I don't feel like Christmas without you - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er en pige. Jeg har en kærste. Jeg har en bedste veninde. Jeg har en storebror. Jeg har en mor og far. Jeg har et arbejde. Jeg går på gymnasiet. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg er god i skolen. Jeg har en hemmelighed. Jeg er Malene. Jeg er 16 år. Jeg elsker julen. Jeg har kun et spørgsmål; Vil det blive en god jul i år?
(Julekalender)

10Likes
11Kommentarer
1132Visninger
AA

17. Dec. 16 - Mandag

Det var virkelig en lorte dag.

Jeg startede dagen med at vågne forsent op, så jeg først kom i skole klokken halv 10, takket være jeg havde været så dum at smadre min Iphone i søndags. Det gode ved at jeg havde smadret den var at nu kunne Mathias ikke ringe til mig hele tiden, og jeg slap for Julies tåbelige beskeder.

I det sidste frikvarter stødte jeg ind i Julie på skolen, og hvordan kunne jeg undgå at blive sur, ”Malene undskyld,” havde hun sagt og prøvet at starte en samtale med mig, ”Fuck nu af med dig Julie, jeg gider dig ik’, du er en møgso!” havde jeg råbt af hende og bagefter skubbet til hende, og så skred jeg min vej.

Min mor havde heldigvis givet mig fri, så jeg behøvede ikke at arbejde, så jeg havde endelig tid til at være sammen med nogle efter skole, men hvem? Hverken Mathias eller Julie gad jeg, jo der var jo Sofie, men hun var jo syg, Caroline hun kunne godt være lidt irriterende til tider. Så ja, jeg holdte mig for mig selv.

Min far havde fundet min gamle mobil frem, en af de der fra Sony Ericsson W595 i grå, som ikke fejlede noget, men den var jo ikke touch eller særlig smart at have længere. Den var jo meget populær den gang jeg fik den, den var jo også god, men som sagt kan den ikke leve op til kravene som er i dag. Jeg havde haft den igennem længere tid, faktisk fik jeg skiftet den ud med min iphone for omkring et år siden. Alle mine kontakter fra den gang var stadig der på, og gæt engang, selv Mathias’s nummer var der, med en smiley efter hans navn, den gang vi bare var venner, det var faktisk gode tider. Billeder lå også stadig der på, der var faktisk mange gode minder på den mobil, alle de kiksede billeder af mig og mine veninder og nogle få med Mathias, skulle jeg slette dem alle, eller skulle jeg bare lade dem blive? Indtil videre kunne de da godt blive liggende.

Min far havde taget et honninghjerte med hjem til mig, han sagde at hvis man spiste et hjerte kunne det samle ens knuste hjerte. Han sagde det bare for at se om det hjalp på mit humør, men det gjorde det ikke.

I morgen skulle nok blive en endnu værre dag, der skulle jeg til psykolog, hvilket bare er endnu mere lort. Jeg ved godt jeg skal tage imod den hjælp jeg kan få, men jeg gider virkelig ikke snakke om det, og hun vil garanteret også bare træde i det imellem mig og Mathias.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...