I don't feel like Christmas without you - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er en pige. Jeg har en kærste. Jeg har en bedste veninde. Jeg har en storebror. Jeg har en mor og far. Jeg har et arbejde. Jeg går på gymnasiet. Jeg elsker at spille fodbold. Jeg er god i skolen. Jeg har en hemmelighed. Jeg er Malene. Jeg er 16 år. Jeg elsker julen. Jeg har kun et spørgsmål; Vil det blive en god jul i år?
(Julekalender)

10Likes
11Kommentarer
1129Visninger
AA

15. Dec. 14 - Lørdag

”Hej Michael” sagde jeg, og stoppede op foran ham med min sportstaske over skulderen, ”Jeg er så glad for du kan spille i dag. Drengene er inde og klæde om, men her er der et sæt spillertøj, Nick spiller i samme størrelse, så du burde kunne passe det nogenlunde, og så er du nummer 7, dame omklædningen er der over til højre,” sagde han og pegede ned ad en gang, ”Okay” sagde jeg bare, og smuttede ned til omklædningsrummet som var helt tomt. Jeg hoppede i det lidt for store spiller tøj som var gult og sort, jeg satte mit hår op i en hestehale, og hoppede i mine indendørs sko.

”Okay, Bach du er bagerst, Nick og Mathias i hver sin side, Mathias i højre Nick i venstre, Simon over midten. Malene og Snalle starter ude!” sagde Michael, og bagefter satte han os i gang med at varme op.

Den første kamp var imod nogle røde nogen, kampen blev fløjtet i gang og de røde startede med bolden, men det lykkedes hurtigt os at få fat i bolden, og Mathias scorede, ”Sådan Mathias,” Råbte jeg til ham, han sendte mig et smil og rettede kort på hans hår, og så var spillet i gang igen. Snalle kom ind i stedet for Nick, efter der var gået lidt tid, og der stod 3 - 1 til os. ”Det ser ikke ud til at du kommer ind i denne kamp,” sagde Michael imens han fokuserede på kampen. Det var nu okay, jeg var jo bare med for en sikkerheds skyld, hvis nu de fik brug for en ekstra spiller.

Jeg kom heller ikke ind i kamp nr. 2, og den vandt vi stort 10-2, så der er jo ikke noget at klage over. Imens vi sad og ventede på at den næste kamp nærmede sig fik jeg en sms fra Intersport om at min bestilling var klar til afhentning, ”Hvem skriver?” spurgte Mathias, og forsøgte at kigge på min mobil, ”Det er bare Julie” løj jeg og drejede skærmen væk fra ham, ”Nå hvad skriver i om siden jeg ikke må se det?” spurgte han og lagde en arm rundt om mig, ”ja, det kunne du godt tænke dig at vide,” sagde jeg, pakkede min mobil væk, og gav ham et kys.

Tredje og sidste kamp var ikke lige så godt som de to andre, Simon blev skadet, og jeg blev sendt ind på hans plads for ham, så jeg var pludselig inde i spillet. Jeg skulle lige vænne mig til at det var lidt mere hårdt at spille fodbold mod et drengehold når det var seriøst. Men det handlede faktisk om bare at skulderskub dem så hårdt som man kunne, og ikke noget med at tage hensyn. Og da der kun var 4 sekunder tilbage af kampen scorede jeg, jeg ville kalde det rent held at den gik ind, men det mål gjorde at vi faktisk vandt, for kampen blev fløjtet af lige bagefter og endte 4-3 til os takket være mig. Mathias løftede mig over banden, selvom jeg godt selv kunne komme over den, men han havde lyst til det, så kunne jeg da ikke stoppe ham i at gøre det.

”Jeg skal altså skynde mig hjem, jeg skal snart på arbejde,” sagde jeg og smilede til Mathias som gerne ville have at jeg skulle sidde og spise pomfritter sammen med ham inde i cafeteriet. ”Beklager skat, men jeg er altså nødt til det,” sagde jeg, ”Nå, men så giv mig i det mindste et farvelkys inden du går,” sagde han, ”Det kan jeg godt nå,” jeg sendte ham et smil, og stillede mig en lille smule på tæer, og gav ham et kys på munden, ”Vi ses” sagde jeg, ”Jeg ringer til dig senere i dag,” sagde Mathias.

Jeg cyklede hjem, tog et bad og cyklede over mod Intersport hvor jeg hentede Mathias’s gave. Da jeg lige havde fået posen i hånden ringede Mathias til mig, ”Hej” sagde jeg, ”Hej” kom det fra ham i den anden ende, jeg begyndte at gå ud af butikken, ”Det var hurtigt du fik ringet,” sagde jeg, og smilede for mig selv imens jeg åbnede døren og gik ud på gaden. Mathias begyndte at sige noget men jeg hørte ikke efter, for der stod han, over på den anden side af gaden, hvad skulle jeg gøre, han begyndte at kigge her over, jeg vendte kursen mod min cykel, og gik over mod den med hurtige skridt, kunne han genkende mig? Mit hjerte bankede hurtigere end nogen sinde, ”Mathias jeg bliver nødt til at ligge på nu,” sagde jeg og lagde på inden han nåede at sige noget, jeg puttede hurtigt min mobil ned i min jakkelomme, og satte mig op på cyklen, jeg cyklede hen ad nogle veje og stier jeg aldrig havde været på før, men jeg skulle bare væk, væk fra ham, han skulle ikke have fat i mig igen, kunne han genkende mig? Hvis han kunne ville han nu finde mig?

Jeg gik ind ad bagdøren til caféen hvor jeg satte mig i baglokalet. Mine hænder rystede helt vildt og det samme gjorde mine ben, ”Er du klar til at tage min vagt?” spurgte min mor, jeg rystede på hovedet, ”Hvorfor ryster du sådan?” spurgte hun, ”Jeg så ham, han var overfor Intersport” sagde jeg med en skælvende, ”Seeeb!” kaldte min mor, og Sebastian dukkede op på ingen tid, ”Tag dig af Malene, jeg bliver nødt til at ringe til politiet,” sagde hun. ”Er du sikker på det var ham?” spurgte Sebastian, og satte sig på hug ved siden ad mig, ”Ja, den mørkebrune jakke, den blå hue som næsten ikke sad fast på hans hoved, det sorte hår. Han kiggede på mig,” sagde jeg, ”Hvad nu hvis han finder mig?” ”Hvad hvis han pludselig dukker op her i caféen,” ”Hvad hvis han gør det igen?” jeg begyndte langsomt at snakke i sort, jeg kunne ikke kontrollere hvad jeg sagde, jeg sagde bare noget, min krop begyndte at ryste mere, jeg var i chok.

Politiet havde snakket med mig, og lovede mig endnu engang at de ville prøve at fange ham, men det havde de jo sagt så mange gange før, og så skulle jeg til psykolog igen, som om jeg gider det. Hvad skulle jeg sige til Mathias hvis han spurgte hvorfor jeg skulle til psykolog, jeg havde jo aldrig fortalt ham om det.

Jeg lå hjemme i min seng resten af dagen, da min mor ikke mente jeg behøvede at arbejde. Jeg lå og så alene hjemme filmene, jeg har set dem hver eneste jul, så de skulle selvfølgelig også ses i år.

Jeg kiggede på klokken den var 00:56, tanken om at de andre nok stadig festede løs var irriterende, og desuden så skulle jeg også lige ringe til Julie, bare for at tjekke op på at hun var okay, nu når hendes forældre er ligeglad med hvad hun går og laver.

”Hej det Julie,” sagde hun med en stemme som gjorde at jeg nemt kunne hører hun havde fået rigeligt at drikke, ”Hej Julie, det mig Malene, ringer bare for at spørge hvordan det går,” sagde jeg. Der var ikke rigtigt noget baggrundslarm, ”Det går godt, mange søde fyre sagde hun,” jeg kunne høre Mathias’s stemme i baggrunden som den eneste, hvilket var mærkeligt, ”Hvad laver du?” spurgte jeg, ”Ååh, det ved du da godt,” sagde hun. Og jeg vidste godt hvad det betød, ”Jeg må løbe, skal jeg hilse Mathias?” sagde hun, ”Okay, ja gør du endelig det,” jeg ventede mest på hun lagde på, ”Jeg skulle hilse fra Malene,” kunne jeg høre hende sige, hun troede nok der var lagt på, jeg kunne høre Mathias’s grin, og bag efter nogle høje bump lyde, som om mobilen faldt ned på gulvet eller sådan noget. Bagefter kunne jeg høre noget jeg ikke havde lyst til at høre, og jeg lagde på inden det blev for meget. Jeg kunne ikke fatte Mathias kunne finde på det. Hvorfor gik han i seng med Julie.?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...