I don't feel like Christmas without you - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er en pige. Jeg har en kærste. Jeg har en bedste veninde. Jeg har en storebror. Jeg har en mor og far. Jeg har et arbejde. Jeg går på gymnasiet. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg er god i skolen. Jeg har en hemmelighed. Jeg er Malene. Jeg er 16 år. Jeg elsker julen. Jeg har kun et spørgsmål; Vil det blive en god jul i år?
(Julekalender)

10Likes
11Kommentarer
1135Visninger
AA

16. Dec. 15 - Søndag

”Hey Seb, kan du huske den tjeneste du skylder mig?” sagde jeg, ”Hvor vil du gerne køres hen?” spurgte han mumlende, ”Mathias” sagde jeg. Jeg kiggede over på hans ur der hans over hans seng, klokken var halv tolv, så enten lå Mathias og sov, ellers så var han lige stået op, ”Nu?” kom det fra Sebastian, ”Ja, nu!”

”Tak Seb, jeg finder selv hjem,” sagde jeg og gik ud af døren og over mod deres dør. Jeg ventede med at banke på, jeg kunne mærke mit hjerte begyndte at hamre løs. Sebastian havde lige forladt indkørslen, jeg trak vejret dybt, og bankede på. Hans mor åbnede døren, ”Ej hej Malene, kom dog indenfor” sagde hun, jeg trådte to skridt ind ad døren og lukkede den, ”Hej” sagde jeg, og prøvede at lyde som om der ikke var noget galt. ”Mathias ligger vist og sover, jeg kan lige gå ind og vække ham,” sagde hun og forsvandt op ad trappen. Jeg tog min jakke af og hængte den på en knage, og bagefter tog jeg mine sko af. Jeg kunne hører nogle komme gående ovenpå på vej mod trappen. Ned ad trappen kom Mathias, vær stærk, sagde jeg til mig selv inde i mit hoved. ”Hej skat,” sagde han, og nu gik det op for mig at han kun stod i sine björn borg boxershorts, ”Hej” sagde jeg, hans mor kom ned ad trappen og gik forbi os og ud i køkkenet. Mathias lænede sig frem og kyssede mig, men jeg trak mig, han kiggede underligt på mig, ”Er der noget galt?” jeg svarede ikke, jeg kunne kun tænke på ham og Julie, ”Der er noget jeg skal snakke med dig om,” sagde jeg og begyndte at gå op på hans værelse.

”Sæt dig ned,” sagde han til mig da han lukkede døren efter os, jeg tog en dyb indånding og satte mig på kanten af hans seng. Mathias ledte efter noget tøj han kunne trække i, ”Var det en god fest i går?” spurgte jeg, ”Fin nok” han fandt nogle joggingbukser og begyndte at tage dem på, ”Jeg har faktisk rimelig meget tømmermænd lige nu,” tilføjede han, ”Mathias jeg ved godt det med dig og Julie!” udbrød jeg, og rejste mig op, ”Og det er grunden til jeg kom, jeg kom for at sige at det er slut!” jeg begyndte at gå over mod døren, ”Vent, kan vi ikke snakke om det?” kom det fra Mathias som hev mig i armen så jeg ikke kunne komme længere, ”Vi har intet at snakke om!” sagde jeg vredt og kunne mærke en tåre presse sig frem, ”Hør her, jeg var skide fuld, det var et uheld. Undskyld,” røg det ud af ham, ”Mathias giv slip!” sagde jeg vredt og prøvede at rive min arm til mig, han strammede grebet om mit håndled og rev mig tættere ind på ham, ”Malene, undskyld. Det var ikke meningen det skulle ske,” ”Jeg vidste godt Julie måske kunne finde på det, men dig? Jeg troede du var anderledes!” råbte jeg og prøvede at komme fri, ”Men hvem var det du var sammen med i lørdags?” kom det fra Mathias, ”Jeg var ikke sammen med nogen!” udbrød jeg vredt og kunne mærke en tåre trille ned ad min kind, ”Hvorfor havde du så travlt med at komme hjem efter fodbold og bagefter da jeg ringede til dig kunne du ikke snakke med mig,” ”Du vil ikke kunne forstå det, jeg var oppe og købe gave til dig, og så fik jeg lidt travlt med at komme hjem,” sagde jeg og prøvede endnu en gang at komme fri, ”hvorfor havde du så travlt?” kom det fra ham, ”Du forstår det ikke,” udbrød jeg og fik endelig revet mig løs. Jeg rystede kort på hovedet, ”Jeg forstår ikke hvorfor jeg spildte et halvt år på dig” råbte jeg vredt og løb ud af døren, ned ad trappen, tog mine sko og min jakke på, ”Malene for helvede!” han løb efter mig da jeg var på vej ud af deres indkørsel, jeg vendte mig ikke om, jeg stoppede ikke op, jeg løb bare, ”Jeg elsker dig forfanden!” råbte han efter mig.

Jeg smækkede døren efter mig og kastede min jakke på gulvet og efterlod mine sko midt i entreen. Jeg løb ind på mit værelse, og begravede mit ansigt i puden og lod tårerne strømme ud ad mine øjne som jeg havde gjort hele natten.

Min mobil begyndte at ringe, jeg kiggede kort på den, Min skat<3, stod der, jeg lagde på med det samme. Han ringede igen, men denne gang lod jeg den ringe. Efter hånden blev jeg træt af at den blev ved med at ringe, så jeg tog den og kylede den igennem mit værelse så hårdt jeg kunne, den ramte mit spejl hvor den fik knust glasset og bagefter landede den på gulvet, jeg håbede mest på den var gået i stykker, så kunne Mathias ikke ringe til mig længere, den stoppede med at ringe hvilket kunne betyde at den var i stykker.

Min mor kom ind ”Er du okay? Jeg hørte noget der gik i stykker,” kom det fra hende med en bekymret stemme, hun kiggede på mit smadrede spejl og min mobil som lå på gulvet, og bagefter kiggede hun over på mit ansigt som garanteret så hæsligt ud eftersom jeg græd. ”Jamen lille skat, hvad er der galt,” sagde hun, og lukkede døren og satte sig ved siden af mig. Hun gav mig et kram. Min mor og jeg havde aldrig haft et utroligt godt forhold til hinanden, og jeg snakkede aldrig med hende når der var noget galt, jeg plejede altid at gå til mine veninder eller Mathias. Eller der var den ene gang hvor jeg ikke kunne gå til mine venner om det.

Jeg sank en klump, ”Mig og Mathias har slået op i dag,” sagde jeg og hulkede, ”Nej, hvorfor?” ”Hvis jeg fortæller dig det, vil du så love at du fortæller hvad der sker med dig og far?” hun nikkede, ”Jeg lover” ”Mathias var til fest i går, og han endte sammen med Julie. Jeg tror godt du ved hvad jeg mener,” sagde jeg med en stemme fyldt med gråd. ”Det er jeg virkelig ked af at høre. Det med mig og far det er lidt kompliceret, ser du vi er ikke så gode venner her for tiden,” sagde hun og snakkede til mig som om jeg var en lille pige på fem år, ”Mor jeg er ikke et lille barn længere, du kan godt fortælle mig det,” sagde jeg, ”Okay… Vi tjener ikke så godt på Caféen længere og så overvejer vi at blive skilt,” sagde hun med en trist stemme, ”Men det der er vigtigere lige nu er at det bliver en god jul og at du bliver glad igen,” sagde hun, ”Mor du må gerne gå nu,” sagde jeg, da jeg bare havde lyst til at være alene, og høre sørgelige kærligheds sange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...