Trust Me (A Liam Payne Fanfiction)

19 årige Aria mistede sin kæreste. Da de slog op, mistede hun en del af sig selv. Hun beslutter sig for at slå sig løs. Glemme ham. En dag var hun i byen, og der mødte hun Liam Payne. Ja, Liam Payne fra det berømte boyband, One Direction. Men Aria stoler ikke længere på drenge og kærligheden. Kan Liam få hende til at stole på ham? Eller kan det kun gå galt? Læs med, og find ud af det!

3Likes
3Kommentarer
389Visninger
AA

2. The breakup

                                                                **Aria's synsvinkel**

 

 

Jeg var knust. Jeg vidste ikke hvem jeg var mere. Det var slut mellem os, som om jeg havde mistet min bedre halvdel. Jeg ville savne ham, det vidste jeg godt. Jeg gik nu og samlede de sidste stykker fra den knuste vase der lå på det mørke trægulv. Så uheldig som jeg nu er stak jeg mig på noget glas. Blod. Blod. Blod. Det forklarer så hvorfor man plejer at bruge at bruge en støvsuger til det her. Damn.

Nok om mig. Jeg har bare mistet min bedste ven, soulmate og kæreste. ”Bare”. Jeg elskede ham, højere end noget andet. Jeg skal ikke tænke på ham. Ikke tænke på ham. Tænke på ham. Ham. Flot Aria, nu græder du. Nu må jeg stoppe med at tænke-tale til mig selv. Stop.

 

Jeg sad der, krøbet sammen i et hjørne. Mit hoved gemt i mine knæ, der for længst var blevet gennemblødt af tårene. Jeg hørte radioen spille fra køkkenet, min yndlingsang. Det her øjeblik føltes som om at være med i en film. En sørgelig en af slagsen, uden en god ende. Eller bare musikvideo.

 

Jeg vidste jeg ville savne ham men nu var det forsent, han var selv skyld i det. Han havde været utro i flere måneder. Det fandt jeg ud af i dag, og derfor slog han op. Jeg forstod ikke hvorfor..

 

Jeg måtte bare glemme ham. Savne ham var tilladt et par gange men resten var no go. Det føltes som Titanic, dog var han ikke død, men bare væk, han havde forladt mig, her, alene i 'vores' lejlighed.

 

 

2 måneder senere..

 

Det var nu noget tid siden mig og ham var gået fra hinanden. Jeg var lige nu nede i byen, ikke som i feste, men som i shopping. Jeg var alene, som jeg var for det meste. Jeg havde brug for total ændring i mit liv, ny stil, ny hverdag, nyt job. Jeg ville begynde at tage til fester i weekenden og skabe nye venskaber og så videre..

 

Jeg glædede mig til ændringerne, mest fordi det ville få mig til at glemme ham helt. Jeg havde næsten glemt ham.. Jeg var allerede begyndt at gå til fester, hver anden weekend, jeg kunne aldrig huske noget dagen efter, andet end den første time eller mindre end det. Alkoholet var min måde og glemme ham på.

 

I aften vidste jeg at jeg også skulle til fest, det samme sted som altid. I centrum af London var hvor det lå. Jeg var faktisk på vej hjem for at gøre mig klar til i aften. Få minutter til jeg var hjemme, med alle de poser jeg nu ellers havde.

 

Få timer senere..

 

Jeg var i gang med det sidste af min make-up og manglede kun at tage kjolen på og så var det ellers afsted. Jeg blev færdig med make-uppen og tog min elegante sorte kjole på sammen med mine høje stilletter. Jeg rettede lidt på kjolen, tog så min pung i min taske sammen med min mobil og så var det ellers ud af døren. Jeg stod ude på gaden og vinkede eften en taxa og med mit held kom der hurtigt en til undsætning. Jeg steg ind og gav ham adressen.

 

Køreturen føltes som få minutter. Inden jeg vidste det var vi der. Jeg betalte chaførren og steg ud af den gule taxa. Jeg gik hen mod indgangen, hvor jeg fik betalt og blev lukket ind. Der var meget proppet inde på stedet, men det betød ikke noget. Jeg klemte mig igennem menneskemængden og op til baren. Jeg satte mig på en bar stol og så mig omkring. I et hjørne sad der et bekendt ansigt, ikke et fra en jeg kendte, men et jeg havde set på bladene. Jeg kunne ikke huske hans navn men jeg vidste det var ham.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...