NO it can't be true. Hunger games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Færdig
Hvad er du villig til at gøre hvis alt andet fejler? Hvad hvis det hele går galt? Det er de spørgsmål der køre rundt i Katniss hoved i de sidste minutter af dødsspillet. Vil hun overlever eller dø? Og hvad med Peeta? få svaret i: NO it can't be true. Dette er mit bud på The Hunger Games konkurrencens.

1Likes
0Kommentarer
381Visninger

1. One Shot.

Jeg stirrer ned på Catos ubevægelige krop. Han er væk. Død. Borte. Det er endeligt ovre. Ikke flere der er parate til at dræbe mig, blot for at overleve selv. Jeg kigger over på Peeta. Han kigger mig i øjnene og i kaster os i hinandens arme. "Vi kan komme hjem" mumler Peeta ned i mit hår. Jeg nikker svagt imod hans bryst. Vi trækker os fra hinanden og smiler. "Vi må hellere gå lidt væk så de kan fjerne liget" siger jeg og nikker i retning af Cato. Peeta nikker. Han er enig. Jeg kravler ned fra overflødighedshornet og hjælper derefter Peeta ned. Vi går ned mod søen.

 

Solen stiger hurtigt op på himlen, hurtigere end normalt. Jeg kigger forvirret på Peeta. "Burde hornene ikke at have lydt nu?" spørger Peeta. Jeg rynker panden. Spillet plejer at være slut når der kun er en tilbage, eller i vores tilfælde to. "Måske er Cato ikke død" svarer jeg, men med bange anelser. "Er han blevet samlet op" spøger jeg. Peeta ryster svagt på hovedet. Jeg rejser mig op. Jeg er nødt til at være sikker. Peeta gør mine til også at rejse sig op, men jeg ryster svagt på hovedet. "Bliv her. Så tjekker jeg" siger jeg. Peeta rækker ud efter min hånd, og tager den forsigtig. "Pas på, man ved aldrig, hvad der møder en" siger Peeta og slipper min hånd. Jeg nikker svagt, før jeg vender rundt. Da jeg er kommet lidt væk, trækker jeg en pil og sætter for buen, klar til hvad som helst. Jeg går langsommere og langsommere da jeg nærmer mig Cato. Jeg kan svagt se hans brystkasse hæve og sænke sig. Han åbner stille øjnene og stirrer på mig. "Jeg begyndte at spekulere over, hvornår det gik op for jer, at jeg stadig er i live" hvisker han hæst, knap nok hørligt. Jeg synker inden jeg svarer ham. "Vi troede du var død!" Han klukker svagt en hæs rallende latter. "Så gør det færdig" hvisker han. Jeg spænder buen og slipper pilen. Buen giver pilen et hårdt stød og pilen flyver hen mod Cato. Jeg lukker øjnene og kanonen lyder. Jeg kigger op mod himlen og et billede af Cato kommer frem.

 

Da jeg er kommet lidt væk fra Catos lig, kommer fartøjet for at samle ham op. Jeg kommer ned til Peeta og sætter mig ned og kigger ud over søen. "Var han stadigvæk i live?" spørger Peeta, mens jeg kan mærke hans blik på mig, jeg nikker svagt. "Det er....." mere når jeg ikke at sige før jeg bliver afbrudt. "Vær hilset, I sidste deltagere i det fireoghalvfjerdsindstyvende Dødsspil. Den tidligere ændring er blevet tilbagekaldt. Ved nærlæsning af reglementet er det blevet afsløret, at kun en vinder er tilladt. Må heldet være med jer" lyder Claudius Templesmiths stemme ud over arenaen. Mit indre er gået i stå. Jeg stirrer chokeret ud over søen. Peeta kommer på benene og jeg er hurtig til at følge efter. Da jeg kommer op smider jeg buen og pilene på jorden. Jeg vender rundt og løber mod skoven, jeg ved hvad jeg skal finde. Jeg kan høre Peeta kalde på mig, men jeg stopper ikke, men forsætter hen mod skoven.

 

Da jeg kommer til skovkanten, finder jeg hurtig en busk, med de bær jeg leder efter. Natskygge. Jeg plukker hurtig en håndfuld. Før jeg spurter tilbage til Peeta.

 

Da jeg kommer tilbage kigger han forvirret på mig. "Hvad skulle du?" spørger han undrende. Natskygge mimer jeg og holder hånden frem. Peeta kigger med store øjne på mig. "Hvad har du tænkt dig?" mumler han lavt. Stol på mig mimer jeg og han nikker. Han rækker hånden frem og jeg hælder halvdelen over i den. "Ryg mod ryg?" spørger jeg og han nikker. Vi stiller os med ryggen mod hinanden og holder hinanden i hånden. "På tre?" spørger Peeta. "Ja" hvisker jeg åndeløst. "1" siger jeg med mere kraft i stemmen. "2" kommer det fra Peeta. "3" afslutter jeg og fører bærrene op til munden og skal til at putte dem i munden da..... "STOP!!!!! Mine damer og Herre, må jeg præsentere vinderen af det fireoghalvfjerdsindstyvende Dødsspil" lyder Claudius Templesmiths stemme. Peetas hånd glider ud af min og jeg vender mig om, i stedet for den smilene Peeta, jeg havde forventer. Ser jeg Peeta sidde på knæene gispende efter vejret. "Har du slugt dem?" hvisker jeg. Han kigger mig i øjnene og en tåre triller ned af hans kind. Stille ligger jeg ham ned på græsset. Jeg kigger ham ind i øjnede og læner mig frem og lade mine læber røre ham, i et kys fyld af følelser. Mine tårer løber om kap ned af mine kinder. Jeg trækker mig fra kysset, og trækker ham ind i et kram. Kanonen lyder og jeg ved at jeg er alene. Hornene lyder, mens Claudius Templesmiths stemme taler, men jeg kan ikke koncentrere mig om det. Det eneste jeg kan fokuser på er Peetas livløses ansigt. Stille føre jeg min hånd op og lukker hans øjne. Fartøjet kommer og sender stigen ned. Stille trækker jeg mig væk fra Peeta og lukker hånden om stigen, der føre mig op i fartøjet. Væk fra arenaen. Væk fra det sted jeg har opholdt mig de sidste par dage. Og væk fra Peeta.

 

 

 

______________________________________________

Det var mit bud til Hunger Games konkurrencen.

Håber i kan lide den, vil gerne høre fra jer, både positiv og negativ.

Knus mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...