Liv eller død

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2015
  • Status: Igang
Jessica er den største belieber nogensinde, endelig skal hun til koncert i MSG, desværre kommer hun ud for en ulykke, efter lang tid vågner hun op på hospitalet hvor en fremmed fyr lige pludselig er, samtidig er Jessica hårdt såret, hvilket vil have store konsekvenser for hende.

17Likes
4Kommentarer
594Visninger
AA

4. Hospitalet

Justins synsvinkel

 

Jeg er paralyseret, Jessica ligger fladt nede på jorden, blodet flyder på gaden, en mand står og prøver at komme i kontakt med hende, så hurtigt som muligt finder jeg min mobil frem, jeg trykker 911 og venter, efter et par sekunder hører jeg en dame sige "911 hvad kan jeg hjælpe med" jeg forklarer hende situationen, og fortæller hende adressen, jeg kaster mig ned på knæ og tager Jessicas hånd, jeg nærmest skriger hendes navn, men hun svarer ikke. Jeg hører ambulancen i det fjerne, jeg kan ikke koncentrere mig om andet end at det hele er min skyld, hvis bare jeg havde holdt øje med vejen var det ikke sket, manden siger noget til mig, men det kan jeg ikke tænke på, sirenen bliver højere, to mænd kommer løbende ud med en båre i hænderne, jeg prøver stadig at komme i kontakt med Jessica, men forgæves. Christina kommer gående halv-fuld ud af klubben, hun ser mig og den blødende Jessica og virker pludselig til stede, "JESS!" hun kaster sig ned på den anden side af Jessica, ambulance folkene tager hende ind i ambulancen, en politimand begynder at snakke med manden der kørte bilen, mens ambulance folkene udspørger mig og Christina om hvad der er sket, jeg prøver, men intet kommer ud af min mund, vi bliver sat ind i ambulancen, og hurtigt kører vi til hospitalet.

 

   ***

 

Der er gået 4 timer, jeg bliver sindssyg! jeg har bare siddet på den anden side af væggen, og ventet, bedt, håbet på at alting nok skal gå, Jessicas forældre er lige ankommet, jeg hilser pænt og sætter mig ned med hovedet mellem hænderne, tårene triller ned ad mine kinder, jeg er så fortvivlet, så bange, så nervøs, så, så skyldig. Jessica bliver ved med at insistere på at komme ind og se Jessica, men sekretæren siger bare at hun må vente til Jessicas tilstand er bedre, jeg brænder for at komme til at se Jessica, tankerne flyver rundt i mit hoved. "Det er min skyld.." stille ryger det ud af min mund, jeg hvisker det om og om igen, jeg har lyst til at skrige det af mine lungers fulde kræft, min mobil vibrerer, jeg håber det er Jessica selvom jeg ved at det er umuligt, det er bare Scooter, "Hvor er du henne? godt nok er touren ovre, men du kan ikke bare stikke af, du skal tilbage og skrive flere sange til dit nye album!" jeg har ikke lyst til at svare ham, så istedet kyler jeg min mobil ind i vægen, Jessicas forældre kigger forskrækket på mig, deres datter ser ud som om hun vil græde, jeg kigger på dem med tårer i øjnene, og så på Christina, hun ser forskrækket ud, men begynder så også at græde.

 

For hvert minut der går, bliver jeg mere nervøs, jeg føler at jeg vil komme til at græde resten af mit liv, eller indtil min krop er helt tør, og intet vand kan komme ud... Jessicas lillesøster kigger på mig med store øjne, jeg prøver at frembringe et lille smil, men forgæves, tårene strømmer ned ad mine kinder, det er svært at smile i sådan en situation. Hun går stille og roligt over mod mig, hun hvisker forsigtigt til mig; "Du okay?" så mange følelser flyder gennem min krop, jeg kigger på hende, et lille grin forlader mine læber, dernæst et lydløst suk, hun tager min hånd og siger at det hele nok skal blive okay, så smiler hun til mig, men jeg kan se at hun også er trist indeni, jeg løfter hende op på mit skød og giver hende et knus, hendes små arme rækker hun rundt om mit hals, jeg kan mærke hendes tårer på min trøje, jeg vil bare blive ved med at kramme hende, da en sygeplejerske kommer ud, "Jessica er i narkose, i må gerne komme ind og se hende".

 

 Da jeg kom ind i lokalet så Jessica så fredfyldt ud, som en prinsesse i sin 100-års søvn, min første tanke var at et kys ville vække hende, men da hun har en slange over munden, og en masse apparater stukket ind i hendes arme, kom jeg frem til at det nok ikke er en god ide. Rie begyndte at græde, og løb så over til sin storesøster, hun begyndte at hviske Jessicas navn om og om igen, jeg kigger på Jessica, hun ser så fredfyldt ud, alligevel så forstyrret. Jessicas forældre står og snakker med lægerne, men jeg kan ikke høre andet end "narkose" og "ubestemt tid". Mit hjerte banker, hurtigere end nogensinde før, bare synet af Jessica får mig til at føle mig skyldig, hun reddede mit liv, men satte sit eget på spil.. jeg kan ikke klare det længere, hurtigt løber jeg ud af døren, jeg sætter mig til at græde op ad væggen. Det hele er min skyld, jeg ville bare ønske at bilen havde taget mit liv, i stedet for hendes.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...