I Can't Control It - One Direction

Nadia er den lækreste pige i London, og er kærester med den lækreste dreng i London, nemlig Calum. Da Calum går bag ryggen om hende, bliver hun gode venner med skolens såkaldte "nørd". Hvad der sker derefter kan ingen sige. Se frem til en historie drama og kærlighed i alle former. (drengene er ikke kendte).

- En Fan-Fiction af Nanna Nomie.

3Likes
10Kommentarer
772Visninger
AA

6. Who's Louis?

"Hvem er Louis?" Var hvad jeg vågnede til. "Hvad?" Spurgte jeg træt. "Du har ligget de sidste to minutter og snakket om en gut ved navn Louis" sagde Niall med et spørgende blik.

Ville det være for akavet at fortælle ham det?
Altså han er jo min ven.
Sådan noget deler man da med sine venner.
Gør man ikk?
Det gør jeg altså...

"En læge her på hospitalet som jeg stødte på i går, han er så dejlig!" Sagde jeg. "Louis?" Sagde han og kiggede på mig med et blik det fik mig til at føle mig latterlig.

Måske skulle jeg ikke have sagt det...

"Ja" svarede jeg. "Javel" sagde han og vendte ryggen til mig.

Glemte jeg at sige at vi lå på siden og kiggede på hinanden?
Ups...
Det er også lige meget nu, nu havde han jo vendt ryggen til mig.

"Hvad er der i vejen med det?" Spurgte jeg og lagde min hånd på hans skulder og satte mig lidt op. "Ikke noget" sagde han og satte sig op ved siden af mig. "Hvorfor er du så i et så mærkeligt humør nu?" Spurgte jeg. Han svarede ikke.


Nialls synsvinkel:
"Hvorfor er du så i et så mærkeligt humør nu?" Spurgte Nadia.

Jeg ved det ikke, okay.
Det føles bare ikke rigtigt!
Hvorfor, ved jeg ikke, det gør det bare ikke.

"Niall?" Sagde hun.  "Hvad?" Spurgte jeg i chok over hun pludselig vækkede mig fra mine tanker. "Hvad sker der med dig?" Spurgte hun, og hvis jeg ikke tager fejl, var det med irritation i stemmen. "Jeg ved det ikke" svarede jeg. Hun gav mig et kram, et dejligt langt et af slagsen. Vi sad og snakkede da døren pludselig åbnede. Døren åbnede, og ind kom en ung gut.

Gut..
Fedt ord!
Hej gutter!
Gutter og gutinder!
Hell yeah!

"Hejsa" sagde han og kiggede på Nadia. "Hej Louis, hvad laver du her?" Spurgte Nadia. "Jeg er her for at sige at Amanda er syg i dag, så jeg skal være sygeplejerske" svarede han. Efter Nadia og Louis havde stirret lidt på hinanden, gik jeg op og gav Louis hånden.

Louis.
Lou...
Lou....
Lu....
Ludder....
Ej han er jo ikke kvinde.
Han er en gigolo!
Ej, undskyld...

"Du går jo pænt" sagde Louis og smilede.

Fuck!
Han har et pænt smil.
Nadia ligner en der har fundet den g-streng hun har ledt efter i 2 år.
Eller en der lige har fået et orgasme, og så nu bare er herre glad.
Hun ser forelsket ud, men hun kender ham jo ikke engang!

"Ja, jeg har det også meget bedre" svarede jeg og satte mig i sengen igen. "Det lyder dejligt, jeg henter lige noget morgenmad til jer" sagde han. Vi takkede og så gik han. Nadia flippede fuldstændig ud. "OMG!! Louis er sååå lækker!!!, hvor er han altså sød, han er så nuttet!" Røg ud af kæften på hende. Jeg sad bare på sengekanten med begge ben på gulvet og smilede falsk og kiggede ned. Det føltes så forkert. Jeg fik ondt i maven ved tanken om Louis og Nadia sammen.

Hun er alt for god til ham!
Han fortjener hende ikke!

"Er du okay" spurgte Nadia.

Nej

"Ja" svarede jeg.

Niall for helvede!

Hun satte sig ned på gulvet foran mig så vi sad og kunne kigge på hinanden. "Det ser ikke sådan ud" sagde hun og satte sin hånd på mit knæ. Jeg fik et sus gennem kroppen. Inden jeg nåede at svare, kom Louis ind med mad til to. Mig og Nadia satte os tilbage i sengen, og så gav Louis os vores mad. Da han gik igen var der en akavet stilhed. Det var der faktisk hele morgenmaden igennem. Efter morgenmaden tog Nadia sin mobil og jeg så TV. Sådan fortsatte det i cirka en halv time, indtil Nadia udbrød, "jeg gider altså ikke det her mere! Det er helt forkert, hvad sker der Niall". Jeg svarede ikke jeg slukkede bare tv'et. "Hvad går der af dig?" Spurgte hun. "Jeg kan ikke klare at se dig sammen med Louis!" Råbte jeg nærmest og rejste mig op og gik hen til vinduet.  Jeg fortrød hurtigt hvad jeg lige havde sagt, så er blik på himlen ville gøre det hele meget bedre. "Hvorfor?" Spurgte hun stille, og jeg så ud af øjenkrogen at hun var på vej hen til mig. Da hun stod ved siden af mig begyndte hun igen, "Niall-" "fordi jeg er fucking forelsket i dig" råbte jeg og kiggede tilbage på hende. Jeg tog mig til munden da jeg fandt ud af hvad jeg lige havde sagt.


Nadias synsvinkel:
WHAT?!?!
Niall... Er... Forelsket... I mig?
Are you kidding me?


Nialls synsvinkel:
Nadia kiggede på mig med et overrasket blik, så jeg begyndte at forklare, "jeg ved ikke hvorfor eller hvornår eller hvordan, men hver gang du rører mig ryger der et sus gennem mit krop, når du smiler af noget jeg har sagt føler jeg mig god nok til at være din, selvom jeg ved at du er langt over min standard, og at jeg ingen chance har for at blive di-" jeg blev afbrudt af Nadias finger på mine læber. Hun fjernede den ikke, vi stod bare og kiggede på hinanden. Jeg kunne ikke klare det mere, jeg placerede mine hænder på Nadias kinder, og inden for få millisekunder, pressede jeg mine læber mod hendes. Hun placerede sin hånd i min nakke og begyndte at nusse mig i håret, jeg kunne næsten ikke holde det ud, hele min krop rystede og mit hjerte var i smerter, men det var dejlige smerter. Jeg nød hvert sekundt af Nadias læber på mine, indtil døren pludselig åbnede.


Zelias synsvinkel:
Jeg havde købt blomster og var på vej ud til Niall. Jeg håber bare ikke hende der Nadia Numse er der.

Nadia Numse?
Lol.

Jeg åbnede døren og fik et kæmpe chok, da jeg så Niall og Nadia stå ved vinduet og kysse. Jeg lukkede døren og løb min vej.


Nialls synsvinkel:
Da Zelia lige var løbet fik jeg øjenkontakt med Nadia. "Kom nu, efter hende" sagde Nadia. Jeg løb ud af døren og ned af gangen. Da eg stoppede for enden af gangen løb jeg ud på parkeringspladserne. Jeg løb hen til Zelia som stod ved sin knallert og skulle til at køre. "Zelia lad nu vær" sagde jeg og prøvede at stoppe hende. "Nej Niall, jeg gider ikke det her!" Råbte hun af mig. "Hvorfor bliver du sur over det? Som min bedste veninde burde du da være glad på mine vegne. Er du vild med mig eller hvad?" Spurgte jeg. "Fuck hvor er du lav" sagde hun og kørte, faktisk kørte hun også over min fod. "Ups" råbte hun flabet og kørte videre.

Av for....
Fede læs!
Ej.
Det var ondt!
Men hold nu kæft hvor gjorde det ondt.

Jeg løb tilbage til min stue og så Nadia sidde i vindueskarmen. Hun rejste sig og kiggede på mig. Jeg stod også og kiggede på hende mens mit bryst hoppede på grund af hjertebanken. Vi stod der i lidt tid indtil jeg lukkede døren bag mig og gik direkte over til Nadia. Jeg hvilede min pande mod hendes. Vi stod sådan i lidt tid, indtil jeg mærkede Nadias læber på mine. Jeg kyssede igen og holdte min hænder om hendes talje. Stille gik vi hen mod sengen. Vi lagde os ned og lå bare og kiggede på hinanden. "Hvad betyder det her så for os?" Spurgte Nadia efter lidt tid. "Jeg ved det ikke" svarede jeg. Hun kyssede mig og spurgte så "sikker?". Hun kyssede mig igen, og da hun stoppede sagde jeg så, "nej, jeg er ikke sikker. Jeg er virkelig vild med dig Nadia, vil du være min?" Spurgte jeg meget nervøst. "På alle sprog i verden, oui, si, yes, ja" svarede hun og kyssede mig igen. Vi hyggede os hele dagen. Jeg har en hemmelighed som jeg brænder inde med, jeg tør ikke fortælle Nadia det, jeg er bange for at hun så forlader mig. Jeg må hellere lade vær.


Nadias synsvinkel:
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.
Jeg er simpelthen så glad.
Jeg er virkelig vild med Niall.
Og nu er han min kæreste.
Den dejligste af slagsen.
Wow.
Vild dag alligevel.

Mig og Niall ville fejre vores "komme sammen" dag. Den 23. Juli. Niall måtte ikke forlade hospitalet, så jeg besluttede mig for at bestille kinesisk og pynte stuen op til en kinesisk stemning. Jeg var nede og handle ind til at pynte op, da jeg spottede Zelia ud af min øjenkrog. Jeg gemte mig hurtigt bag en stolpe.

Fuck!
Hun dræber mig hvis hun ser mig.
Jeg er død!

"De syltede agurker gør dig altså ikke noget" sagde en gammel dame og grinede af mig. "Haha, nej du ret" sagde jeg og gik væk fra stolpen. Jeg skyndte mig at købe hvad jeg havde i kurven og smuttede hurtigt hen til kineserrestauranten. Da jeg havde fået maden, tog jeg en taxi tilbage til hospitalet. Jeg gik op til stuen. Perfekt, Niall var der ikke. Jeg gik hurtigt i gang med at pynte op. Efter 10 min. Kom han tilbage fra en lille gåtur. "Hvor er her fint" sagde han. "Tak" sagde jeg. Han gik hen og gav mig et kys. Vi satte os hen til et bord og begyndte at spise. Maden var lækker. Vi hyggede os. Om aftenen så vi en film. Bad Boys, for at være præcis. Ja, jeg ved godt at man da skal se romantiske film med sin kæreste, men sådan er jeg altså ikke altid.


Nialls synsvinkel:
Vi havde haft en mega hyggelig dag. Da filmen var slut sad jeg og kiggede dødt ud i luften. "Er du okay Niall?" Spurgte Nadia. Jeg svarede hurtigt, "Nej, jeg har noget jeg skal fortælle dig Nadia, jeg håber ikke du dropper mig for det her men, jeg er jomfru, og tror ikke på sex før ægteskab"....

__________________________________________________________________________

Undskyld, Undskyld, Undskyld, Undskyld jeg ikke har skrevet før nu, men er lige kommet hjem fra VM i sidste weekend, og har haft mega meget stress...

Men anyways kapitel 7 er ude, håber i kan lide det!

Møs! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...