Liv eller død

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessica er den største belieber nogensinde, endelig skal hun til koncert i MSG, desværre kommer hun ud for en ulykke, efter lang tid vågner hun op på hospitalet hvor en fremmed fyr lige pludselig er, samtidig er Jessica hårdt såret, hvilket vil have store konsekvenser for hende.

17Likes
4Kommentarer
595Visninger
AA

7. Justin

Jessicas synsvinkel:

 

Vi sidder på min yndlings-restaurant, mor har tårer i øjnene, Christina sidder og holder min arm, Rie sidder og kigger på mig med store øjne, som om jeg var en fremmed.  Jeg smiler til hende, men hun kigger hurtigt ned på sin spaghetti, jeg tager små bider af min bøf,  jeg kan ikke tænke på andet end den dreng der hele tiden kom på hospitalet, og mit udseende. Ja, det lyder underligt, men jeg mener jo ikke om mit hår sidder rigtigt, eller om trøjen er krøllet. Jeg tænker på mit ansigt, alle skrammerne, bandagerne, plastrene, alt der ser unormalt ud, det er nok derfor Rie er bange for mig. Da desserten kommer er jeg mæt, men da mine forældre plaprer om hvor dyr og fin denne restaurant er, og om hvor sjældent vi kommer her, og ikke mindst om hvor meget de har savnet mig mens jeg var på hospitalet, spiser jeg det meste af den. 

 

    ***

 

Vi sidder i bilen på vej til hospitalet, lægerne skulle rydde op på værelset og samle vores ting, så når vi kommer skal jeg lige ind og hente mine ting. "Skynd dig skat, vi bliver holdende her" siger mor, jeg smiler til hende, "jeg er straks tilbage". Jeg nikker til damen bag disken, hun peger mod værelse 37, jeg smiler taknemmeligt selvom jeg jo godt ved hvor jeg har ligget i flere uger, stille og roligt går jeg ned ad gangen til værelset. Der er helt mørkt, mine fingrer søger efter kontakten på væggen, da den trykkes ned skærer lyset i mine øjne, jeg ser pletter i et par sekunder,men for så følt mig frem til sengen. På dynen ligger det sæt tøj jeg havde på da jeg blev indlagt, de små 'god bedring' gaver jeg har fået, og en lille æske chokolade fra hospitalet. da jeg har lagt tingene i en pose vender jeg mig om, da jeg skal til at gå ud rammer jeg natbordet, jeg kigger ned, og ser et stykke papir hvorpå der står 'Jessica'. Forsigtigt tager jeg det op, da jeg har foldet det ud står der en masse tekst, jeg tænker at det er et brev, men der er tegnet små noder ude i kanterne, det er en sang.

 

  ***

 

Vi er lige komet hjem, i det øjeblik mor åbner døren stormer jeg rundt i huset som en gal, jeg har næsten glemt hvordan alting så ud, og jeg vil ikke have at noget forandrer sig! Da jeg har taget en rundtur går jeg op på mit værelse, jeg har ikke vist nogen sangen, og jeg kunne ikke nå at læse den på hospitalet. jeg sætter mig ned i sofaen og folder det lille papir ud, øverst står der med stor skrift; 'Jessica'. Jeg læser sangen, den er god, der er nogle noder rundt omkring, vi har ikke haft så meget nodeundervisning i skolen, men jeg har hørt efter, så jeg nynner den så godt jeg kan. da jeg når til den sidste linje strømmer tårene ned ad mine kinder, teksten er så trist, det er en slags ulykkelig kærlighedshistorie, mine øjne flakker ned over underskriften, 'Justin'. "Justin" jeg prøver at sige navnet, det siger mig et eller andet, jeg sidder lidt, da det går op for mig. "Justin!" det var ham på hospitalet! Ham i ulykken! ham hvis liv jeg reddede! Sangeren! Til koncerten! de store hasselbrune øjne der kiggede dybt i mine! Ham som sang for mig oppe på scenen! Jeg husker.. det  hele!

 

"CHRISTINA! CHRISTINA!" jeg spæner ned ad trappen og er lige ved at falde, "CHRISSY!" hun stopper mig og spørger hvad der er galt, "Justin! jeg husker Justin! hvor er han?!" hun gikker undrende på mig, men ser så glad ud, og lidt efter trist igen, jeg rusker lidt i hende, "han, skulle tilbage til Canada idag, hans fly er lettet". Mit store smil falmer langsomt til tårer, jeg lægger hovedet på Christinas skuldre, hun tager en lille seddel, "hør her Jess, han sidder i flyet, og lander om en time, her er hans nummer, ring til ham om jeg time!" Jeg løfter hovedet, kigger op igen, mine øjne flakker mellem Christina, og sedlen med Justins nummer, jeg skynder mig at tage sedlen, "TAK TAK TAK TAAK!!" jeg nærmest råber det, jeg giver hende en kæmpe krammer, og løber op igen. Den næste time er ulidelig, det føles som om tiden ikke gider bevæge sig, alting går i stå.. Hvert sekund er en time. Jeg kan ikke holde det ud længere, jeg tager min telefon frem, og med rystende fingre begynder jeg at skrive nummeret ind.

 

 

 

Heeej venner!!:))
endnu en tak til alle jer der læser "liv og død", i skal bare vide (hvis i ikke allerede ved det..) at jeg er ekstreeeeemt dårlig til titler, nogle gange er der noget det passer perfekt, nogle gange ikke... sååå, hvis i måske bare vil ignorere dem ;) taaak allesammen..

 

Knus miig;D

ps hvis nogen har tænkt på min nye movella der snart kommer, har jeg fokuseret mest på denne her, og jeg vil helst ikke lave to på samme tid, så når jeg får lidt mere tid og mindre lektier, vil den også udkomme, nok omkring jul ;) tak allesamen! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...