time, jeg kunne jo ikke svare ham hver gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...