Liv eller død

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessica er den største belieber nogensinde, endelig skal hun til koncert i MSG, desværre kommer hun ud for en ulykke, efter lang tid vågner hun op på hospitalet hvor en fremmed fyr lige pludselig er, samtidig er Jessica hårdt såret, hvilket vil have store konsekvenser for hende.

17Likes
4Kommentarer
595Visninger
AA

8. opkaldet

Justins synsvinkel

 

Flyet landede brat, og piloten meddelte at vi skulle blive siddende, indtil flyet stod stille. da dørene endelig åbnede var det dejligt at komme ud i den friske luft, efter at have siddet fanget i en flyvemaskine så længe. Jeg mærkede min mobil vibrere, men var nødt til at lægge den ned i en kasse så den kunne komme igennem sikkerheds-tjek, den vibrerede igen, men da jeg skulle til at tage den lagde Scooter den ned i tasken, så jeg tog tasken på ryggen og gik ud mod bilen. Scooter lagde tasken i bagagerummet og satte sig foran, "der er lang vej hjem, tag en lur, nu da du ikke fik sovet i flyet". Jeg kan stadig høre min mobil vibrere, men jeg kan intet gøre ved det, så jeg lægger mig til at sove som Scooter sagde.

...

Da jeg vågner er klokken 3 om natten, jeg ligger i min seng - det er dejligt at være hjemme igen. Scooter sover på en madras på gulvet, jeg vil ikke vække ham, min mobil ligger i den anden ende af værelset, jeg lister over for at tage den, da jeg snubler. Bange for at vække Scooter, kigger jeg hurtigt på ham, han vender lidt på sig, og sover videre. Jeg griber min mobil, og lister tilbage i seng. Der er næsten ikke noget strøm tilbage på den, 14%. Jeg har 7 mistede opkald, 3 af dem er fra ukendt nummer, resten er fra Ryan og Chaz.

Jeg går stille ind i stuen, det er meget mørkt udenfor, selvom lysende fra byen er skarpe. Je beslutter mig for at gå ud på terrassen, og kigger på himlen. Månen lyser klart, og stjernerne blinker. Det er lang tid siden det sidst var så stjerneklart, jeg kan se nordstjernen, det er den klareste af alle. Jeg kigger på min mobil igen, 12%, jeg går ind på opkald, trykker på det hemmelige nummer, og løfter mobilen op til øret. Efter tredje ring, hører jeg en velkendt stemme sige træt: "hallo? Hvem ringer klokken fire om natten..?" Min stemme fryser, ikke et ord kommer ud. Jeg prøver at sige alt muligt, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg ved ikke engang hvem jeg snakker med. "Hallooo? Hvis ingen svarer, så går jeg i seng igen.." Siger hun, jeg hvisker noget, "hvad?" Spørger hun træt. "Du har ringet.." Får jeg sagt, "Justin?" Siger pigen,'endnu en fan der prøver at spore mig,' tænker jeg.

"Justin, det er mig!" Hun lyder ikke træt længere, men hun må have opfattet min stilhed som et undrende 'hvad', fordi lidt efter siger hun grædende, på en god måde, "Justin, det er mig! Jessica! Jeg har fået min hukommelse tilbage!!" Jeg begynder at græde, lykken vælter ind over mig, det eneste ord jeg kan sige, er "Jessica" og jeg siger det om og om igen.

"Åh Jessica hvor har jeg savnet dig!! Kan du virkelig huske igen?!" "Ja! Jeg husker alt Justin, jeg har prøvet at få fat i dig siden jeg kom hjem! Den sang du skrev.. Den er så smuk.." Siger hun. "Jessica. Der er så mange ting jeg må fortælle dig, så meget du skal vide, men først skal du vide, Jessica, jeg e.." Jeg hører et bip, vi er afbrudt. Jeg kigger på min telefon, bare for at se den gå ud, sort skærm, ingen strøm. Ingen Jessica, jeg kigger op på stjernerne, falder på knæ, og græder. Og græder, og græder, og græder.

Hej allesammen, kort afsnit -i know, det er de alle - undskyld jeg har været så længe om det, vil rygende at skrive mere fra nu af, håber i alle vil følge med selvom den har været på stand-by;)

Knuser:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...